Rådet for Uddannelse, Ungdom, Kultur og Sport, 22.-23.5.2017, 22.-23. maj 2017

Vigtigste resultater

Audiovisuelle medier og kultur

Rådet nåede frem til en generel indstilling til forslaget til revideret direktiv om audiovisuelle medietjenester på grundlag af en endelig kompromistekst, som det maltesiske formandskab forelagde Rådet i dag, om de vigtigste spørgsmål, der fortsat er uafklarede: direktivets anvendelsesområde, kompetenceregler, kvote for europæiske programmer og finansielle bidrag.

• Tilpasning til teknologiske ændringer, idet den europæiske konkurrenceevne og grundlæggende værdier i audiovisuelle tjenester bevares

Rådet vedtog konklusioner om en EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser. I konklusionerne foreslås det at oprette en tværgående platform, der samler eksperter fra forskellige politikområder (kultur, udenrigsanliggender, udviklingssamarbejde, uddannelse, menneskerettigheder, told osv.) for at bidrage til at udvikle synergi og komplementaritet, når strategien gennemføres.

Kultur er i stigende grad blevet anerkendt i diplomatiske forbindelser som et instrument i udøvelsen af "blød magt", der giver mulighed for at etablere og opretholde forbindelser og kontakter med tredjelande, når traditionelle politikker muligvis ikke er tilstrækkelige.

"Vi er meget stolte over at være nået til enighed om audiovisuelle medietjenester. Der er tale om et komplekst direktiv, som vedrører meget følsomme emner såsom det indre marked, grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, kulturel mangfoldighed og beskyttelse af mindreårige.

Men markederne og teknologien udvikler sig hurtigt. Vi er nødt til at sikre, at de relevante regler holder trit med disse ændringer. Dagens aftale i Rådet er et yderligere skridt i gennemførelsen af det digitale indre marked, som er af afgørende betydning for EU's fremtidige velstand."

Owen Bonnici, Maltas justitsminister og minister for kultur og lokalforvaltning

Sport

Rådet vedtog en resolution om en EU-arbejdsplan for sport (2017-2020).

Arbejdsplanen omfatter et begrænset antal politikinitiativer, der tackler centrale problemer såsom bekæmpelse af doping, bekæmpelse af matchfixing og styrkelse af god forvaltningspraksis i idrætsorganisationer.

Der lægges vægt på bekæmpelse af korruption, beskyttelse af mindreårige, udvikling af forbindelser mellem sport og det digitale indre marked, herunder medierettigheder, samt uddannelse inden for og gennem sport, trænernes rolle og sportsdiplomati.

Ministrene vedtog også konklusioner om sport som en platform for social inklusion og som opfølgning drøftede de, hvordan man kan udvikle en mediepolitik, der understøtter sociale mål inden for sport.

Unge

Dialogen med unge og det fremtidige europæiske samarbejde på ungdomsområdet var de vigtigste emner, der blev drøftet i Rådet (ungdom). Rådet vedtog især

• en resolution om den fremtidige udvikling af den (strukturerede) dialog med unge i forbindelse med politikker for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet efter 2018. Resolutionen skitserer de vigtigste prioriteter for den næste dialogcyklus, hvis vigtigste emne vil være: "Unge i Europa - hvad skal der nu ske?".
  
  I resolutionen opfordres der til at revidere, hvordan dialogen kan forbedres og gøres mere effektiv i fremtiden. Der opfordres også til at lægge særlig vægt på metoder til at udvikle en konstruktiv dialog og samarbejde med unge med forskellig baggrund, ungdomsforskere og politiske beslutningstagere og interesserede parter fra andre relevante sektorer.
  
  
• konklusioner om strategiske perspektiver for det europæiske samarbejde på ungdomsområdet efter 2018, der udstikker retningslinjerne for Kommissionens midtvejsevaluering af det vigtigste politiske instrument på dette område, "EU-ungdomsstrategien".
  
  I konklusionerne understreges det, at den fremtidige strategi skal være sektoroverskridende, fleksibel, reaktiv og gennemsigtig og tage hensyn til den hastigt skiftende politiske, sociale, kulturelle og økonomiske situation i Europa.
  
  
• konklusioner om ungdomsarbejdets rolle i at støtte unges udvikling af grundlæggende livsfærdigheder for at lette deres overgang til voksenlivet, et aktivt medborgerskab og arbejdslivet.

Uddannelse

Rådet vedtog en henstilling om den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring. Målet er at forbedre gennemsigtigheden, sammenligneligheden og overførligheden af kvalifikationer i hele Europa ved at etablere en fælles referenceramme for nationale kvalifikationssystemer.

Henstillingen er også et forsøg på at modernisere uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne og forbedre beskæftigelsesevnen, mobiliteten og den sociale integration af arbejdstagere og lærende.

Rådet noterede sig status for Europass, der skal bidrage til at øge mobiliteten i Europa ved at skabe en ramme, der vil forbedre adgangen til oplysninger om færdigheder og kvalifikationer med henblik på uddannelse og beskæftigelse.

"Vi værdsætter i høj grad vores løbende dialog med unge. Det er et vigtigt middel, der giver os viden om deres bekymringer og de udfordringer, de står over for, og det giver værdifulde input til, hvordan vi kan udvikle de mest hensigtsmæssige politikker på dette område. Nu må vi se fremad og undersøge, hvordan vi kan styrke vores samarbejde yderligere.

Vi er også tilfredse med vedtagelsen af den europæiske referenceramme for kvalifikationer og det betydelige fremskridt med afgørelsen om Europass. Det er to vigtige elementer, der indgår i dagsordenen for nye kvalifikationer, der vil bidrage til at forbedre europæiske borgeres beskæftigelsesevne og mobilitet".

Evarist Bartolo, Maltas uddannelses- og beskæftigelsesminister