"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Reform af elektricitetsmarkedets udformning: Rådet når til enighed
Rådet nåede i dag til enighed (generel indstilling) om et forslag om at ændre udformningen af EU's elektricitetsmarked. Rådets formandskab kan dermed indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet for at nå til endelig enighed.
Jeg kan med stolthed sige, at vi i dag har taget et strategisk skridt fremad for EU's fremtid. Vi har indgået en aftale, som for kun nogle år siden ville have været utænkelig. Takket være denne aftale vil forbrugere i hele EU kunne drage fordel af langt mere stabile energipriser, være mindre afhængige af prisen på fossile brændstoffer og være bedre beskyttet mod fremtidige kriser. Vi vil også fremskynde udbredelsen af vedvarende energi, dvs. en billigere og renere energikilde for vores borgere.
Teresa Ribera Rodríguez, fungerende spansk tredje viceministerpræsident og minister for økologisk omstilling og demografiske udfordringer
Reformen skal gøre elpriserne mindre afhængige af svingende priser på fossile brændstoffer, beskytte forbrugerne mod prisstigninger, fremskynde udbredelsen af vedvarende energi og forbedre forbrugerbeskyttelsen.
Forslaget er en del af en bredere reform af udformningen af EU's elektricitetsmarked, som også omfatter en forordning med fokus på at forbedre Unionens beskyttelse mod markedsmanipulation gennem bedre overvågning og gennemsigtighed (REMIT). Der blev opnået enighed om en generel indstilling til REMIT på samlingen i Rådet (transport, telekommunikation og energi (energi)) 19. juni 2023.
Langsigtede elektricitetsmarkeder
Reformen skal stabilisere langsigtede elektricitetsmarkeder ved at styrke markedet for elkøbsaftaler, generalisere tovejsdifferencekontrakter (CfD'er) og forbedre forwardmarkedets likviditet.
Rådet nåede til enighed om, at medlemsstaterne skal lette udbredelsen af elkøbsaftaler ved at fjerne uberettigede hindringer og uforholdsmæssige eller diskriminerende procedurer eller afgifter. Foranstaltningerne kan bl.a. omfatte statsstøttede garantiordninger til markedspriser, private garantier eller faciliteter, der samler efterspørgslen efter elkøbsaftaler.
Rådet nåede til enighed om, at tovejsdifferencekontrakter (langfristede kontrakter indgået af offentlige enheder til støtte for investeringer, som supplerer markedsprisen, når den er lav, og anmoder producenten om at tilbagebetale et beløb, når markedsprisen er højere end en vis grænse, for at undgå uforholdsmæssigt store ekstraordinære gevinster) bliver den obligatoriske model, der anvendes, når offentlig finansiering indgår i langsigtede kontrakter, med visse undtagelser.
Tovejsdifferencekontrakter finder anvendelse på investeringer i nye elproduktionsanlæg, der er baseret på vindenergi, solenergi, geotermisk energi, vandkraft uden reservoir og kernekraft. Det skaber forudsigelighed og sikkerhed.
Reglerne for CfD'er finder først anvendelse efter en overgangsperiode på tre år (fem år for offshoreprojekter vedrørende hybride aktiver, der er forbundet med to eller flere budområder) efter forordningens ikrafttræden for at opretholde retssikkerheden for igangværende projekter.
Rådet har givet mere fleksibilitet med hensyn til, hvordan indtægter genereret af staten via tovejsdifferencekontrakter bliver fordelt. Indtægterne fordeles til slutbrugerne, og de kan også anvendes til at finansiere omkostningerne ved direkte prisstøtteordninger eller investeringer til reduktion af elomkostninger for slutkunder.
Kapacitetsmekanisme
Kapacitetsmekanismer er støtteforanstaltninger, som medlemsstaterne kan indføre for at betale kraftværker med henblik på at garantere elforsyningssikkerheden på mellemlang og lang sigt. Rådet nåede til enighed om at fjerne den midlertidige karakter af sådanne foranstaltninger.
Rådet indførte en fritagelse fra de eksisterende krav vedrørende CO2-emissionsgrænser for producenter, der skal modtage støtte fra kapacitetsmekanismer, på strenge betingelser og indtil 31. december 2028.
