"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.

Konsultér vores side om cookiepolitikken for at få flere oplysninger og ændre dine indstillinger.

български español čeština dansk Deutsch eesti Ελληνικά English français Gaeilge hrvatski italiano latviešu lietuvių magyar Malti Nederlands polski português română slovenčina slovenščina suomi svenska
Skip to content

Forordningen om nettonulindustri: et benchmark for kapaciteten til fremstilling af strategiske nettonulteknologiprodukter

EU vil øge fremstillingen af rene teknologier i EU.

I maj 2024 vedtog Rådet forordningen om nettonulindustri.

Dette vil fremskynde fremskridtene hen imod EU's klima- og energimål for 2030 og omstillingen til klimaneutralitet og samtidig:

  • styrke EU-industriens konkurrenceevne
  • skabe kvalitetsjob
  • støtte EU's bestræbelser på at blive energiuafhængig
Infografikken viser forordningen om nettonulindustri.

Forordningen om nettonulindustri: et benchmark for kapaciteten til fremstilling af strategiske nettonulteknologiprodukter

Formålene med forordningen om nettonulindustri:

  • at fremme investeringer i kapaciteten til fremstilling af vigtige produkter, der sikrer EU's mål om klimaneutralitet
  • at skabe enkle juridiske rammer for nettonulindustrier i EU
  • at dække 40 % af EU's egne behov med rene teknologier, der er fremstillet i EU, senest i 2030

Disse mål hænger sammen med ønsket om at nå målet om klimaneutralitet ved senest i 2030 at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 55 % i forhold til 1990.

Listen over strategiske nettonulteknologier hviler på tre kriterier:

  1. modne nettonulteknologier
  2. et bidrag til dekarbonisering og konkurrenceevne
  3. tilstedeværelsen af en risiko for forsyningssikkerheden

Eksempler på strategiske nettonulteknologier

  • Solcelleenergi og solvarmeenergi
    • målene om mere end 320 GW nyinstalleret solcelleenergikapacitet senest i 2025 og 600 GW senest i 2030
    • kan resultere i: 60 mia. € i BNP årligt i Europa og 400 000 nye job
  • Vedvarende vindenergi til lands og til havs
    • kapaciteten skal stige fra 204 GW i 2022 til mere end 500 GW i 2030
    • mindst 42,5 % vedvarende energi senest i 2030
  • Batterier

Indsamlingsmål:

    • for transportable batterier er målet 63 % i 2027 og 73 % senest i 2030
    • for batterier fra lette transportmidler er målet 51 % i 2028 og 61 % senest i 2030
    • materialegenvindingsmålet for lithiumbatterier er 50 % senest i 2027 og 80 % senest i 2030
  • Varmepumper
    • 2021: eksisterende bygninger, der bruger varmepumper = 2 millioner enheder
    • 2025: eksisterende bygninger, der bruger varmepumper = 3 millioner enheder + nye bygninger 1,2 millioner enheder
    • 2030: eksisterende bygninger, der bruger varmepumper = 5 millioner enheder + nye bygninger 1,5 millioner enheder
    • senest i 2030 regner man med, at man med varmepumper vil reducere Europas efterspørgsel efter gas til opvarmning af bygninger med mindst 21 milliarder m3
  • Vedvarende brint
    • brint udgør omkring 2 % af EU's energimiks
    • senest i 2050 udgør brint formentlig 20 % af Europas energimiks, heraf 20-50 % af energiefterspørgslen inden for transport, 5-20 % inden for industri
  • Biometan og biogas
    • i 2021 svarede omfanget af biogas- og biometanproduktionen til naturgasforbruget i Belgien, nemlig 196 TWh
    • EU's biometanproduktion skal nå 35 milliarder m3 årligt senest i 2030
  • CO2-opsamling og -lagring (CCS)
    • CCS forventes at stige til 80 millioner ton CO2 i 2030 og nå op på mindst 300 millioner ton i 2040
    • årlig CO-2-injektionskapacitet på mindst 50 millioner ton i lagringslokaliteter beliggende på EU's område, i dets eksklusive økonomiske zoner eller på dets kontinentalsokkel
  • Forsyningsnetteknologier
    • i 2024 vil 77 % af europæiske forbrugere have intelligente elmålere, og 44 % vil have intelligente gasmålere

HVORDAN:

  • hurtigere godkendelsesprocedurer i forbindelse med opførelse, udvidelse, ændring og drift af projekter til fremstilling af nettonulprojekter
    • 12 måneder for projekter på under 1 GW årligt
    • 18 måneder for større projekter
    • støtte fra en one-stop-shop
  • enkle juridiske rammer for nettonulindustrier i EU
  • fremme af innovation: medlemsstaterne vil kunne støtte innovation ved at skabe reguleringsmæssige sandkasser for nettonulteknologi for at støtte innovation i de tidligere stadier
  • adgang til markederne ved at stimulere forbrugernes efterspørgsel og offentlige udbud
  • Nettonulplatformen i Europa som koordinationsmekanisme i forbindelse med diskussion, informationsudveksling og udveksling af bedste praksis om spørgsmål vedrørende forordningen
  • fremme kompetencerne (kvalifikationsakademier): udvikle den kompetente arbejdsstyrke og de kvalitetsjob, som en nettonulindustri i Europa kræver

Det globale marked

Det globale nettonulteknologimarked vil have en værdi på omkring 600 mia. € årligt i 2030

Kilde: Europa-Kommissionen, Edelman Global Advisory, Carbon Gap

Seneste gennemgang: 6. februar 2024