Det digitale indre marked i Europa

Rådet vedtog konklusioner, som omhandler en lang række spørgsmål i forbindelse med gennemførelsen af EU's digitale strategi. De områder, som konklusionerne dækker, omfatter:

• konnektivitet
• digitale værdikæder
• e-sundhed
• dataøkonomi
• kunstig intelligens
• digitale platforme

Teksten fremhæver også den indvirkning, som den digitale omstilling har på bekæmpelsen af pandemien, og dens kritiske rolle i genopretningen efter covid-19-krisen.

Den digitale omstilling vil ikke kun bidrage til at tackle den aktuelle sundhedskrise, men vil også være en central drivkraft for EU's økonomiske genopretning, grønne vækst og strategiske uafhængighed. Oleg Butković, Kroatiens minister for havspørgsmål, transport og infrastruktur, formandskabet for Rådet

• Europas digitale fremtid i støbeskeen – Rådet vedtager konklusioner (pressemeddelelse, 9. juni 2020)

EU indfører nye regler, som vil give virksomhederne et mere gennemsigtigt, retfærdigt og forudsigeligt onlinemiljø og et effektivt system til at søge om kompensation eller godtgørelse.

Rådet har vedtaget en forordning, der omhandler forholdet mellem onlineplatforme og virksomheder.

De onlineplatforme, der er omfattet af forordningen, er:

• onlinemarkedspladser
• onlineforhandlere af softwareapplikationer og/eller sociale onlinemedier

Onlinesøgemaskiner er også omfattet - uanset deres hjemsted - forudsat at de betjener erhvervsbrugere, der er etableret i EU, og at de tilbyder varer eller tjenesteydelser til forbrugere, der også befinder sig i EU.

• EU indfører gennemsigtighedskrav for onlineplatforme (pressemeddelelse, 14.6.2019)

Rådet vedtog konklusioner om fremtiden for et højdigitaliseret Europa efter 2020. Det tilhørende dokument har titlen "Styrke den digitale og økonomiske konkurrenceevne i hele Unionen og den digitale samhørighed".

Konklusionerne fremhæver de vigtigste prioriteter og udfordringer i forbindelse med et stærkt, konkurrencedygtigt, innovativt og højdigitaliseret Europa. De nævner:

• støtte til innovation og fremme af de centrale europæiske digitale teknologier
• respekt for de etiske principper og værdier i forbindelse med kunstig intelligens
• styrkelse af Europas cybersikkerhedskapacitet
• forbedring af e-færdigheder
• udvikling af gigabitsamfundet, herunder 5G

De understreger også behovet for at øge antallet af kvinder i sektoren og sætte alle udsatte grupper i stand til at høste fordelene ved digitalisering, så ingen lades i stikken.

• Digital politik efter 2020 − Rådet vedtager konklusioner (pressemeddelelse, 7.6.2019)

EU giver lettere adgang til at anvende et væld af data fra den offentlige sektor som råmateriale til kunstig intelligens og andre avancerede digitale teknologier.

Rådet har i dag vedtaget nye regler om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors data. Dette forventes at sætte skub i EU's dataøkonomi ved at:

• bidrage til udviklingen af et databaseret samfund
• stimulere vækst og jobskabelse i alle økonomiske sektorer

Retsakten vil nu blive offentliggjort i EU-Tidende. Den træder i kraft 20 dage efter offentliggørelsen. EU-landene har derefter to år til at indarbejde bestemmelserne i deres nationale lovgivning.

• EU stimulerer digital innovation ved at give lettere adgang til offentligt finansierede data (pressemeddelelse, 6.6.2019)

EU ajourfører sine ophavsretsregler, så de passer til dagens digitale miljø.

I den forstand vedtog Rådet et direktiv, der baner vejen for et ægte digitalt indre marked. De nye regler sikrer ophavsmænd og kunstnere en passende beskyttelse, men åbner samtidig op for nye muligheder for at få adgang til og dele ophavsretligt beskyttet indhold på internettet i hele Den Europæiske Union.

Direktivet behandler en række spørgsmål, som kan sammenfattes i tre kategorier:

• tilpasning af ophavsretsmæssige undtagelser til det digitale og grænseoverskridende miljø
• forbedring af licenspraksisser for at sikre bredere adgang til kreativt indhold
• en velfungerende markedsplads for ophavsret

Når direktivet er underskrevet og offentliggjort i EU-Tidende, har medlemslandene 24 måneder til at gennemføre de nye regler i deres nationale lovgivning.

• EU tilpasser ophavsretsreglerne til den digitale tidsalder (pressemeddelelse, 15.4.2019)

EU støtter digitaliseringen af sine økonomier og samfund ved at fastlægge et nyt finansieringsprogram, det digitale Europa, for 2021-2027.

