"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Rådet (transport, telekommunikation og energi (telekommunikation)), 6. december 2024
Vigtigste resultater
Rådet godkendte konklusioner om EU's Agentur for Cybersikkerhed (ENISA) og om Kommissionens hvidbog med titlen "Hvordan håndterer vi EU's behov for digital infrastruktur?". Ministrene havde også en orienterende debat om målene og målsætningerne i politikprogrammet for det digitale årti 2030.
Mødet var vellykket: Vi godkendte to sæt konklusioner for yderligere at styrke EU's Agentur for Cybersikkerhed og udstikke klare retningslinjer for EU's fremtidige digitale infrastrukturbehov. Vi havde også en nyttig debat om, hvordan vi kan nå vores ambitiøse mål for dette årti, og vi vil nu give stafetten videre til det polske formandskab, så det kan fortsætte arbejdet på det digitale område.
Zoltán Kovács. Ungarns statssekretær for international kommunikation og internationale forbindelser
Rådets konklusioner om ENISA
Rådet godkendte konklusioner om EU's Agentur for Cybersikkerhed (ENISA). Ministrene anerkendte ENISA's centrale rolle i det europæiske cybersikkerhedsøkosystem i kølvandet på de seneste lovgivningsmæssige initiativer som forordningen om cyberrobusthed og det reviderede direktiv om net- og informationssystemer (NIS 2), som har overdraget yderligere opgaver til agenturet. Ministrene anerkendte også ENISA's støtte til medlemsstaterne med hensyn til politikudvikling og -gennemførelse. De opfordrede imidlertid til yderligere forbedringer og tiltag, især med hensyn til udvikling af europæiske cybersikkerhedscertificeringsordninger, samt oprettelse af en fælles rapporteringsplatform. Ministrene understregede også ENISA's vigtige bidrag til at styrke den fælles situationsbevidsthed og til at udvikle en fælles reaktion på omfattende cyberhændelser eller -kriser. Endelig fremhævede ministrene betydningen af agenturets samarbejde med andre aktører i cyberøkosystemet, men også med internationale organisationer og partnere og med den private sektor.
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Rådets konklusioner om EU's fremtidige behov for digitale infrastruktur
Rådet godkendte konklusioner om Kommissionens hvidbog med titlen "Hvordan håndterer vi Europas behov for digital infrastruktur?". Ministrene sendte et omfattende sæt budskaber om fremme af innovation, sikring af sikkerhed og modstandsdygtighed, fremme af fair konkurrence og fremme af investeringer i digitale infrastrukturer med henblik på at støtte EU's mål for konkurrenceevne og digital omstilling. Teksten til konklusionerne berører vigtige spørgsmål såsom behovet for en grundig vurdering af den mulige konvergens mellem cloud og telekommunikation i det digitale økosystem og markedskonsolideringen, hvor behovet for effektiv konkurrence på det relevante marked blev fremhævet af et betydeligt antal ministerier. Reguleringsspørgsmål blev også berørt under debatten, hvor nogle ministre understregede betydningen af at bevare muligheden for forudgående kontrol på visse adgangsmarkeder samt af at tage hensyn til medlemsstaternes særlige forhold, konkurrence og forbrugervelfærd ved overgangen fra kobber til fiber.
Orienterende debat om politikprogrammet for det digitale årti 2030
På formandskabets initiativ havde Rådet en orienterende debat med titlen "Målsætningerne og målene for det digitale årti 2030 i lyset af de seneste teknologiske ændringer". Drøftelsen gav ministrene mulighed for at drøfte programmets mål og målsætninger på baggrund af den seneste udvikling på det tekniske, økonomiske og samfundsmæssige område med henblik på revisionen heraf i 2026.
Ministrene undersøgte mulige tiltag, der er nødvendige for at nå mål og målsætninger inden fristen i 2030, og drøftede, om EU bør justere sine mål for det digitale årti i 2026 for at afspejle det hurtige tempo i den seneste teknologiske udvikling såsom 6G, kunstig intelligens og udbredelsen af cloud computing som en støtteteknologi. Ministrene udvekslede også synspunkter om, hvordan det kan sikres, at Europa fortsat er førende inden for teknologisk innovation og samtidig bevarer realistiske og opnåelige mål. Med henblik herpå var ministrene enige om, at EU bør styrke forbindelsen mellem forskning, innovation og standardisering inden for fremspirende teknologier. Ministrene drøftede desuden, hvordan Europa bedre kan positionere sig i forhold til globale konkurrenter inden for førende frontteknologier og fremme deres udbredelse og styrke sin position i det globale digitale økosystem. Endelig drøftede ministrene, hvordan EU kan sikre, at dets mål for digital infrastruktur er i overensstemmelse med målene for miljømæssig bæredygtighed.
Eventuelt
Vicegeneralsekretæren for Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU) orienterede Rådet om den seneste udvikling i organisationen, og Kommissionen orienterede ministrene om ITU's World Telecommunications Standardisation Assembly (WTSA), der fandt sted 15.-24. oktober 2 024 i New Delhi, Indien.
Formandskabet orienterede ministrene om status for Europarådets rammekonvention om kunstig intelligens, menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet og gav et overblikover de aktiviteter og arrangementer, der har været om digitale spørgsmål i andet halvår af 2024.
Kommissionen fremlagde den nyligt offentliggjorte undersøgelse om postsektorens fremtid og skitserede de seneste internationale initiativer på det digitale område med fokus på handels- og teknologiråd og digitale partnerskaber. Den orienterede også udførligt om roaming med EU-kandidatlandene med særligt fokus på Ukraine, Moldova, Georgien og den vestlige Balkanregion.
Den franske delegation orienterede ministrene om forberedelserne til det kommende indsatstopmøde om kunstig intelligens (AI), der finder sted 10.-11. februar 2025 i Paris. Den østrigske delegation orienterede Rådet om landets referenceramme for digital kompetence, og den græske delegation fremlagde sin nationale strategi for beskyttelse af mindreårige online.
Den nederlandske, belgiske, estiske, finske, tyske, græske, irske, slovakiske og svenske delegation påpegede, at der er behov for bedre digital regulering for SMV'er i Europa.
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Endelig fremlagde det kommende polske formandskab sine prioriteter og sit arbejdsprogram for første halvår af 2025.
Uformel frokost
Under en uformel frokost, hvor ITU's vicegeneralsekretær, Tomas Lamanauskas, deltog, drøftede ministrene, hvordan samarbejdet med ITU kan styrkes, og EU's indflydelse i organisationen kan styrkes. Ministrene anerkendte, at EU's forbindelser med ITU er vigtige, ikke mindst fordi ITU forvalter radiofrekvenser på globalt plan, fremmer globale telekommunikationsstandarder og støtter økonomisk overkommelig konnektivitet i udviklingslandene. En række understregede også, at ITU spiller en vigtig rolle med hensyn til at fremme digitale standarder, der er inkluderende og bæredygtige og respekterer menneskerettighederne. Ministrene var enige om, at medlemsstaternes og EU's deltagelse i ITU's aktiviteter skal vurderes i lyset af fremspirende nye digitale teknologier og den geopolitiske dynamik, der former den fremtidige digitale infrastruktur og forvaltning. I den forbindelse drøftede ministrene, hvordan medlemsstaternes koordinering i forhold til ITU kan styrkes yderligere, hvilke særlige områder der bør overvejes i forbindelse med et sådant samarbejde, og hvilken type ressourcer og mekanismer der er nødvendige for at nå EU's mål.
Mødedokumenter
Forberedende dokumenter
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
