Skip to content

EU's langsigtede budget for 2014-2020

Udbrud af covid-19 (coronavirus)

Flerårig finansiel ramme for 2014-2020

Rådet vedtog 2. december 2013 forordningen om den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR), EU's langsigtede budget. Den anvendes fra 1. januar 2014.

Forordningen fastsætter grænserne, eller lofterne, for EU's udgifter – som helhed og for centrale områder.

Revision af FFR for 2014-2020

Et forslag om at revidere den nuværende FFR er under behandling for at give mulighed for yderligere udgifter i 2020 til håndtering af covid-19-krisen.

FFR-forordningen er blevet revideret to gange tidligere, i 2015 og i 2017.

I 2015 blev den ændret som følge af den sene vedtagelse af EU-programmer, som Europa-Kommissionen og medlemsstaterne forvalter sammen. 21,1 mia. € af uudnyttede forpligtelser fra 2014 blev overført til efterfølgende år.

I 2017 blev en række ændringer indført som led i den obligatoriske midtvejsgennemgang af FFR. Ét mål var at styrke EU-budgettets kapacitet til at reagere på uforudsete hændelser. Et andet mål var at orientere budgettet yderligere mod vækst og beskæftigelse og håndtere migrationskrisen uden at ændre FFR-lofterne.

Samlede udgiftsgrænser

FFR for 2014-2020 gør det muligt for Den Europæiske Union at anvende op til 959,51 mia. € i forpligtelser og 908,40 mia. € i betalinger i løbet af FFR'ens varighed (alle beløb på denne side er angivet i 2011-priser, undtagen tekniske justeringer).


Dette er mindre end i FFR for 2007-2013. Mindskelsen afspejler Rådets ønske om at tage hensyn til det betydelige pres på medlemsstaternes budgetter efter finanskrisen.

Lofterne for de vigtigste udgiftsområder

EU's udgifter for 2014-2020 er opdelt i 6 brede kategorier eller "udgiftsområder".

Udgiftskategorierne og de respektive lofter for EU's udgifter (forpligtelser) er som følger:

1. Intelligent og inklusiv vækst

1a. Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Udgiftsloft: 125,61 mia. € (dette er en stigning på mere end 37 % sammenlignet med den tidligere FFR)

EU-finansiering inden for dette underudgiftsområde omfatter:

  • støtte til forskning og innovation
  • investering i transeuropæiske net
  • udvikling af små og mellemstore virksomheder (SMV'er)

1b. Økonomisk, social og territorial samhørighed

Udgiftsloft: 324,94 mia. €

Dets mål er at reducere forskelle i EU-regionernes udviklingsniveauer og støtte EU's samhørighedspolitik.

2. Bæredygtig vækst: naturressourcer

Udgiftsloft: 372,93 mia. €

EU-finansiering inden for dette underudgiftsområde omfatter:

  • den fælles landbrugspolitik
  • den fælles fiskeripolitik
  • miljøtiltag

3. Sikkerhed og medborgerskab

Udgiftsloft: 15,67 mia. €

Finansierede foranstaltninger omfatter tiltag vedrørende:

  • asyl og migration
  • ydre grænser
  • indre sikkerhed

4. Et globalt Europa

Udgiftsloft: 58,70 mia. €

Udgifterne er afsat til EU's indsats på internationalt niveau, herunder humanitær bistand og udviklingsbistand. En undtagelse er Den Europæiske Udviklingsfond, som modtager direkte finansiel støtte fra medlemsstaterne.

5. Forvaltning

Udgiftsloft: 61,63 mia. €

Dette beløb er blevet nedsat med 2,5 mia. € sammenlignet med den tidligere FFR som følge af EU's indsats for at konsolidere de offentlige finanser.

6. Kompensationer

27 mio. € blev stillet til rådighed i 2014 for at sikre, at Kroatien ikke bidrager med mere til EU-budgettet, end det modtager, i det første år efter dets tiltræden af Den Europæiske Union.

Særlige instrumenter

Nødhjælpsreserven

Reservens årlige beløb er 280 mio. €.

Reserven anvendes til at finansiere humanitær bistand, civil krisestyring og beskyttelsesoperationer i lande uden for EU for at tackle uforudsete hændelser.

EU's Solidaritetsfond

Loft: 500 mio. €

Fondens formål er at yde finansiel bistand i tilfælde af en større katastrofe i en medlemsstat eller et land, der fører tiltrædelsesforhandlinger med EU.