EU-ambassadørerne bekræftede den fælles forståelse, der er opnået mellem det rumænske formandskab for Rådet og Europa-Parlamentet. Det har til formål at fremme udbygning og indførelse af centrale digitale teknologier, som f.eks. applikationer baseret på kunstig intelligens og cybersikkerhedsværktøjer.

Den fælles forståelse omfatter ikke budgetrelaterede og andre spørgsmål, som drøftes som led i forhandlingerne om EU's næste flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden 2021-2027.

• Program for det digitale Europa: Rådet bekræfter aftale med Parlamentet (pressemeddelelse, 13.3.2019)

EU er i gang med at indføre nye regler, der giver virksomheder et mere gennemsigtigt, retfærdigt og forudsigeligt onlineplatformsmiljø.

EU's ambassadører har godkendt den foreløbige enighed, der blev nået 13. februar med Europa-Parlamentet om et udkast til forordning, der omhandler forholdet mellem onlineplatforme og virksomheder.

Det vigtigste mål med forordningen er at fastlægge en lovramme, der garanterer gennemsigtige vilkår og betingelser for erhvervsbrugere af onlineplatforme.

• Øget gennemsigtighed, når der drives forretning via onlineplatforme (pressemeddelelse 20.2.2019)

EU ajourfører reglerne om ophavsret for bl.a. at forbedre indholdsproducenternes rettigheder, tydeliggøre de juridiske rammer for platforme til deling af indhold og fremme e-uddannelse. Formandskabet for Rådet er nået til foreløbig enighed med Europa-Parlamentet.

• EU's ophavsretsregler tilpasset til den digitale tidsalder (pressemeddelelse 14.2.2019)

Store mængder data i den offentlige sektors besiddelse, f.eks. meteorologiske og miljømæssige data, bliver hurtigere og lettere tilgængelige til udvikling af nye produkter og tjenester.

EU-ambassadørerne bekræftede enigheden mellem Rådets formandskab og Europa-Parlamentet om en reform, som moderniserer EU's regler om videreanvendelse af den offentlige sektors data. Dette vil yderligere stimulere digital innovation, navnlig inden for kunstig intelligens.

• EU øger sin dataøkonomi, idet Rådet godkender aftale om mere omfattende videreanvendelse af offentligt finansierede data (6.2.2019, pressemeddelelse)

EU har besluttet at revidere sine selskabsretsregler, så de stadig er egnede til formålet i den digitale tidsalder. Målet er at opnå større effektivitet, gennemsigtighed og retssikkerhed gennem brug af digitale redskaber.

Formandskabet for Rådet nåede til foreløbig enighed med Europa-Parlamentet om et direktivudkast, der skal lette anvendelsen af onlineløsninger i et selskabs kontakt med de offentlige myndigheder i hele dets livscyklus.

• EU's selskabsret tilpasset den digitale tidsalder (4.2.2019, pressemeddelelse)

EU øger tilgængeligheden og videreanvendelsen af offentligt finansierede data. Dette vil i betydeligt omfang bidrage til den europæiske dataøkonomis konkurrenceevne. Det vil også fremskynde udviklingen af avancerede teknologier som kunstig intelligens og cloudcomputing.

Formandskabet nåede til foreløbig enighed med Europa-Parlamentet om nye regler, der har til formål at:

• øge udbuddet af data til støtte for økonomien og et moderne databaseret samfund
• fremme anvendelsen af åbne data i EU

Den foreløbige enighed skal stadig godkendes af Rådet.

• Bredere videreanvendelse af den offentlige sektors data: Formandskabet når til foreløbig enighed med Parlamentet (pressemeddelelse, 22.1.2019)

EU-ambassadørerne godkendte den foreløbige enighed om reformen af forvaltningsreglerne for .eu. Formandskabet for Rådet nåede til denne enighed med Europa-Parlamentet 5. december.

.eu er EU's topdomænenavn, under hvilket enhver person, organisation eller virksomhed i EU – og snart også enhver EU-borger, der bor uden for EU – kan registrere deres eget domænenavn. Det anses for en væsentlig byggesten for den europæiske onlineidentitet.

• EU's internetdomænenavn .eu: Rådet godkender enighed om opdateret forvaltning (pressemeddelelse, 19.12.2018)

EU tager skridt til at gøre online-TV- og -radioprogrammer lettere tilgængelige i hele EU. Rådet og Europa-Parlamentet er nået til foreløbig enighed om det kommende direktiv.

Direktivet vil give brugere i alle EU-lande adgang til et bredere udvalg af online-TV- og -radioprogrammer, der kommer fra andre EU-lande. Dette vil ske ved at lette udstedelsen af licenser i forbindelse med ophavsretligt beskyttet materiale i disse programmer.

