EU øger sin dataøkonomi, da Rådet godkender aftale om mere omfattende videreanvendelse af offentligt finansierede data

Store mængder data i den offentlige sektors besiddelse, f.eks. meteorologiske og miljømæssige data, bliver hurtigere og lettere tilgængelige til udvikling af nye produkter og tjenester samt udformning af et databaseret samfund generelt. I dag bekræftede EU-landenes ambassadører enigheden mellem det rumænske formandskab og Europa-Parlamentet om en reform, som fører EU's regler om videreanvendelse af den offentlige sektors data ajour med fremskridtene inden for digitale teknologier. De nye regler vil yderligere stimulere digital innovation, navnlig inden for kunstig intelligens. Der blev indgået en foreløbig aftale den 22. januar.

Denne reform er et vigtigt skridt på vejen til at fremskaffe centralt kildemateriale til kunstig intelligens og andre applikationer, som er afhængige af tilstedeværelsen af store mængder data. Det skaber store muligheder for alle sektorer i økonomien og stimulerer jobskabelse og vækst. Alexandru Petrescu, Rumæniens minister for kommunikation og informationssamfundet og formand for Rådet

Aftalen udvider anvendelsesområdet for reglerne om videreanvendelse af den offentlige sektors oplysninger ud over de offentlige myndigheder til at omfatte offentlige virksomheder i transport- og forsyningssektorerne. Der vil ikke være nogen forpligtelse for disse sektorer til at stille data til rådighed, medmindre det kræves i den nationale ret eller EU-retten eller selve direktivet om den offentlige sektors oplysninger, men hvis de beslutter at frigive data, vil de skulle overholde de samme principper som offentlige organer, herunder om gennemsigtighed, ikkediskriminering og aftaler om eneret. En garanti mod en konkurrencemæssig ulempe skal beskytte offentlige virksomheder, der opererer i direkte konkurrence med private virksomheder.

Reformen indfører begrebet datasæt af stor værdi, der skal gøres gratis tilgængelige gennem en applikationsprogrammeringsgrænseflade (API-grænseflade). Teksten fastlægger seks overordnede kategorier af datasæt af stor værdi: geospatiale oplysninger, jordobservation og miljø, meteorologiske oplysninger, statistikker, virksomheder og virksomheders ejerforhold samt mobilitet. Denne liste vil blive ajourført og specifikke datasæt inden for disse kategorier (f.eks. kort og postnumre fra kategorien geospatiale oplysninger) vil blive udvalgt gennem afledt ret.

Reglerne vil også omfatte offentligt finansierede forskningsdata, der allerede er til rådighed i offentlige registre, og tilskynde til udbredelse af dynamiske data såsom tidstro transport eller vejrdata fra sensorer eller satellitter.

Generelt vil den offentlige sektors data være til rådighed enten gratis eller mod et minimalt gebyr. Da nogle offentlige organer skal skabe indtægter, er begrænsede gebyrer for data tilladt i visse situationer.

Da det nye direktiv også fremmer brug af åbne data (data i åbne formater, der frit kan anvendes og deles til ethvert formål), er begrebet åbne data blevet tilføjet til titlen for at afspejle dette.

Medlemsstaterne har to år fra direktivets ikrafttræden til at indarbejde bestemmelserne i national lovgivning. Da direktivet kun fastsætter minimumsstandarder, kan medlemsstaterne frit gå videre i deres nationale regler.

Forslaget er en vigtig bestanddel i den "datapakke", som Kommissionen offentliggjorde i april 2018 som led i strategien for et digitalt indre marked.

Efter dagens godkendelse i De Faste Repræsentanters Komité vil teksten blive gennemgået juridisk og sprogligt. Retsakten skal herefter vedtages formelt af Europa-Parlamentet og Rådet. Det forventes at ske i løbet af foråret.

Den vedtagne tekst vil snart være tilgængelig på dette websted.

• Det digitale indre marked for Europa (baggrundsinformation)
• Digital single market for Europe (background information)