"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Rådet (transport, telekommunikation og energi (transport)), 4. december 2025
Vigtigste resultater
Ved at sikre de generelle indstillinger til både dossieret om vægt og dimensioner og køretøjssikkerhedspakken i dag har vi taget et vigtigt skridt fremad i retning af et mere konkurrencedygtigt, innovativt, bæredygtigt og sikrere transportnet i EU.
Thomas Danielsen, Danmarks transportminister
Vægt og dimensioner
Rådet vedtog sin holdning til den foreslåede ændring af direktivet om fastsættelse af de største tilladte dimensioner og største tilladte vægte for visse vejkøretøjer.
Formålet er at styrke den frie og effektive bevægelighed for varer gennem EU og håndhævelsen af nye og eksisterende regler, men den foreslåede ændring omfatter også incitamenter for vejtransportsektoren til at investere i nulemissionsteknologier. Det vil især give mulighed for kompensation for den ekstra vægt, der opstår som følge af disse teknologier.
I Rådets holdning er der foretaget ændringer for at støtte omstillingen til nulemissionskøretøjer og samtidig imødekomme bekymringerne med hensyn til den ekstra vægt, som disse køretøjer kan pålægge vejinfrastrukturen.
Rådet vedtog sin holdning til den foreslåede ajourføring af køretøjssikkerhedspakken og fremlagde en omfattende revision af EU-reglerne for trafiksikkerhed og registrering af køretøjer.
Pakken består af to forslag, der har fokus på at ajourføre tre direktiver: et om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer, et om syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer og et om registreringsdokumenter for køretøjer.
I Rådets holdning er der foretaget ændringer for at afspejle betænkeligheder med hensyn til yderligere omkostninger for køretøjsejere og tage hensyn til, at nye prøvningsmetoder for nitrogenoxider (NOx) endnu ikke er fuldt udviklet eller ikke anvendes i vid udstrækning.
Under frokosten havde ministrene en udveksling om spørgsmålet om forenkling og de mulige indsatsområder inden for transport under overskriften: "At holde forenklingen på rette spor: Hvordan kan EU's transportlovgivning forenkles?", herunder en redegørelse fra Kommissionen om den årlige statusrapport om forenkling, gennemførelse og håndhævelse.
Eventuelt
Under "Eventuelt" blev følgende emner taget op:
Orientering ved formandskabet om:
status for IMO's nettonulramme
forordningen om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten (offentlig samling)
en erklæring fra formandskabet om at gøre jernbanesektoren konkurrencedygtig ved at mindske tekniske og administrative omkostninger gennem europæisk harmonisering og udbredelse (offentlig samling)
Orientering ved formandskabet om aktuelle lovgivningsforslag (offentlig samling)
Orientering ved Kommissionen om:
pakken om militær mobilitet (offentlig samling)
investeringsplanen for bæredygtig transport (offentlig samling)
handlingsplanen for højhastighedstog (offentlig samling)
Orientering ved Sverige om den kommende dialog på højt plan i Det Internationale Transportforums fælles interessegruppe for Ukraine (CIG4U) og oprettelsen af en transportstøttefond for Ukraine (UTSF) inden for rammerne af dette initiativ (offentlig samling)
Orientering ved Estland, Letland og Litauen om de gentagne forstyrrelser af den civile luftfart forårsaget af ubemandede luftfartøjer (droner) og smuglerballoner med oprindelse i tredjelande
Orientering ved Italien om de negative virkninger af den ensartede udvidelse af EU ETS til også at omfatte søtransport (offentlig samling)
Orientering ved Estland om udfordringerne ved opladningsinfrastruktur til tunge køretøjer (offentlig samling)
Orientering ved Nederlandene om personlige mobilitetsanordninger (offentlig samling)
Orientering ved Ungarn om Transport Research Arena (offentlig samling)
Orientering ved Belgien om fremme af den administrative forenkling og styrkelse af sikkerheden i den civile dronesektor (offentlig samling)
Orientering ved Frankrig om støtte til efterspørgslen efter elbiler gennem ambitiøse regler om grønnere virksomhedsvognparker (offentlig samling)
Orientering ved Østrig og Frankrig om sikring af retfærdige og robuste vilkår for den europæiske jernbanesektor
Orientering ved Cypern om det kommende cypriotiske formandskabs arbejdsprogram
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.