• Bedre grænseoverskridende adgang til onlineindhold: EU vedtager nye regler (pressemeddelelse, 13.12.2018)

EU er i gang med at modernisere de selskabsretlige regler for at sikre, at de er egnede til formålet i den digitale tidsalder.

EU-landenes ambassadører er blevet enige om nye regler, der vil gøre det lettere for virksomheder at bruge digitale værktøjer og onlineprocesser i deres kontakt med offentlige myndigheder i hele deres livscyklus.

• Selskabsret tilpasset den digitale tidsalder: enighed om Rådets holdning (pressemeddelelse, 5.12.2018)

EU er ved at oprette et nyt finansieringsprogram, det digitale Europa, der skal lanceres i 2021 for at støtte den digitale omstilling af Europas samfund og økonomier.

Rådet vedtog sin holdning ("delvis generel indstilling") til forslaget, som sigter mod at fremme en storstilet udrulning af vigtige digitale teknologier og tilskynde til anvendelse af dem.

• Program for det digitale Europa: Rådet fastlægger sin holdning (pressemeddelelse, 4.12.2018)

EU er i gang med at indføre nye regler, der giver erhvervsbrugere i EU et mere gennemsigtigt, retfærdigt og forudsigeligt onlineplatformmiljø. De vil også føre til et effektivt system til at søge om kompensation eller godtgørelse.

Forordningsforslaget er den første lovgivningsmæssige EU-retsakt, der omhandler forholdet mellem onlineplatforme og de virksomheder, der bruger dem.

• Om at drive forretning via onlineplatforme: Rådet fastlægger sin holdning (pressemeddelelse, 29-11-2018)

Rådet har i dag godkendt reformen, som forventes at nedbryde barriererne for fri udveksling af andre data end personoplysninger inden for EU.

De nye regler sigter mod at fremme dataøkonomien og udviklingen af ny teknologi som f.eks. grænseoverskridende autonome systemer og kunstig intelligens.

• Fri udveksling af data: EU vedtager nye regler (pressemeddelelse, 9.11.2018)

EU vil gøre det lettere at videreanvende den offentlige sektors data. EU-ambassadørerne nåede til enighed om Rådets forhandlingsposition til reformer, der bidrager til EU's bredere indsats for at øge udbuddet af data, hvilket vil understøtte økonomien.

For eksempel skal de nye regler:

• styrke udviklingen og udbredelsen af nye databaserede teknologier som f.eks. kunstig intelligens
• bidrage til at gøre åbne data mere tilgængelige i EU

• EU vil styrke delingen af den offentlige sektors data: Rådet fastlægger sin holdning (pressemeddelelse, 07-11-2018)

De nye EU-regler vil skabe lige vilkår for traditionelt TV og nye tjenester, såsom on demand-udsendelser.

Videodelingsplatforme vil for første gang være omfattet af regler, der sikrer, at seere og navnlig mindreårige er bedre beskyttet mod voldeligt eller skadeligt indhold eller hadefuld tale.

Rådet vedtog det nye direktiv 6. november. Dette er sidste trin i lovgivningsprocessen.

• Mindre hadefuld tale og mere europæisk indhold på videostreamingtjenester: Rådet vedtager nye EU-regler (pressemeddelelse, 6.11.2018)

Rådets fastlagte holdning sigter mod at gøre domænet .eu mere gennemsigtigt og samtidig udvide registreringsretten til også at omfatte EU-borgere, der bor uden for EU.

Denne foreslåede ændring vil endvidere skabe overensstemmelse med den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR).

Med sine næsten 4 mio. registreringer er topdomænet .eu et af de største internationale landekodetopdomæner. Det bidrager til et trygt og sikkert onlinemiljø og sikrer en fælleseuropæisk tilstedeværelse på det globale digitale marked.

• Ajourførte regler for topdomænet .eu: Rådet fastlægger sin holdning (pressemeddelelse, 24.10.2018)
• Generel forordning om databeskyttelse (baggrundsinformation)

Rådet vedtog i dag en forordning om oprettelse af en fælles digital portal. Dette fandt sted i forlængelse af den enighed, der blev opnået med Europa-Parlamentet i juni.

Den nye portal vil give adgang til onlineinformation og -procedurer samt bistands- og problemløsningstjenester til enkeltpersoner og virksomheder.

Den fælles digitale portal bliver et supplerende vigtigt redskab for enkeltpersoner og virksomheder, der udøver deres ret til fri bevægelighed og deres etableringsfrihed i et andet EU-land. Onlineadgang til oplysninger og procedurer bliver tilgængelig for alle på lige vilkår. Margarete Schramböck, Østrigs forbundsminister for digitale og økonomiske anliggender

• Rådet vedtager forordning om en fælles digital portal: bedre onlineadgang til oplysninger og procedurer i hele EU (pressemeddelelse, 27.9.2018)

EU-ambassadørerne godkendte i dag en aftale om at oprette en fælles digital portal, der vil give adgang til onlineinformation om EU's indre marked. Det bulgarske formandskab for Rådet og Europa-Parlamentet havde forinden indgået denne aftale.