I marts 2020 ændrede Rådet anvendelsesområdet for EU's Solidaritetsfond, så det også omfatter folkesundhedskriser. Dette vil hjælpe medlemsstaterne og tiltrædelseslandene med at opfylde folks umiddelbare behov under coronaviruspandemien.

Fleksibilitetsinstrumentet

Loft: 471 mio. €

Dette instrument anvendes til klart identificerede behov, som ikke kan finansieres under FFR-lofterne.

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen

Den kan tilvejebringe et årligt beløb på op til 150 mio. €.

Fonden har til formål at hjælpe arbejdstagere, der er blevet afskediget – som følge af enten gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene eller den globale finansielle og økonomiske krise – i deres bestræbelser på at finde et nyt arbejde.

Margen til uforudsete udgifter

Dette instrument anvendes som sidste udvej for at reagere på uforudsete omstændigheder. Det udgør 0,03 % af EU's bruttonationalindkomst, hvilket svarer til ca. 4 mia. €.

Alle beløb, der stilles til rådighed, udlignes fuldt ud af en tilsvarende nedsættelse af FFR's udgiftslofter for det eller de kommende år.

Specifik fleksibilitet til at tackle ungdomsarbejdsløshed og styrke forskning

Tilladte omprioriteringer for at anvende yderligere 2,543 mia. € på ungdomsarbejdsløshed og forskning.

Det planlagte beløb udlignes fuldt ud i og/eller mellem udgiftsområder, så de samlede årlige lofter og den samlede tildeling pr. udgiftsområde ikke berøres.

EU's indtægter: egne indtægter 2014-2020

Den nuværende afgørelse om egne indtægter blev vedtaget af Rådet 26. maj 2014.

I henhold til disse regler kan EU hæve loftet for egne indtægter for betalinger op til en grænse på 1,20 % af summen af alle medlemsstaternes bruttonationalindkomst (BNI).

For den nuværende syvårige budgetcyklus er følgende typer egne indtægter blevet fastlagt:

  • traditionelle egne indtægter: primært told og sukkerafgifter
  • momsbaserede egne indtægter: en ensartet sats på 0,3 %, som gælder for hver enkelt medlemsstats momsberegningsgrundlag, hvor momsafgiftsgrundlaget er reduceret til 50 % af BNI for hvert land
  • BNI-baserede egne indtægter: resultatet af en ensartet sats, der anvendes på medlemsstaternes bruttonationalindkomst; denne sats tilpasses hvert år med henblik på at skabe balance mellem indtægter og udgifter

Opkrævningsomkostninger

EU's medlemsstater er ansvarlige for opkrævning af traditionelle egne indtægter og overdragelse af dem til Kommissionen.

I perioden 2014-2020 tilbageholder de 20 % af de traditionelle egne indtægter, der betales til Kommissionen, i opkrævningsomkostninger.

Korrektioner

Nogle lande modtager godtgørelser ⁠– eller rabatter ⁠– der har til formål at mindske forskellen mellem, hvad de betaler til EU-budgettet, og hvad de modtager fra det. Korrektionerne for perioden 2014-2020 er beskrevet nedenfor.

Korrektionen til fordel for Det Forenede Kongerige var 5 mia. € værd i 2018

Det Forende Kongerige tilbagebetales 66 % af forskellen mellem sit bidrag til EU-budgettet og det beløb, som det får tilbage fra budgettet.

De øvrige EU-medlemsstater deler omkostningen ved korrektionen til fordel for Det Forenede Kongerige i forhold til deres relative andels af EU's BNI. 4 medlemsstater tildeles imidlertid "rabat på rabatten" ⁠– som den almindeligvis kaldes:

  • Tyskland
  • Østrig
  • Nederlandene
  • Sverige

Siden 2002 har disse medlemsstater kun betalt 25 % af deres normale finansieringsandel af korrektionen til fordel for Det Forenede Kongerige.

Engangskorrektioner

Engangskorrektioner – eller nedsættelser af de årlige BNI-baserede bidrag – er blevet tildelt 4 medlemsstater i perioden 2014-2020 (i 2011-priser):

  • Danmark – 130 mio. €
  • Nederlandene – 695 mio. €
  • Sverige – 185 mio. €
  • Østrig – 30 mio. € i 2014, 20 mio. € i 2015 og 10 mio. € i 2016

Nedsat momssats

En nedsat momssats – 0,15 % i stedet for 0,3 % – gælder for tre medlemsstater:

  • Tyskland
  • Nederlandene
  • Sverige

Se også

Emner