Migrationsstrømme på de vestlige ruter
EU og dets medlemsstater har truffet en række foranstaltninger for at håndtere migrationssituationen på den vestlige Middelhavsrute og den vestafrikanske rute.
Migranterne begiver sig ud på farlige rejser langs Vestafrikas kyst for at nå De Kanariske Øer. Rejsernes længde varierer fra mindre end 100 kilometer fra det nærmeste punkt på den afrikanske kyst til mere end 1 600 kilometer fra Gambia.
Migranterne rejser også igennem Marokko og Algeriet for at komme til Spanien.
På denne side kan du få mere at vide om:
- situationen langs den vestlige Middelhavsrute og den vestafrikanske rute
- EU-tiltag i transitlande
- EU's indsats for at tackle de underliggende årsager til migration i Afrika
Migrationsstrømme: den østlige, den centrale og den vestlige rute (Infografik)
Den vestlige Middelhavsrute
Den vestlige Middelhavsrute henviser til irregulære ankomster til Spanien, både via Middelhavet til det spanske fastland og ad landvejen til de spanske enklaver Ceuta og Melilla i Nordafrika.
Migranterne rejser igennem Marokko og Algeriet for at komme til Spanien. I 2018 blev den vestlige Middelhavsrute den hyppigst anvendte rute til Europa. Efter antallet af ankomster toppede i 2018, er det faldet stødt fra 2019 og fremefter på grund af en række faktorer, men frem for alt:
- en øget indsats fra Marokkos side for at bekæmpe ulovlig migration
- et tæt samarbejde mellem Marokko, Spanien og EU
- covid-19-pandemien
Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) hjælper Spanien med at kontrollere fastlandets ydre grænser gennem fælles maritime operationer søs som f.eks. operation Indalo.
De medarbejdere, fartøjer og andre overvågningsaktiver, som agenturet har indsat, bistår de nationale myndigheder med grænseovervågning og eftersøgning og redning.
I december 2022 lancerede EU og afrikanske partnere Team Europe-initiativer (TEI), som bl.a. fokuserer på den vestlige Middelhavsrute og den vestafrikanske rute for at sikre en fælles indsats fra medlemsstaternes og EU's side for at håndtere migrationsudfordringerne. Dette omfatter et specifikt initiativ, der mobiliserer 950 mio. EUR til samarbejde med relevante afrikanske partnere.
Den vestafrikanske rute
Den vestafrikanske rute henviser til irregulære ankomster til De Kanariske Øer i Atlanterhavet. Migranterne rejser hovedsagelig fra Marokko, Vestsahara, Mauretanien, Senegal og Gambia og begiver sig ud på farlige rejser langs Vestafrikas kyst for at nå De Kanariske Øer. Rejsernes længde varierer fra mindre end 100 kilometer fra det nærmeste punkt på den afrikanske kyst til mere end 1 600 kilometer fra Gambia.
I 2006 ankom flere end 31 000 irregulære migranter til De Kanariske Øer. Dette blev kendt som Cayucoskrisen, opkaldt efter de populære fiskerbåde fra Senegal og Mauretanien.
I de følgende år faldt antallet af irregulære ankomster til mindre end 1 500 om året. Efter en betydelig stigning i 2020 og 2021 faldt antallet af irregulære ankomster igen i 2022.
EU-tiltag i transitlande
Efter den betydelige stigning i antallet af ankomster, som blev registreret i 2018 ad den vestlige Middelhavsrute, har EU igangsat en række nye initiativer med partnerlande, bl.a. et intensiveret samarbejde inden for rammerne af partnerskabet mellem EU og Marokko.
Samarbejdet med Marokko omfatter bl.a. følgende områder:
- grænseforvaltning
- socioøkonomisk integration
- institutionel støtte og kapacitetsopbygning
- beskyttelse af migranter og deres rettigheder
EU er i tæt kontakt med myndighederne i andre transitlande om at øge det igangværende samarbejde om migrationsstyring.
EU's indsats for at tackle de underliggende årsager til migration i Afrika
Vallettaprocessen
Vallettatopmødet om migration samlede i november 2015 de europæiske og afrikanske stats- og regeringschefer med det formål at styrke samarbejdet og tage hånd om de nuværende udfordringer, men også de muligheder, der er forbundet med migration.
De ledere, der deltog i topmødet, vedtog en politisk erklæring og en handlingsplan, der skal:
- behandle de underliggende årsager til irregulær migration og tvangsfordrivelse
- forbedre samarbejdet om lovlig migration og mobilitet
- forbedre beskyttelsen af migranter og asylansøgere
- forebygge og bekæmpe irregulær migration, smugling af migranter og menneskehandel
- arbejde tættere sammen for at forbedre samarbejdet om tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration
EU's Nødtrustfond for Afrika
EU's Nødtrustfond for Afrika (EUTF) blev iværksat af de europæiske og afrikanske partnere på Vallettatopmødet om migration i november 2015. Dens aktiviteter fokuserer på fire strategiske mål:
- udvidelse af økonomiske og beskæftigelsesmæssige muligheder
- styrkelse af befolkningsgruppers modstandsdygtighed
- forbedring af migrationsstyring
- forbedring af regeringsførelse og konfliktforebyggelse
Indtil videre er 248 aktioner blevet godkendt for de tre regioner, der er omfattet af EUTF for Afrika (Nordafrika, Sahel og Tchadsøen samt Afrikas Horn), til et samlet beløb på omkring 4,9 mia. € i finansiering. Specifikke midler fra EUTF støtter projekter og aktiviteter, der tackler de underliggende årsager til irregulær migration og forbedrer migrationsstyringen i de vigtigste oprindelses-, udrejse- og transitlande.
Resultaterne af EUTF for Afrika har indtil videre været vellykkede:
- 127 800 nye job
- 668 500 personer bistået med at udvikle indkomstskabende aktiviteter
- 9,5 mio. mennesker modtager grundlæggende sociale tjenester
- 4,4 mio. mennesker modtager fødevarehjælp
- 509 000 migranter i transit og tvangsfordrevne personer har fået beskyttelse
- 2 mio. mennesker er via oplysningskampagner blevet gjort bekendt med de risici, der er forbundet med migration
- 2 100 ofre for menneskehandel har fået bistand
- 1,9 mio. mennesker deltager i konfliktforebyggelses- og fredsopbygningsaktiviteter
EU's Nødtrustfond for Afrika (Infografik)
Topmøde mellem Den Europæiske Union og Den Afrikanske Union
Stats- og regeringscheferne for medlemsstaterne i Den Afrikanske Union (AU) og Den Europæiske Union (EU) mødtes til 6. topmøde mellem Den Europæiske Union og Den Afrikanske Union 17. og 18. februar 2022 i Bruxelles. EU's og AU's ledere blev enige om et styrket og gensidigt partnerskab for migration og mobilitet.
EU og AU vil fortsat behandle alle aspekter af migration og mobilitet i overensstemmelse med de nationale kompetencer på en integreret, omfattende og afbalanceret måde.
Seneste gennemgang: 16. juli 2025