Den fælles digitale portal skal fungere som et brugervenligt kontaktpunkt, der vil bistå borgere og virksomheder med at finde information om emner som f.eks. arbejde, pension, studier eller økonomisk virksomhed i et andet EU-land.

• Den fælles digitale portal: nemmere adgang til onlineinformation og -procedurer (pressemeddelelse, 20.6.2018)

Rådet nåede til enighed om udkastet til et direktiv, der skal tilpasse EU's ophavsretsregler til det digitale miljø.

Dette vil tjene som mandat til at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet.

Rådets holdning fokuserer på aspekter såsom:

• beskyttelse af pressepublikationer - ved at skabe en ny rettighed i forbindelse med onlinebrug
• værdikløft i forbindelse med vederlag - ved at opnå den rette balance mellem vederlaget til ophavsmænd og internetplatformes fortjeneste
• samarbejde mellem rettighedshavere og udbydere af onlineindhold - ved at fastsætte, at de pågældende tjenesteudbydere skal indhente tilladelse fra rettighedshaverne.

EU styrker e-handel ved at gøre det lettere for forbrugere og virksomheder at sammenligne forskellige leveringspriser på tværs af Unionen. Tilsynsmyndighederne får også større beføjelser til at overvåge det komplekse marked. Rådet vedtog nye regler, efter at der 13. december 2017 var opnået foreløbig enighed med Europa-Parlamentet.

Det markerer afslutningen på endnu et element i EU's digitale indre marked.

"Reglerne vil gøre oplysninger om de forskellige pakkeleveringsmuligheder – f.eks. track and trace-tjenester – lettere tilgængelige." Ivajlo Moskovski, Bulgariens minister for transport, informationsteknologi og kommunikation

• Rådet vedtager regler om grænseoverskridende pakkelevering (pressemeddelelse, 12.4.2018)

Rådet vedtog en forordning om at forbyde ubegrundet geoblokering på det indre marked.

Geoblokering er en forskelsbehandling, som forhindrer e-kunder i at få adgang til og købe varer eller tjenesteydelser fra et websted, der er baseret i et andet EU-land.

De nye regler skal fjerne hindringer for e-handel ved at undgå forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl eller hjemsted.

• Geoblokering: Rådet vedtager forordning om at fjerne hindringer for e-handel (pressemeddelelse, 27.2.2018)

Den Europæiske Union er ved at udarbejde nye regler, der giver mulighed for, at ikkepersondata frit og let kan udveksles på tværs af grænserne.

EU-ambassadørerne nåede til enighed om et mandat til formandskabet til at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet om dette forslag. Det har til formål at styrke EU's dataøkonomi ved at fjerne alle uberettigede begrænsninger vedrørende geografisk beliggenhed for lagring eller behandling af data.

Samtidig vil de nye regler sikre, at myndighederne har adgang til data, der lagres eller behandles i et andet medlemsland, så de kan udføre deres opgaver.

Kort sagt vil de nye regler skabe et indre marked for tjenester til lagring og behandling af data såsom cloudcomputing.

• Fjernelse af hindringer for fri udveksling af data: Rådet fastlægger sin holdning (pressemeddelelse, 20.12.2017)

EU-ambassadørerne godkendte i dag nye regler, der skal forbedre grænseoverskridende pakkeleveringstjenester ved at gøre taksterne mere gennemsigtige og give myndighederne større beføjelser til at overvåge markedet.

Formandskabet nåede til foreløbig enighed med Europa-Parlamentet om forordningsudkastet 13. december.

• Rådet godkender aftale om grænseoverskridende pakkeleveringstjenester (pressemeddelelse, 20.12.2017)

EU-ambassadørerne fastlagde i dag Rådets holdning til et forslag, der skal lette digitale transmissioner og retransmissioner af TV- og radioprogrammer i det indre marked.

Dermed har Rådet fået mandat til at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet.

"Ophavsretsreglerne kan være komplekse og svære at forstå, men målet med denne forordning er enkelt: at give folk bedre adgang til radio- og TV-programmer fra andre lande. For at kunne nå målet er vi nødt til at gøre det lettere for radio- og TV-selskaber at cleare de nødvendige rettigheder." Urmas Reinsalu, Estlands justitsminister

Formålet med forslaget er at sikre større udbredelse af TV- og radioprogrammer fra andre EU-lande til gavn for brugere. Dette opnås ved at lette udstedelsen af licenser til ophavsretligt beskyttet materiale i sådanne audiovisuelle programmer.

