Timeline - Financing the climate transition

I 2024 bidrog Den Europæiske Union og dens 27 medlemsstater med 31,7 mia. € i klimafinansiering fra offentlige kilder og mobiliserede yderligere 11,0 mia. € i privat finansiering for at støtte udviklingslande med at reducere deres drivhusgasemissioner og tilpasse sig indvirkningerne af klimaændringer.

Rådet offentliggjorde i dag disse tal som forberedelse til De Forenede Nationers partskonference om klimaændringer (COP30 & CMA 7), der finder sted fra 10. til 21. november i Belém, Brasilien.

• Rådet offentliggør tal for 2024 vedrørende international klimafinansiering (pressemeddelelse, 27. oktober 2025)

The Council approved conclusions on climate financing in view of the 2025 UN climate change conference (COP30), taking place Belém on 10-21 November 2025.

In its conclusions, the Council notes its deep concern that 2024 was the warmest year on record, according to the findings of the World meteorological organisation 2025 decadal climate update.

The conclusions also reaffirm the EU and its member states’ commitment to the international collective goal of mobilising $100 billion per year in climate finance for developing countries and to call on third countries to contribute.

• Economic and Financial Affairs Council, 10 October 2025

I 2023 bidrog EU og dets medlemsstater med 28,6 mia. € til klimafinansiering fra offentlige kilder og mobiliserede et yderligere beløb på 7,2 mia. € i privat finansiering for at hjælpe udviklingslandene med at reducere deres drivhusgasemissioner og tilpasse sig virkningerne af klimaændringer.

Rådet godkendte i dag beløbene som forberedelse til 29. partskonference under FN's rammekonvention om klimaændringer (COP29), der finder sted 11.-22. november i Baku, Aserbajdsjan.

• Rådet godkender 2023-beløb til international klimafinansiering (pressemeddelelse, 5. november 2024)

Rådet godkendte konklusioner om klimafinansiering forud for mødet i forbindelse med De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) i Baku, Aserbajdsjan (COP29).

I sine konklusioner understreger Rådet, at EU og dets medlemsstater fuldt og helt støtter de udviklede landes aktuelle mål om i fællesskab at mobilisere 100 mia. $ om året til klimafinansiering frem til 2025.

• Klimafinansiering: Rådet godkender konklusioner forud for COP29 (pressemeddelelse, 8. oktober 2024)

I 2022 bidrog Den Europæiske Union og dens 27 medlemsstater med 28,5 mia. € til klimafinansiering fra offentlige kilder og mobiliserede et yderligere beløb på 11,9 mia. € i privat finansiering for at hjælpe udviklingslandene med at reducere deres drivhusgasemissioner og tilpasse sig virkningerne af klimaændringerne.

Rådet godkendte i dag disse beløb som forberedelse til De Forenede Nationers partskonference om klimaændringer (COP28), der finder sted fra 30. november til 12. december i Dubai, De Forenede Arabiske Emirater.

• Klimafinansiering: Rådet godkender 2022-beløb til international klimafinansiering (pressemeddelelse, 23. november 2023)

23. oktober vedtog ministrene en forordning om indførelse af europæiske grønne obligationer.

Forordningen fastsætter ensartede krav til udstedere af obligationer, der ønsker at anvende betegnelsen "europæisk grøn obligation" eller "EuGB" for obligationer, som ifølge dem er miljømæssigt bæredygtige.

• Europæiske grønne obligationer: Rådet vedtager ny forordning til fremme af bæredygtig finansiering (pressemeddelelse, 24. oktober 2023)

Rådets og Europa-Parlamentets forhandlere nåede til foreløbig enighed om oprettelsen af europæiske grønne obligationer (EuGB).

Den nye forordning skal forhindre grønvaskning på obligationsmarkedet. Udstedere af obligationer vil kunne vise, at de finansierer grønne projekter, der er i overensstemmelse med EU's klassificering, og for investorer bliver det nemmere at identificere grønne obligationer af høj kvalitet.

• Bæredygtig finansiering: Foreløbig enighed om europæiske grønne obligationer (pressemeddelelse, 28. februar 2023)

I 2021 afsatte EU og dets medlemsstater 23,04 mia. € til klimafinansiering fra offentlige kilder for at hjælpe udviklingslandene med at reducere deres drivhusgasemissioner og tilpasse sig virkningerne af klimaændringerne.

