"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
EU-ministrene drøftede de sikkerhedsmæssige konsekvenser for en udvidet Union forud for Det Europæiske Råds strategiske drøftelse om spørgsmålet i oktober.
Under ministrenes drøftelse så de nærmere på muligheder og udfordringer for EU's sikkerhed i forbindelse med udvidelsen, bl.a. hvordan kandidatlande og potentielle kandidatlande kan bidrage til at styrke EU's sikkerhed og forsvar.
Udvidelse har været EU's mest vellykkede udenrigspolitiske værktøj i årtier. [...] Mange kandidatlande bidrager allerede væsentligt til vores sikkerhed. Ukraine er naturligvis Europas første forsvarslinje mod den russiske aggression. Moldova og vores partnere på Vestbalkan bidrager til EU's missioner og operationer.
Kaja Kallas, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formand for Rådet (udenrigsanliggender)
Ministrene fokuserede på områderne udenrigs-, sikkerheds- og forsvarssamarbejde, som skal prioriteres, og på hvordan tiltrædelsesprocessen yderligere kan støtte regional stabilitet, normalisering og gode naboskabsforbindelser.
Ministrene blev enige om at uddybe sikkerheds- og forsvarssamarbejdet med kandidatlande, på grundlag af deres fremskridt og tilpasning til EU. De bekræftede også betydningen af strategisk kommunikation om de positive aspekter af udvidelsen.
Ruslands angrebskrig mod Ukraine og eskalerende hybridkampagne rettet mod EU og medlemsstaterne
EU's udenrigsministre drøftede Ruslands angrebskrig mod Ukraine og den eskalerende hybridkampagne rettet mod EU og dets medlemsstater efter en uformel udveksling af synspunkter med Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha.
Ministrene støttede i dag en våbenhvile om indstilling af angreb på energiinfrastruktur mellem Ukraine og Rusland, forudsat at Moskva tilslutter sig den. Men en våbenhvile kan ikke fungere, hvis kun én part opfylder den. Der er en klar forståelse af, at tiden ikke er inde til at lette presset på Moskva.
Kaja Kallas, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formand for Rådet (udenrigsanliggender)
Ministrenes drøftelse fokuserede på EU's reaktion på Ruslands intensiverede hybride aktioner samt dets støtte til Ukraine og pres på Rusland.
Med hensyn til presset på Rusland vedtog Rådet den største pakke af listeopførelser nogensinde rettet mod næsten 1 600 personer og enheder i Ruslands militærindustrielle kompleks og 77 yderligere listeopførelser rettet mod dem, der er involveret i det ulovlige såkaldte "valg" til den russiske statsduma, der blev afholdt i september 2026 i de midlertidigt besatte områder i Ukraine.
Den højtstående repræsentant sagde, at presset på Rusland vil blive opretholdt gennem flere sanktioner – herunder gennem en 22. pakke af restriktive foranstaltninger – håndhævelse af sanktioner, foranstaltninger mod skyggeflåden, tilskrivning af ansvar for og kollektiv reaktion på hybride angreb og bedre udveksling af efterretninger.
Desuden drøftede Rådet behovet for at arbejde på en hurtig gennemførelse af indrejseforbuddet for tidligere russiske kombattanter og muligheden for at begrænse russiske diplomaters bevægelser og reducere antallet af russiske turistvisa.
Når det drejer sig om vores kollektive reaktion, har vi brug for en mekanisme til høring og hurtig handling. Og derfor vil vi foreslå en protokol med foranstaltninger i nødsituationer som led i vores europæiske sikkerhedsstrategi. Der skal følge et sæt indsatsværktøjer med, som er klar til at blive taget i brug.
Kaja Kallas, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formand for Rådet (udenrigsanliggender)
Med hensyn til støtte til Ukraine glædede den højtstående repræsentant sig over Ukraines beslutning om at vedtage de nødvendige love, der vil gøre det muligt at indlede forhandlinger om yderligere to udvidelsesklynger. Rådet drøftede også Ukraines finansieringshul for 2027 og behovet for, at EU's medlemsstater spiller en ledende rolle med hensyn til at støtte landets finansieringsbehov.
Sluttelig drøftede EU-ministrene, om russiske og belarusiske atleter skal forhindres i at vende tilbage til internationale sportskonkurrencer under russisk eller belarusisk flag og mulige EU-tiltag mod dem, der ødelægger den ukrainske kulturarv.
Rådet drøftede situationen i Mellemøsten med fokus på den seneste udvikling i Iran og Golfregionen, navnlig spørgsmålet om retten til fri sejlads, og på Israel og Palæstina.