På denne måde vil EU opfylde et andet vigtigt mål for det digitale indre marked: at sikre bedre onlineadgang til TV- og radioprogrammer i hele EU.

• Grænseoverskridende TV- og radioudsendelser online: Rådet enes om sin forhandlingsposition (pressemeddelelse, 15.12.2017)

Det estiske formandskab nåede i dag til foreløbig enighed med Europa-Parlamentet om nye regler, der skal gøre taksterne for grænseoverskridende pakkelevering mere gennemsigtige. Dette initiativ vil også give myndighederne flere beføjelser til at overvåge markedet for grænseoverskridende pakkelevering.

Mere gennemsigtige takster for grænseoverskridende levering vil tilskynde forbrugerne til at vælge fra en bredere vifte af varer og købe mere online. De vil også give detailhandlere nye muligheder, især mindre virksomheder, som ikke har tilstrækkelig forhandlingsstyrke til at forhandle bedre takster.

• Bedre grænseoverskridende pakkeleveringstjenester: foreløbig aftale (pressemeddelelse, 14.12.2017)

Rådet vedtog sin holdning om oprettelse af en fælles digital portal, der skal give borgere og virksomheder onlineadgang til oplysninger, procedurer og bistand.

Denne holdning – en generel indstilling – gør det muligt at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet.

Den fælles digitale portal vil integrere flere net og tjenester, der er oprettet på nationalt plan og EU-plan for at bistå borgerne og virksomhederne ved deres grænseoverskridende aktiviteter. Det drejer sig bl.a. om Det Europæiske Net af Forbrugercentre, Dit Europa – Råd & Vink, SOLVIT, helpdesken vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder, Europe Direct og Enterprise Europe-netværket.

"Vi er nødt til at gøre det lettere for borgerne og virksomhederne at finde de oplysninger, de har brug for, uanset hvor i EU de bor, arbejder eller driver virksomhed. At oprette et enkelt kontaktpunkt er en praktisk måde at gøre det på. Det er et nyt skridt hen imod den grænseoverskridende digitalisering af offentlige tjenester og endnu et skridt i retning af at gøre det digitale Europa til virkelighed." Kadri Simson, Estlands økonomi- og infrastrukturminister

• Fælles digital portal: Rådet vil gøre adgangen til oplysninger og tjenesteydelser lettere (pressemeddelelse, 30.11.2017)

Rådet har vedtaget en forordning, som skal styrke samarbejdet mellem de nationale myndigheder i EU med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse.

Effektiv forbrugerbeskyttelse skal imødegå udfordringerne i forbindelse med den digitale økonomi og udviklingen inden for grænseoverskridende detailhandel i EU.

Derfor har den nye forordning til formål at modernisere samarbejdsmekanismerne for yderligere at reducere den skade, som grænseoverskridende overtrædelser af EU's forbrugerlovgivning påfører forbrugerne.

De nye regler skal bidrage til at øge borgernes og virksomhedernes tillid til e-handel. Denne revision af den eksisterende ramme for forbrugerbeskyttelsessamarbejde vil også give de nationale myndigheder større beføjelser som et led i udviklingen af det digitale indre marked.

• Rådet vedtager forordning, der skal styrke samarbejdet på EU-plan om forbrugerbeskyttelse (pressemeddelelse, 30.11.2017)

Det estiske rådsformandskab og Europa-Parlamentet nåede til enighed om at forbyde uberettiget geoblokering.

Udkastet til forordning om geoblokering, som skal vedtages af de to institutioner, har til formål at fjerne forskelsbehandling på grundlag af kundernes nationalitet, bopæl og hjemsted.

Geoblokering er en forskelsbehandling, som forhindrer e-kunder i at få adgang til og købe varer eller tjenesteydelser fra et websted, der er baseret i et andet EU-land.

• Geoblokering: enighed om at fjerne hindringer for e-handel (pressemeddelelse, 29.11.2017)

Ministrene understregede, at alle EU-landene skal stille de nødvendige ressourcer og investeringer til rådighed for at tage hånd om cybersikkerheden. De udtrykte også tilfredshed med en række konkrete planer såsom:

• oprettelse af et netværk af kompetencecentre for cybersikkerhed i hele EU
• oprettelse af en europæisk ramme for cybersikkerhedscertificering
• at tilvejebringe de nødvendige retshåndhævelsesværktøjer til bekæmpelse af cyberkriminalitet
• at udvikle en koordineret EU-reaktion på omfattende cyberhændelser

Rådet understregede også den vigtige forbindelse mellem at skabe tillid til det digitale Europa og opnå cyberrobusthed i hele EU.

