Sikkerhed og forsvar: Rådet gennemgår fremskridtene og bliver enigt om at forbedre støtten til militærmissioner

Rådet vedtog 6. marts konklusioner, der redegør for fremskridtene med gennemførelsen af EU's globale strategi på sikkerheds- og forsvarsområdet. I konklusionerne vurderes, hvad der er gjort for at gennemføre de forskellige initiativer, som Det Europæiske Råd nåede til enighed om 15. december 2016. De danner grundlag for en rapport til Det Europæiske Råds møde 9.-10. marts 2017.

"EU's udenrigs- og forsvarsministre, som mødtes samlet i dag, udsendte alle et meget klart budskab: Vi udvikler os støt hen imod et styrket forsvarssamarbejde, og vi vil fortsætte med at gøre mere. Det handler om at beskytte vores borgere. Den Europæiske Union råder over enestående instrumenter, der kan hjælpe europæerne til at påtage sig et større ansvar for deres egen sikkerhed og til at gøre mere på en effektiv måde. Det er det, vi gør med vores arbejde inden for sikkerhed og forsvar."

Federica Mogherini, den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

Rådet godkendte også en konceptnote om de operative kapaciteter til planlægning og gennemførelse af FSFP-missioner og -operationer, som indeholder foranstaltninger til at forbedre EU's evne til at reagere på en hurtigere, mere effektiv og mere ubesværet måde ved at bygge på eksisterende strukturer og med henblik på at styrke den civil-militære synergi som led i EU's samlede tilgang.

Disse foranstaltninger omfatter oprettelse af en militær planlægnings- og gennemførelseskapacitet (MPCC) inden for den eksisterende EU's Militærstab i Tjenesten for EU's Optræden Udadtil til planlægning og gennemførelse af militærmissioner uden udøvende beføjelser. Generaldirektøren for EU's Militærstab vil blive direktør for MPCC og vil i denne egenskab få ansvaret for FSFP-militærmissioner uden udøvende beføjelser (i øjeblikket EU's militære uddannelsesmissioner i Somalia, Den Centralafrikanske Republik og Mali). Dette vil gøre det muligt for de stedlige øverstbefalende for missioner at koncentrere sig om de specifikke aktiviteter i forbindelse med deres mission med bedre støtte fra Bruxelles.

MPCC vil arbejde under Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités politiske kontrol og strategiske rådgivning; Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) består af EU-landenes ambassadører og er hjemmehørende i Bruxelles. MPCC vil arbejde tæt sammen med sit eksisterende civile modstykke, Den Civile Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet (CPCC), gennem en fælles støttekoordineringscelle. Denne celle vil kunne udveksle erfaringer, viden og bedste praksis om spørgsmål, der er relevante for både militære og civile missioner, samt kapacitet, når civile og militære missioner udsendes samtidig til samme område, herunder medicinsk støtte eller beskyttelsesforanstaltninger.

Rådets konklusioner sætter fokus på oprettelsen af MPCC. De bemærker også fremskridtene inden for andre sikkerheds- og forsvarsområder og udstikker yderligere retningslinjer. Følgende områder er bl.a. omfattet:

• mulighed for et permanent struktureret samarbejde. Det er fastsat i Lissabontraktaten, at en gruppe EU-lande kan styrke deres samarbejde inden for militære anliggender (artikel 42, stk. 6, og artikel 46 i TEU). Oprettelse af en inklusiv modulær ordning for permanent struktureret samarbejde vil give EU-lande mulighed for frivilligt at samarbejde yderligere på sikkerheds- og forsvarsområdet
• mulighed for en EU-medlemsstatsdreven samordnet årlig gennemgang vedrørende forsvar, som vil være en proces til at opnå et bedre overblik på EU-plan over spørgsmål som f.eks. forsvarsudgifter og nationale investeringer samt forsvarsforskningsindsats. En samordnet årlig forsvarsgennemgang vil gennem større gennemsigtighed og politisk synlighed for europæiske forsvarskapaciteter muliggøre en bedre indkredsning af mangler og gøre det muligt af afhjælpe dem via tættere forsvarssamarbejde samt en bedre og mere sammenhængende tilgang til planlægning af forsvarsudgifter
• igangværende arbejde på andre områder, såsom styrkelse af EU's værktøjskasse til hurtig reaktion, bl.a. EU-kampgrupper og civile kapaciteter, kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling, situationsbevidsthed og udvikling af forsvarskapacitet.

Rådet bemærker også de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af det fælles sæt forslag vedrørende samarbejde mellem EU og NATO og af Kommissionens europæiske forsvarshandlingsplan.

Baggrund

14. november 2016 vedtog Rådet konklusioner om gennemførelse af EU's globale strategi på sikkerheds- og forsvarsområdet. Disse konklusioner opstillede ambitionsniveauet, dvs. de hovedmål, som EU og dets medlemslande sigter mod at nå på sikkerheds- og forsvarsområdet. Rådet fastsatte tre strategiske prioriteter: reaktion på eksterne konflikter og kriser, kapacitetsopbygning hos partnere og beskyttelse af Den Europæiske Union og dens borgere.

Gennemførelsesplanen for sikkerhed og forsvar blev forelagt for EU-landene af den højtstående repræsentant, også i hendes egenskab af næstformand for Europa-Kommissionen og chef for Det Europæiske Forsvarsagentur. Den indgår i opfølgningen af EU's globale strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitikken, som den højtstående repræsentant 28. juni forelagde for Det Europæiske Råd. Rådet vedtog 17. oktober 2016 konklusioner om den globale strategi.

Gennemførelsen af EU's globale strategi omfatter også yderligere arbejde om opbygning af modstandskraft og en integreret tilgang til konflikter og kriser, styrkelse af sammenhængen mellem interne og eksterne politikker, ajourføring af eksisterende eller udarbejdelse af nye regionale og tematiske strategier og intensivering af indsatsen inden for offentligt diplomati.

• Rådets konklusioner af 6. marts 2017 om fremskridt med hensyn til gennemførelsen af EU's globale strategi på sikkerheds- og forsvarsområdet
• Concept Note: Operational Planning and Conduct Capabilities for CSDP Missions and Operations
• EU's samarbejde om sikkerhed og forsvar (baggrundsinformation)
• Den Europæiske Unions Militærstab