Rådet godkendte dette beløb som forberedelse til De Forenede Nationers klimakonference (COP27) i Sharm al-Sheikh. Beløbet er baseret på detaljerede rapporteringsregler for klimafinansiering i EU, der er fastsat i forvaltningsforordningen.

• Rådet godkender 2021-beløb til klimafinansiering (pressemeddelelse, 28. oktober 2022)

Rådet godkendte konklusioner, hvori det understreger dets stærke tilsagn om gennemførelse af klimafinansiering forud for De Forenede Nationers klimakonference (COP27) i Sharm al-Sheikh.

Rådet mindede i konklusionerne om, at EU og dets medlemsstater er den største bidragyder til international offentlig klimafinansiering, og at de siden 2013 har mere end fordoblet deres bidrag til klimafinansiering for at støtte udviklingslandene. Rådet opfordrede også andre donorer til at intensivere deres bestræbelser, og det forventer, at det kollektive mål om at mobilisere klimafinansiering på 100 mia. $ om året vil blive nået i 2023.

• Klimafinansiering: Rådet vedtog konklusioner forud for COP27 (pressemeddelelse, 4. oktober 2022)

Rådet fastlagde sin holdning til europæiske grønne obligationer, som er et af de vigtigste instrumenter til finansiering af investeringer vedrørende grønne teknologier, energieffektivitet og ressourceeffektivitet samt bæredygtig transportinfrastruktur og forskningsinfrastruktur.

Denne forordning fastsætter ensartede krav til udstedere af obligationer, der ønsker at anvende betegnelsen "europæisk grøn obligation" eller "EuGB" for deres miljømæssigt bæredygtige obligationer, som udbydes til investorer i Unionen, og den indfører et registreringssystem og en tilsynsramme for eksterne kontrollanter af europæiske grønne obligationer.

• Bæredygtig finansiering: Rådet fastlægger sin holdning til europæiske grønne obligationer (pressemeddelelse, 13. april 2022)

I 2020 afsatte EU og dets medlemsstater 23,39 mia. € til klimafinansiering for at hjælpe udviklingslandene med at reducere deres drivhusgasemissioner og tilpasse sig virkningerne af klimaændringerne.

Rådet har godkendt dette beløb, som er baseret på nye og mere detaljerede rapporteringsregler for klimafinansiering i EU, som forberedelse til De Forenede Nationers klimakonference – COP26 i Glasgow.

• Rådet godkender 2020-beløb til klimafinansiering (pressemeddelelse, 29. oktober 2021)

Rådet godkendte konklusioner om klimafinansiering forud for FN's klimakonference (COP26) i Glasgow.

I konklusionerne understreger Rådet, at EU og dets medlemsstater fortsætter deres stærke støtte til gennemførelsen af målene i Parisaftalen. Rådet fremhævede også sit tilsagn om at øge bidraget til international klimafinansiering og behovet for at forbedre mobiliseringen af privat finansiering.

• Økofinrådets konklusioner om klimafinansiering (pressemeddelelse, 5. oktober 2021)

Rådet udsendte en erklæring, som understreger EU's bidrag til mobiliseringen af international klimafinansiering.

Tallene fra 2019 bekræfter, at EU fortsat er den største bidragyder af offentlig klimafinansiering til udviklingslande og i 2019 har bidraget med omkring 22 mia. €, hvilket er mere end en fordobling siden 2013.

Erklæringen understreger også EU's tilsagn om at fremskynde den grønne omstilling. EU-genopretningsplanen Next Generation EU og det langsigtede budget for 2021-2027 afspejler også denne prioritet.

I erklæringen opfordrer Rådet alle nationale, regionale og multilaterale finansieringsinstitutioner til at fortsætte og øge deres støtte.

• Rådets erklæring om international klimafinansiering, 23. november 2020

EU's og medlemsstaternes bidrag til at hjælpe udviklingslandene med at nedbringe deres drivhusgasemissioner og håndtere virkningerne af klimaændringer fortsatte med at stige i 2019, hvilket bekræfter en støt stigende tendens siden 2013.

Støtten til klimafinansiering fra EU og medlemsstaterne (inklusive UK) beløb sig til 23,2 mia. € i 2019, svarende til en stigning på 6,9 % i forhold til 2018. Det samlede beløb uden UK var på 21,9 mia. €, svarende til en stigning på 7,4 % i forhold til det samlede beløb for EU-27 i 2018.