Medlemsstaterne var også enige om, at godkendelsesprocedurerne for kapacitetsmekanismer skal forenkles. Rådet foreslog ændringer med fokus på at strømline proceduren i den nuværende ramme for kapacitetsmekanismer. Det anmodede også Kommissionen om at forelægge en detaljeret rapport med en vurdering af yderligere muligheder for at forenkle processen med at anvende kapacitetsmekanismer. Rapporten skal efterfølges af forslag til forenkling af processen tre måneder efter forordningens ikrafttræden.
Forbrugerbeskyttelse
Rådet indførte præciseringer af bestemmelserne om forbrugerbeskyttelse. Det nåede til enighed om at styrke forbrugerbeskyttelsen ved at indføre et frit valg af leverandør og muligheden for at få adgang til dynamiske elpriskontrakter, tidsbegrænsede kontrakter og fastpriskontrakter, medmindre leverandørerne ikke tilbyder tidsbegrænsede kontrakter, og forudsat at dette ikke mindsker den samlede tilgængelighed af tidsbegrænsede kontrakter.
Rådet nåede til enighed om strengere regler end tidligere for leverandører med hensyn til deres prisafdækningsstrategier for at beskytte kunderne mod variationer på engrosmarkederne. Det nåede til enighed om at beskytte sårbare kunder mod afbrydelser ved at indføre ordninger med "forsyningspligtige leverandører" for at sikre forsyningskontinuiteten i det mindste for privatkunder, hvis der ikke allerede findes sådanne ordninger.
Der blev også opnået enighed om, at alle kunder skal have ret til energidelingsordninger (anvendelse, deling og lagring af egenproduceret energi), og at alle forbrugerrettigheder skal udvides til at omfatte slutkunder, der deltager i energidelingsordninger.
Overkommelige energipriser under en krise
I henhold til de nuværende regler kan medlemsstaterne anvende regulerede priser for energifattige og sårbare husstande og som en overgangsforanstaltning for husstande og mikrovirksomheder, uanset om der er en elpriskrise. Reformen giver mulighed for midlertidigt at anvende regulerede priser, der endda ligger under omkostningerne, for små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i krisetider.
Medlemsstaterne styrkede Rådets rolle med hensyn til at erklære en midlertidig regional eller EU-dækkende elpriskrise. De ændrede også betingelserne for at erklære en elpriskrise, således at der kan erklæres en krise, når der forventes meget høje gennemsnitlige engrospriser på elektricitet, som varer i mindst seks måneder, og kraftige stigninger i detailpriserne på elektricitet forventes at fortsætte i mindst tre måneder.
Rådet besluttede, at medlemsstaterne indtil 30. juni 2024 kan anvende et loft over de uforholdsmæssigt store markedsindtægter fra elektricitet produceret af producenter med lavere marginalomkostninger såsom vedvarende energi, kernekraft og brunkul ("inframarginale producenter") på de samme betingelser, som gælder for nødforanstaltningen vedrørende inframarginale indtægter, der blev vedtaget 6. oktober 2022.
Næste skridt
Den generelle indstilling vil tjene som mandat til forhandlinger med Europa-Parlamentet om lovgivningens endelige udformning. Resultatet af forhandlingerne skal vedtages formelt af Rådet og Parlamentet.
Baggrund
I forbindelse med reformen af elektricitetsmarkedets udformning foreslås det at ændre den relevante lovgivning om elektricitetsmarkedet og forbedre Unionens beskyttelse mod markedsmanipulation gennem bedre overvågning og gennemsigtighed (REMIT).
Kommissionen vedtog forslagene om reform af udformningen af EU's elektricitetsmarked 14. marts 2023.
Jeg kan med stolthed sige, at vi i dag har taget et strategisk skridt fremad for EU's fremtid. Vi har indgået en aftale, som for kun nogle år siden ville have været utænkelig. Takket være denne aftale vil forbrugere i hele EU kunne drage fordel af langt mere stabile energipriser, være mindre afhængige af prisen på fossile brændstoffer og være bedre beskyttet mod fremtidige kriser. Vi vil også fremskynde udbredelsen af vedvarende energi, dvs. en billigere og renere energikilde for vores borgere.