• EU styrker cybersikkerheden (pressemeddelelse, 20.11.2017)
• Rådet (almindelige anliggender), 20.11.2017

Den første EU-retsakt blev undertegnet elektronisk 25. oktober i Europa-Parlamentet i Strasbourg. Parlamentets formand, Antonio Tajani, og Matti Maasikas fra det estiske formandskab for Rådet satte elektronisk signatur på den reviderede forordning om gasforsyningssikkerhed og banede dermed vej for dens ikrafttræden.

Denne ceremoni viser, at EU's institutioner samarbejder for at gøre digitaliseringen til virkelighed. Dette er udtryk for EU's tilsagn om at ville gennemføre "eIDAS", en EU-forordning, der skaber forudsigelige lovgivningsmæssige rammer for en sikker og gnidningsfri elektronisk kontakt mellem virksomheder, borgere og offentlige myndigheder.

"Jeg er sikker på, at vi inden længe vil undertegne alle vores retsakter på denne måde – fordi det simpelt hen giver mening. Elektroniske signaturer sparer papir, tid og penge." Matti Maasikas, det estiske formandskab for Rådet

• Første e-signatur af EU-lovgivning (pressemeddelelse, 25.10.2017)

Rådet (telekommunikation) gav tilsagn om at fremskynde arbejdet med EU's digitale indre marked for at sikre færdiggørelsen af strategien inden udgangen af 2018.

Som led i denne proces satte ministrene sig som mål at nå til enighed om tre vigtige initiativer inden udgangen af 2017: geoblokering, audiovisuelle medier og pakkelevering.

• Rådet (telekommunikation), 24.10.2017

Det Europæiske Råd understregede, at det er "rede til at gøre, hvad der skal til, for at Europa kan blive digitalt" med udgangspunkt i konklusionerne fra det digitale topmøde 29. september i Tallinn.

Lederne drøftede, hvordan EU kan udnytte mulighederne og tackle udfordringerne i forbindelse med digitalisering. De blev enige om en række prioriteter, såsom:

• at bringe offentlige forvaltninger og offentlige sektorer fuldt ud ind i den digitale tidsalder
• at færdiggøre strategien for det digitale indre marked senest ved udgangen af 2018
• at opbygge et førsteklasses infrastruktur- og kommunikationsnetværk
• at vedtage en fælles tilgang til cybersikkerhed
• at øge indsatsen for at bekæmpe terrorisme og kriminalitet på internettet
• at opnå et effektivt og retfærdigt skattesystem, der er egnet til den digitale tidsalder.

• Det Europæiske Råd, 19.-20.10.2017
• Det Europæiske Råds konklusioner, 19.10.2017

Rådet gav endeligt grønt lys for, at EU kan sponsorere gratis trådløse internetadgangspunkter på offentlige steder.

Under den nye ordning kaldet WiFi4EU vil en letgenkendelig flersproget portal give adgang til en sikker højhastighedsforbindelse i mindst 6 000 lokalsamfund i hele EU – senest i 2020. Urve Palo, Estlands minister for entreprenørskab og informationsteknologi, sagde:

"WiFi4EU-ordningen vil give mange borgere lettere adgang til internet af høj kvalitet. Den vil give lokale kommuner, biblioteker og andre offentlige organer mulighed for at fremme deres digitale tjenester."

Den første indkaldelse af projektforslag forventes iværksat hen imod slutningen af året eller i begyndelsen af 2018.

Den samlede EU-finansiering til ordningen kan nå op på 120 mio. € i 2019.

• Gratis WiFi4EU-internethotspots: endeligt grønt lys (pressemeddelelse, 9.10.2017)

EU's ledere samledes på det digitale topmøde i Tallinn for at drøfte vejen frem mod at opfylde de prioriteter, der er fastsat i EU's strategi for et digitalt indre marked.

Formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, beskrev topmødet som "et meget betydningsfuldt arrangement for Europas fremtid". Donald Tusk tilføjede, at drøftelserne i Tallinn vil blive anvendt som grundlag for konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i oktober.

Vi afholdt dette topmøde, fordi Europa skal udnytte de muligheder, der skabes af de enorme fremskridt inden for alt, lige fra robotteknologi til kunstig intelligens. Vi er nødt til aktivt at forme vores fremtid og styre de risici, som den digitale revolution udgør for vores samfund og demokratier. Donald Tusk, formand for Det Europæiske Råd

• Digitalt topmøde i Tallinn: Bemærkninger fra formanden for EU-Rådet, Donald Tusk (pressemeddelelse, 29.9.2017)

Det Europæiske Råd fremhævede den overordnede betydning af en ambitiøs digital vision for Europas samfund og økonomi. Med henblik på det digitale topmøde i Tallinn 29. september opfordrede EU's ledere til fuld gennemførelse af strategien for det digitale indre marked:

"En holistisk tilgang til det digitale er nødvendig for at klare de udfordringer og udnytte de muligheder, som den fjerde industrielle revolution skaber."

