- Rådet for Transport, Telekommunikation og Energi
Rådet for Transport, Telekommunikation og Energi, 8.10.2014, 8. oktober 2014
Forslag om liberalisering af jernbanemarkedet og forvaltning af infrastrukturen drøftes i Rådet
På samlingen i Luxembourg 8. oktober drøftede transportministrene for første gang de 2 forslag, som er en vigtig del af den 4. jernbanepakke. De vedtog også en generel indstilling om de nye regler for adgang til markedet for havnetjenester.
4. jernbanepakke
Den orienterende debat var første gang, ministrene drøftede de 2 forslag under forvaltnings- og markedsåbningssøjlen i den 4. jernbanepakke. De foreslåede tiltag skal åbne de nationale markeder for personbefordring med jernbane for konkurrence, indføre obligatorisk udbud af offentlige tjenesteydelseskontrakter for jernbaner og styrke infrastrukturforvalternes forvaltning.
Ministrenes drøftelser fokuserede på, om en åbning af markedet er den bedste fremgangsmåde for at gøre jernbanedriften mere dynamisk og fremme investeringer og innovation. Mange ministre nævnte også, at de er imod selektive kommercielle virksomheder, der fokuserer på de økonomisk fordelagtige strækninger på bekostning af de urentable strækninger, som er i offentlighedens interesse. Rådet drøftede også spørgsmålet om konkurrencebaseret udbud og adgang til rullende materiel.
Havnetjenester
I afventning af Parlamentets førstebehandling vedtog Rådet også en generel indstilling om nye regler for adgang til havnetjenester i EU og finansiel gennemsigtighed for havne. De nye regler skal fremme mere retfærdige konkurrencevilkår og mindske den juridiske usikkerhed for havne i EU.
Andre punkter på dagsordenen
Rådet noterede sig de fremskridt, der er gjort på gruppeniveau, med et udkast til forordning om gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum (SES2+-pakken).
Ministrene havde også en orienterende debat om den fremtidige anvendelse af droner på det europæiske luftfartsmarked. Resultatet af debatten vil tjene som retningslinjer for Europa-Kommissionen på områder, der kan vil blive berørt af denne teknologi.
Rådet vedtog også en generel indstilling til et forslag om grænseoverskridende udveksling af oplysninger om færdselsforseelser.
Presseinformation
Pressekontakter
-
Niels Timmermans Press officer
- +32 470 18 22 47
- +32 2 281 32 65
Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.
Akkreditering og pressearrangementer
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Hold dig opdateret
- Tilmeld dig vores e-mailnotifikationer og modtag opdateringer om dette og lignende møder.
- Følg @EUCouncilPress og få de seneste presseopdateringer.
- Hashtag på X: #TTE
Øvrige samlinger: Rådet for Transport, Telekommunikation og Energi
Afholdte møder
Seneste gennemgang: 15. januar 2025