Rådet (udenrigsanliggender), 10.12.2018, 10. december 2018

Vigtigste resultater

Iran

Rådet drøftede Iran. Ministrene fokuserede på gennemførelsen af atomaftalen med Iran, herunder EU's løbende anstrengelser for at bevare effektive finansielle kanaler til Iran og opretholde lovlige handelsforbindelser, i lyset af at USA genindførte sanktioner 5. november 2018. De drøftede også bekymringer over iranske aktørers nylige opførsel på europæisk jord, Irans ballistiske missilprogram og andre regionale sikkerhedsaspekter.

Medlemslandene var enige om, at vi skal fastholde vores overordnede Iranpolitik. Udgangspunktet herfor er, at vi alle har en stor interesse i at holde atomaftalen med Iran i live. At EU fuldt ud støtter atomaftalens gennemførelse, betyder ikke, at vi vender det blinde øje til andre spørgsmål. Federica Mogherini, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

Det vestlige Balkan

Udenrigsministrene drøftede det vestlige Balkan. Efter et år med meget intensive forbindelser mellem EU og det vestlige Balkan gjorde ministrene status over EU's engagement og samarbejde med regionen. De bekræftede på ny EU's fulde engagement i det europæiske perspektiv for det vestlige Balkan. De mindede også om deres forventninger med hensyn til de næste skridt i regionens fremskridt på vejen mod EU, særlig vedrørende retsstatsforhold og bekæmpelse af korruption.

Ministrene drøftede den seneste udvikling i Bosnien-Hercegovina som opfølgning på deres drøftelser på Udenrigsrådets foregående samling. De mindede om behovet for at danne regeringer på alle niveauer og engagere sig i at gøre fremskridt med reformdagsordenen. De påpegede også, at det er vigtigt at støtte indsatsen for at gennemføre Prespaaftalen mellem Skopje og Athen. Ministrene udtrykte støtte til EU's stærke fokus på dialogen mellem Beograd og Pristina. I den sammenhæng gav de også udtryk for bekymringer over Kosovoregeringens beslutning om at sætte tolden på varer fra Serbien og Bosnien-Hercegovina op til 100 %. Det er en klar overtrædelse af den centraleuropæiske frihandelsaftale.

• Infografik – indbyrdes forbindelser mellem EU og det vestlige Balkan

Ukraine

Rådet drøftede den seneste udvikling i Ukraine. Udenrigsministrene mindede om, at de er dybt bekymrede over de stærkt tiltagende spændinger i Det Asovske Hav og Kertjstrædet. De mindede også om, at EU ikke anerkender "valgene", der blev holdt 11. november 2018, og som det anser for ulovlige og illegitime. Rådet føjede 9 personer, der var involveret i disse såkaldte "valg", til listen over personer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger vedrørende tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed.

Under frokosten udvekslede den højtstående repræsentant og udenrigsministrene synspunkter med Ukraines udenrigsminister, Pavlo Klimkin. De fokuserede på den seneste udvikling i Det Asovske Hav og sikkerhedssituationen i Ukraine samt på mulig EU-støtte for at hjælpe de berørte regioner i det sydøstlige Ukraine.

• Ukraine: EU føjer 9 personer, der var involveret i "valg" i "Folkerepublikken Donetsk" og "Folkerepublikken Luhansk", til sanktionslisten (pressemeddelelse, 10.12.2018)
• Erklæring fra den højtstående repræsentant på EU's vegne om de voksende spændinger i Det Asovske Hav, 28. november 2018

Venezuela

Rådet drøftede situationen i Venezuela. Den højtstående repræsentant orienterede udenrigsministrene om det igangværende arbejde vedrørende muligheden for at nedsætte en international kontaktgruppe, der kan hjælpe med at lette en politisk proces, hvis betingelserne opfyldes. Rådet bekræftede også, at det står fast på de målrettede restriktive foranstaltninger, der er indført over for Venezuela.

Vi europæere mener, at manglen på politisk kurs kan være en farlig strategi, og at sanktioner altid bør kombineres med et rum for dialog og engagement. Federica Mogherini, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

Udenrigsministrene gentog også, at valget 20. maj 2018 og valgresultatet manglede enhver troværdighed, eftersom valgprocessen ikke sikrede de nødvendige garantier for inklusive og demokratiske valg. De blev enige om at have en fælles EU-tilgang i lyset af, at Nicolás Maduro indleder sin anden præsidentperiode 10. januar 2019.

Rådet mindede også om sit tilsagn om at støtte Venezuelas befolkning og i nabolandene at fremme den socioøkonomiske inklusion af venezuelanere og modstandsdygtigheden i værtssamfundene. I den forbindelse glædede ministrene sig over de ekstra 20 millioner €, som Kommissionen afsatte 4. december 2018 for at imødekomme de akutte behov hos de personer, der er berørt af den socioøkonomiske krise i Venezuela.

• EU's restriktive foranstaltninger over for Venezuela (baggrundsinformation)

Samarbejde mellem EU og Den Afrikanske Union

Udenrigsministrene drøftede samarbejdet mellem EU og Den Afrikanske Union (AU) med henblik på første ministermøde mellem EU og AU mellem topmøder, der holdes 21.-22. januar 2019 i Bruxelles. Mødet vil have 3 hovedemner: politiske aspekter (fred, sikkerhed og regeringsførelse), økonomiske aspekter (investeringer, handel og færdigheder) og multilateralisme (styrkelse af samarbejdet til støtte for den regelbaserede verdensorden).

Ministrene viste en klar interesse for at styrke EU's strategiske partnerskab med Afrika. De påpegede, at det er vigtigt at inddrage unge. De noterede sig de fremskridt, der allerede er gjort med samarbejdet om fred, sikkerhed og regeringsførelse, bl.a. gennem undertegnelsen 23. maj 2018 af et aftalememorandum mellem EU og AU. Inden for migration og mobilitet fremhævede de det arbejde, der er udført inden for rammerne af den fælles Vallettahandlingsplan. Ministrene understregede også den afgørende rolle, som den private sektors investeringer og private investeringer spiller for at styrke forbindelserne mellem EU og Afrika. De hilste den foreslåede nye alliance mellem Afrika og Europa med fokus på bæredygtige investeringer og jobs velkommen.

• Forbindelserne mellem EU og Afrika (baggrundsinformation)