EU's ledere så også med tilfredshed på Europa-Kommissionens hensigt om at gennemgå strategien for cybersikkerhed og foreslå yderligere tiltag inden årets udgang.

• Det Europæiske Råds konklusioner, 22.-23. juni 2017
• Det Europæiske Råd, 22.-23.6.2017

Det maltesiske formandskab nåede til foreløbig enighed med Europa-Parlamentet om at styrke samarbejdet mellem nationale myndigheder i EU om håndhævelse af forbrugerbeskyttelsesregler.

De vigtigste emner var:

• bekæmpelse af grænseoverskridende overtrædelser – revisionen af det eksisterende forbrugerbeskyttelsessamarbejde giver nationale myndigheder større beføjelser
• forbrugernes tillid til e-handel – offentlige håndhævelsesmyndigheder skal øge harmoniseringen og etablere et effektivt samarbejde
• modernisering af forbrugerbeskyttelse – Kommissionens forslag herom fra maj 2016 indeholdt en reform af grænseoverskridende pakkelevering.

Borgernes og virksomhedernes tillid til e-handel er en væsentlig forudsætning for at gøre det digitale indre marked mere attraktivt og dynamisk. Beskyttelsen af forbrugernes rettigheder og interesser vil blive bedre. Chris Cardona, Maltas økonomiminister og minister for investeringer og små virksomheder

• Forbrugerbeskyttelse i den digitale tidsalder (pressemeddelelse, 21.6.2017)

Fra 15. juni 2017 finder roamingafgifter ikke længere anvendelse i Den Europæiske Union. Forholdet blev beskrevet som "en solstrålehistorie for EU" i en fælles erklæring udsendt af det maltesiske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union samt Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen

Fra nu af kan borgere, der rejser i EU, ringe, sende SMS'er og koble sig på internettet til samme pris, som de betaler i hjemlandet. Fjernelsen af roamingafgifter er en af EU's største og mest konkrete succeser. Afskaffelsen af roamingafgifter er grundlæggende for EU's digitale indre marked og er endnu et skridt i retning af et fælles og bæredygtigt europæisk digitalt samfund, der er tilgængeligt for alle borgere. Joseph Muscat, Maltas premierminister, på vegne af det maltesiske formandskab for Rådet for Den Europæiske Union, Antonio Tajani, formand for Europa-Parlamentet, og Jean-Claude Juncker, formand for Europa-Kommissionen

• Slut med roamingtakster i EU (pressemeddelelse, 14.6.2017)

Det maltesiske formandskab fik en aftale i hus med Europa-Parlamentet om en EU-sponsoreret ordning, "WiFi4EU", der skal fremme gratis internet på rådhuse, på hospitaler, i parker og på andre offentlige steder.

I henhold til ordningen kan kommuner, biblioteker, hospitaler og andre offentlige organer ved brug af enkle administrative procedurer ansøge om finansiering til at installere lokale trådløse adgangspunkter. Der tilbydes mere enkle finansieringsredskaber som f.eks. vouchere til at dække op til 100 % af de støtteberettigede udgifter. Det offentlige organ er selv ansvarligt for at vedligeholde forbindelsen i mindst tre år.

Målet er at opnå enighed om ordningens budget og afslutte det tekniske arbejde tids nok til at få ordningen på plads inden udgangen af 2017.

WiFi4EU stiller hurtigt internet til rådighed for mange borgere, som måske ellers ikke ville have mulighed for at benytte en forbindelse af høj kvalitet. Emmanuel Mallia, Maltas minister for konkurrenceevne samt digital økonomi, maritim økonomi og tjenesteøkonomi

• EU etablerer gratis "WiFi4EU"-hotspots (pressemeddelelse, 29.5.2017)

Rådet (konkurrenceevne) blev enigt om et udkast til forordning om at forbyde ubegrundet geoblokering mellem EU-landene. Forslagets vigtigste formål er at forhindre forskelsbehandling for forbrugere og virksomheder, hvad angår adgang til priser, salg eller betalingsvilkår, når de køber varer og tjenesteydelser i et andet EU-land.

Når Europa-Parlamentet har fastlagt sin holdning, indledes forhandlinger mellem Rådet, Parlamentet og Kommissionen.

• Geoblokering: Rådet beslutter at fjerne hindringer for e-handel (pressemeddelelse, 28.11.2017)

I Det Europæiske Råds konklusioner blev ministrene opfordret til fra juni 2017 at aflægge rapport årligt om fremskridtene med at uddybe det indre marked, herunder den digitale dagsorden.

