"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Rådet (almindelige anliggender (samhørighed)), 22. november 2022
Vigtigste resultater
Samhørighedspolitikkens langsigtede virkninger for EU's regioner
Rådet drøftede samhørighedspolitikkens rolle som en vigtig løftestang til at fremme langsigtet konvergens i EU og mindske forskellene mellem de forskellige regioners udviklingsniveauer.
Ministrene så med tilfredshed på samhørighedspolitikkens bidrag til at mindske forskellen mellem mindre og mere udviklede regioner og medlemsstateri de seneste årtier og noterede sig dens positive indvirkning også ud over de regioner, der har størst gavn af EU-programmerne.
De understregede, at samhørighedspolitikken er et moderne og fleksibelt investeringsredskab, der hjælper regioner i hele EU med at arbejde hen imod fælles langsigtede mål og samtidig tackle mere umiddelbare udfordringer på lokalt plan alt efter behov.
Under debatten skitserede ministrene også deres synspunkter om forskellige spørgsmål såsom samhørighedspolitikkens vigtigste mål og principper, der skal sikres for fremtiden, de udfordringer, som politikken vil stå over for, og hvordan de bedst kan tackles. Ministrene kom også ind på samhørighedspolitikkens merværdi sammenlignet med andre EU-politikker og -instrumenter og understregede behovet for at skabe flere synergier mellem de forskellige instrumenter for bedre at kunne opfylde samhørighedspolitikkens vigtigste mål.
De understregede bl.a., at samhørighedspolitikken bør kunne bygge på en solid og effektiv politiksammensætning bestående af nationale politikker og EU-politikker og -instrumenter for at hjælpe regionerne med at tackle de forskellige udfordringer som følge af demografiske og teknologiske forandringer og af den digitale og den grønne omstilling og sikre, at ingen regioner lades i stikken.
Samhørighedspolitikken er et stærkt og dynamisk europæisk investeringsredskab, der hjælper medlemsstaterne og deres regioner med at udvikle sig. Den har været i stand til at reagere fleksibelt på de seneste kriser, men dens sande styrke ligger i langsigtet omstilling, der drives på lokalt plan. Vi er nødt til at sikre, at politikken også i fremtiden bliver ved med at være formålstjenlig og hjælper EU's regioner med effektivt at tackle de forskellige udfordringer, som de står over for, såsom demografiske forandringer og den grønne og den digitale omstilling.
Ivan Bartoš, Tjekkiets vicepremierminister for digitalisering og minister for regionaludvikling
Rådet godkendte konklusioner om samhørighedspolitikken, der indeholder en generel vurdering af dens rolle med hensyn til at fremme regional udvikling i EU samt de vigtigste styrker og udfordringer i forbindelse med gennemførelsen og fremtidsperspektiver.
Konklusionerne omfatter forskellige aspekter af samhørighedspolitikken, herunder dens merværdi, dens rolle i håndteringen af de seneste kriser, territoriale elementer og fremtiden for politikken efter 2027. Som en af vigtigste fordele ved politikken er f.eks. fremhævet, at hver euro, der bruges, anslås til at generere 2,7 € i yderligere BNP på EU-plan. Rådet foreslår også områder, hvor der kan ske yderligere forbedringer, f.eks. forenkling og harmonisering af reglerne, forebyggelse af overlapning med andre EU-programmer og behovet for at tage hensyn til de særlige forhold i hver enkelt region.
Som et punkt uden debat godkendte Rådet formelt EU's budget for 2023, som det var blevet enigt om i forhandlingerne med Europa-Parlamentet 14. november. De samlede forpligtelser er fastsat til 186,6 mia. €. Dette er en stigning på 1,1 % i forhold til 2022budgettet som ændret. 0,4 mia. € er blevet afsat under udgiftslofterne for den flerårige finansielle ramme for 2021-2027, så EU kan reagere på uforudsete behov. De samlede betalinger beløber sig til 168,6 mia. € – en stigning på 1 % i forhold til 2022.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Samhørighedspolitikken er et stærkt og dynamisk europæisk investeringsredskab, der hjælper medlemsstaterne og deres regioner med at udvikle sig. Den har været i stand til at reagere fleksibelt på de seneste kriser, men dens sande styrke ligger i langsigtet omstilling, der drives på lokalt plan. Vi er nødt til at sikre, at politikken også i fremtiden bliver ved med at være formålstjenlig og hjælper EU's regioner med effektivt at tackle de forskellige udfordringer, som de står over for, såsom demografiske forandringer og den grønne og den digitale omstilling.
