Skip to content

Forordningen om nettonulindustri: et benchmark for kapaciteten til fremstilling af strategiske nettonulteknologiprodukter

EU vil øge fremstillingen af rene teknologier i EU.

I maj 2024 vedtog Rådet forordningen om nettonulindustri.

Dette vil fremskynde fremskridtene hen imod EU's klima- og energimål for 2030 og omstillingen til klimaneutralitet og samtidig:

  • styrke EU-industriens konkurrenceevne
  • skabe kvalitetsjob
  • støtte EU's bestræbelser på at blive energiuafhængig
Infografikken viser forordningen om nettonulindustri.

Forordningen om nettonulindustri: et benchmark for kapaciteten til fremstilling af strategiske nettonulteknologiprodukter

Formålene med forordningen om nettonulindustri:

  • at fremme investeringer i kapaciteten til fremstilling af vigtige produkter, der sikrer EU's mål om klimaneutralitet
  • at skabe enkle juridiske rammer for nettonulindustrier i EU
  • at dække 40 % af EU's egne behov med rene teknologier, der er fremstillet i EU, senest i 2030

Disse mål hænger sammen med ønsket om at nå målet om klimaneutralitet ved senest i 2030 at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 55 % i forhold til 1990.

Listen over strategiske nettonulteknologier hviler på tre kriterier:

  1. modne nettonulteknologier
  2. et bidrag til dekarbonisering og konkurrenceevne
  3. tilstedeværelsen af en risiko for forsyningssikkerheden

Eksempler på strategiske nettonulteknologier

  • Solcelleenergi og solvarmeenergi
    • målene om mere end 320 GW nyinstalleret solcelleenergikapacitet senest i 2025 og 600 GW senest i 2030
    • kan resultere i: 60 mia. € i BNP årligt i Europa og 400 000 nye job
  • Vedvarende vindenergi til lands og til havs
    • kapaciteten skal stige fra 204 GW i 2022 til mere end 500 GW i 2030
    • mindst 42,5 % vedvarende energi senest i 2030
  • Batterier

Indsamlingsmål:

    • for transportable batterier er målet 63 % i 2027 og 73 % senest i 2030
    • for batterier fra lette transportmidler er målet 51 % i 2028 og 61 % senest i 2030
    • materialegenvindingsmålet for lithiumbatterier er 50 % senest i 2027 og 80 % senest i 2030
  • Varmepumper
    • 2021: eksisterende bygninger, der bruger varmepumper = 2 millioner enheder
    • 2025: eksisterende bygninger, der bruger varmepumper = 3 millioner enheder + nye bygninger 1,2 millioner enheder
    • 2030: eksisterende bygninger, der bruger varmepumper = 5 millioner enheder + nye bygninger 1,5 millioner enheder
    • senest i 2030 regner man med, at man med varmepumper vil reducere Europas efterspørgsel efter gas til opvarmning af bygninger med mindst 21 milliarder m3
  • Vedvarende brint
    • brint udgør omkring 2 % af EU's energimiks
    • senest i 2050 udgør brint formentlig 20 % af Europas energimiks, heraf 20-50 % af energiefterspørgslen inden for transport, 5-20 % inden for industri
  • Biometan og biogas
    • i 2021 svarede omfanget af biogas- og biometanproduktionen til naturgasforbruget i Belgien, nemlig 196 TWh
    • EU's biometanproduktion skal nå 35 milliarder m3 årligt senest i 2030
  • CO2-opsamling og -lagring (CCS)
    • CCS forventes at stige til 80 millioner ton CO2 i 2030 og nå op på mindst 300 millioner ton i 2040
    • årlig CO-2-injektionskapacitet på mindst 50 millioner ton i lagringslokaliteter beliggende på EU's område, i dets eksklusive økonomiske zoner eller på dets kontinentalsokkel
  • Forsyningsnetteknologier
    • i 2024 vil 77 % af europæiske forbrugere have intelligente elmålere, og 44 % vil have intelligente gasmålere

HVORDAN:

  • hurtigere godkendelsesprocedurer i forbindelse med opførelse, udvidelse, ændring og drift af projekter til fremstilling af nettonulprojekter
    • 12 måneder for projekter på under 1 GW årligt
    • 18 måneder for større projekter
    • støtte fra en one-stop-shop
  • enkle juridiske rammer for nettonulindustrier i EU
  • fremme af innovation: medlemsstaterne vil kunne støtte innovation ved at skabe reguleringsmæssige sandkasser for nettonulteknologi for at støtte innovation i de tidligere stadier
  • adgang til markederne ved at stimulere forbrugernes efterspørgsel og offentlige udbud
  • Nettonulplatformen i Europa som koordinationsmekanisme i forbindelse med diskussion, informationsudveksling og udveksling af bedste praksis om spørgsmål vedrørende forordningen
  • fremme kompetencerne (kvalifikationsakademier): udvikle den kompetente arbejdsstyrke og de kvalitetsjob, som en nettonulindustri i Europa kræver

Det globale marked

Det globale nettonulteknologimarked vil have en værdi på omkring 600 mia. € årligt i 2030

Kilde: Europa-Kommissionen, Edelman Global Advisory, Carbon Gap

Se også:

Emner

Seneste gennemgang: 3. februar 2025