Det blev planlagt, at EU-lederne skal forelægge næste evalueringsrapport på EU-topmødet i juni 2018.

• Det Europæiske Råd, 28.-29.6.2016

Den generelle forordning om databeskyttelse er trådt i kraft og finder anvendelse fra 25. maj 2018. Den nye forordning udgør et specifikt retsgrundlag for beskyttelse af personoplysninger, som i Lissabontraktaten fra 2009 anerkendes som en grundlæggende rettighed ifølge EU-retten.

Databeskyttelsesreformen er en reaktion på den hurtige teknologiske udvikling i strømmen og udvekslingen af data, idet den fastsætter rettigheder, forpligtelser og overholdelsesregler for enkeltpersoner og enheder, der beskæftiger sig med databehandling.

5. maj 2016 trådte direktivet om beskyttelse af personoplysninger med henblik på strafferetlig håndhævelse også i kraft. EU-landene har indtil 6. maj 2018 til at gennemføre direktivet i national ret.

Direktivet imødekommer et voksende behov hos myndighederne i EU-landene for at behandle og udveksle data som en del af bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme. Det har derfor til formål at beskytte enkeltpersoners rettigheder og samtidig garantere et højt niveau af offentlig sikkerhed.

Det er meningen, at disse regler skal ajourføre reglerne i databeskyttelsesdirektivet fra 1995 og rammeafgørelsen fra 2008 om databeskyttelse i forbindelse med retligt samarbejde og politisamarbejde.

• Reform of data protection

EU's ledere bakkede op om strategien for det digitale indre marked og anførte, at den skal anvendes til at fremme inklusiv vækst i alle EU's regioner. De tilskyndede til at gøre en indsats for at tackle markedsfragmentering, opbygge nødvendig digital infrastruktur og fremme digitalisering af den europæiske industri.

EU's ledere opfordrede også til hurtig vedtagelse af nye regler for telekommunikation, cybersikkerhed og databeskyttelse.

Telekommunikationsministrene drøftede strategien for det digitale indre marked i Rådet (transport, telekommunikation og energi) 11.-12. juni 2015. De hilste målene i strategien velkommen og gentog betydningen af en digitaliseret økonomi for at fremme beskæftigelse og vækst og styrke EU's konkurrenceevne.

Ministrene fremhævede blandt andre følgende spørgsmål:

• digitaliseringens rolle for at stimulere iværksætterkultur og SMV-vækst
• behovet for at styrke cybersikkerheden og opbygge tillid til e-tjenester
• behovet for bedre infrastruktur og forbedret bredbåndsadgang for alle borgere
• behovet for at gøre pakkeleveringsprisfastsættelse mere gennemsigtig i EU

Ministrene understregede også, at der bør være god koordination på nationalt plan for at sikre, at strategien gennemføres effektivt.

• Transport, Telecommunications and Energy Council, 11-12/06/2015

Ministrene for konkurrenceevne understregede betydningen af en række initiativer i forbindelse med strategien for det digitale indre marked. De fremhævede ophavsretsregler, der er egnede til formålet, ajourføring af e-handelsreglerne og styrkelse af forbrugernes tillid, bevidsthed og beskyttelse.

Ministrene insisterede også på, at der er behov for en indsats for at styrke de digitale færdigheder og databeskyttelsesreglerne.

De fastlagde en række prioriteter:

• at skabe de rette betingelser for små og mellemstore virksomheder, især nyetablerede virksomheder
• at fremme digitaliseringen af den europæiske industri
• at anvende og udvide e-governance i offentlige forvaltninger
• at øge investeringerne i digital infrastruktur og digitale net
• at vurdere indvirkningen af finanspolitiske regler på digitale værktøjer
• at tage hensyn til princippet om et digitalt udgangspunkt i forbindelse med al ny EU-lovgivning.

• Competitiveness Council, 28-29/05/2015

Kulturministrene drøftede de audiovisuelle aspekter af strategien for det digitale indre marked. De støttede grænseoverskridende portabilitet af indhold, bekæmpelse af ulovligt indhold og behovet for at finde den rette balance vedrørende ophavsret.

Ministrene blev enige om, at det gældende direktiv om audiovisuelle medietjenester bør tilpasses til den teknologiske udvikling. Denne revision bør:

• sikre mediefrihed og fremme af kulturel mangfoldighed
• fastholde oprindelseslandsprincippet (hver udbyder af audiovisuelle medietjenester henhører kun under et enkelt EU-lands jurisdiktion)
• strømline den procedure, som EU-landene følger, når de er mål for uacceptabelt indhold, der kommer fra et andet EU-land.

• Education, Youth, Culture and Sports Council, 18-19/05/2015