Iran og Golfen
Rådet drøftede de eskalerende spændinger i Golfen og Det Røde Hav, bl.a. angrebene på Saudi-Arabien og forstyrrelsen af den maritime sikkerhed og retten til fri sejlads, navnlig i Hormuzstrædet og Bab al-Mandabstrædet. Ministrene fordømte i fællesskab houthiernes nylige angreb på Riyadh lufthavn og understregede vigtigheden af nedtrapning, opretholdelse af det diplomatiske engagement med regionale partnere og fortsatte diplomatiske bestræbelser på at opnå et forhandlingsresultat.
De understregede også behovet for at genoprette retten til fri sejlads i overensstemmelse med folkeretten, herunder gennem EU's maritime sikkerhedsoperationer, navnlig EUNAVFOR ASPIDES, og drøftede behovet for at styrke dets kapabiliteter. I den forbindelse hilste flere ministre det EU-ledede tilsagn om "ingen gebyrer/ingen afgifter" velkommen for at beskytte internationale sejlruter og modsætte sig ulovlige, ensidige gebyrer, afgifter eller restriktioner, der hindrer retten til fri sejlads.
Det er i Europas strategiske interesse at holde Det Røde Hav åbent. Internationale farvande, vores økonomis arterier skal forblive åbne for alle, ikke kun for dem, der kan betale.
Kaja Kallas, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formand for Rådet (udenrigsanliggender)
Sluttelig drøftede EU-ministrene også den forværrede situation i Yemen og understregede betydningen af at støtte den internationalt anerkendte yemenitiske regering, fremme bestræbelserne på at nå frem til en politisk løsning og imødekomme de alvorlige humanitære behov i Yemen og på Afrikas Horn.
Ministrene udvekslede synspunkter om situationen i Israel og Palæstina forud for den kommende valgperiode i regionen. I den forbindelse beklagede ministrene udsættelsen af det palæstinensiske parlamentsvalg og understregede betydningen af at samarbejde med Den Palæstinensiske Myndighed for at sikre, at der kan afholdes valg i den nærmeste fremtid. De drøftede også udviklingen i forbindelserne mellem EU og Israel i forbindelse med det kommende israelske valg.
EU er fortsat parat til at støtte processen, bl.a. gennem EU's valgobservationsmission. Efter 20 år uden parlamentsvalg har de palæstinensiske institutioner brug for fornyet legitimitet.
Kaja Kallas, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formand for Rådet (udenrigsanliggender)
Mere generelt drøftede Rådet situationen i Gaza og på Vestbredden. Ministrene udtrykte dyb bekymring over den alvorlige humanitære situation i Gaza og understregede behovet for hurtig, sikker og uhindret humanitær adgang i stor skala som nødvendige betingelser for at gøre fremskridt med gennemførelsen af den omfattende fredsplan. De drøftede også den forværrede situation på Vestbredden, bl.a. udvidelsen af bosættelser og bosættervold.
Ministrene kom også ind på situationen i Libanon og gentog EU's støtte til landets suverænitet og territoriale integritet. De glædede sig over oprettelsen af EU-støttemissionen i Libanon (EUSM Lebanon) ved en rådsafgørelse med henblik på at styrke de libanesiske væbnede styrker og de interne sikkerhedsstyrker og støtte stabiliteten i landet.
Under aktuelle sager kom Rådet ind på situationen i Georgien og udtrykte alvorlig bekymring over landets demokratiske tilbageskridt, oppositionspartiernes situation og gennemførelsen af lovgivningen om udenlandske agenter. En mere indgående drøftelse om Georgien forventes at finde sted på samlingen i Rådet (udenrigsanliggender) i januar 2027.
Under "Eventuelt" drøftede Belgien og Nederlandene Den Internationale Straffedomstol (ICC) med ministrene i lyset af de restriktive foranstaltninger, som USA for nylig har bebudet over for ICC og dens dommere.
Nederlandene rejste også spørgsmålet om EU's restriktive foranstaltninger over for grænseoverskridende organiseret kriminalitet.
Frankrig henviste til Algeriet i forbindelse med de nyligt vedtagne handelsrestriktioner for fransk import.
Cypern opdaterede ministrene om det aftalememorandum, der blev undertegnet 10. juli af Tyrkiet og løsrivelsesenheden i de besatte områder af Republikken Cypern med henblik på udvikling af en undersøisk naturgasrørledning.
Andre afgørelser
Rådet indførte restriktive foranstaltninger over for yderligere tre personer og fire enheder, der er ansvarlige for at støtte Den Demokratiske Folkerepublik Koreas programmer for masseødelæggelsesvåben og for at overtræde FN's sanktioner.
Rådet besluttede at forlænge mandatet for reformen af sikkerhedssektoren i Irak (EUAM Iraq) indtil 31. oktober 2028.
I tilknytning til Rådets samling
Inden samlingen i Rådet (udenrigsanliggender) havde EU-ministrene en uformel drøftelse under morgenmaden om bekæmpelse af udenlandsk informationsmanipulation og indblanding og strategiske kommunikationskampagner.
Mødedokumenter
Forberedende dokumenter
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