Bidraget til klimafinansiering ses som et vigtigt skridt hen imod gennemførelse af den juridisk bindende klimaaftale, der blev indgået i Paris i december 2015.

• Klimafinansiering: EU's og medlemsstaternes bidrag fortsatte med at stige i 2019 (pressemeddelelse, 29. oktober 2020)

Rådet har vedtaget en forordning om et EU-klassificeringssystem eller en "taksonomi", som vil give virksomheder og investorer et fælles sprog til at identificere de økonomiske aktiviteter, der anses for miljømæssigt bæredygtige.

Med taksonomien kan investorerne rette deres investeringer mod mere bæredygtige teknologier og virksomheder. Den vil være afgørende for, at EU kan blive klimaneutral inden 2050 og nå Parisaftalens 2030-mål. Disse omfatter en nedbringelse af drivhusgasemissionerne med 40 %, hvor EU ifølge Kommissionens overslag skal udfylde et investeringsunderskud på ca. 180 mia. € om året.

Initiativet er led i gennemførelsen af handlingsplanen for bæredygtig finansiering fra 2018.

• Bæredygtig finansiering: Rådet vedtager et fælles EU-klassificeringssystem (pressemeddelelse, 15. april 2020)

EU-ambassadørerne godkendte den politiske enighed mellem Finlands formandskab for Rådet og Europa-Parlamentet om et EU-dækkende klassifikationssystem eller taksonomi. Taksonomien vil give virksomheder og investorer et fælles sprog til at fastlægge, hvilke økonomiske aktiviteter der kan betragtes som miljømæssigt bæredygtige.

Med taksonomien kan investorerne omlægge deres investeringer i retning af mere bæredygtige teknologier og virksomheder. Det vil hjælpe EU med at blive klimaneutral senest i 2050 og nå Parisaftalens 2030-mål.

• Bæredygtig finansiering: EU når til politisk enighed om et fælles EU-klassifikationssystem (pressemeddelelse, 18. december 2019)

Rådet vedtog to forordninger, der skal gøre finansiering grønnere i overensstemmelse med målene i Parisaftalen om klimaændringer.

Ved den første reform indføres oplysningskrav i forbindelse med, hvordan finansielle selskaber integrerer miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer i deres investeringsbeslutninger.

Ved den anden reform indføres nye typer benchmarks med det formål at give flere oplysninger om en investeringsporteføljes CO2-fodaftryk.

• Kapitalmarkedsunionen: Rådet vedtager lovgivningsmæssige reformer (pressemeddelelse, 8. november 2019)

EU-ambassadørerne tilsluttede sig Rådets holdning om et forslag om at oprette et fælles EU-klassificeringssystem for bæredygtige økonomiske aktiviteter. På nuværende tidspunkt er der ikke noget fælles klassificeringssystem på EU-plan eller globalt plan, som fastlægger, hvad der er en miljømæssigt bæredygtig økonomisk aktivitet.

• Pressemeddelelse, 25.9.2019

Formandskabet for Rådet og Europa-Parlamentet nåede til foreløbig enighed om et forslag om at indføre gennemsigtighedsforpligtelser med hensyn til, hvordan finansielle selskaber integrerer miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer i deres investeringsbeslutninger.

• Pressemeddelelse, 7.3.2019

Rådets formandskab og Europa-Parlamentet nåede til foreløbig enighed om forslaget om indførelse af en ny kategori af benchmarks for lavemission, som skal give flere oplysninger om en investeringsporteføljes CO2-fodaftryk.

• Pressemeddelelse, 25.2.2019

EU-ambassadørerne blev enige om Rådets holdning til to forslag i pakken for bæredygtig finansiering:

• et forslag om at indføre oplysningsforpligtelser i forbindelse med, hvordan finansielle selskaber integrerer miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer i deres investeringsbeslutninger
• et forslag om at indføre en ny kategori af finansielle benchmarks, som skal give bedre oplysninger om en investeringsporteføljes CO2-fodaftryk.

• Pressemeddelelse, 19.12.2018

I maj 2018 forelagde Europa-Kommissionen en pakke af foranstaltninger som opfølgning af sin handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst. Pakken omfatter 3 forslag, der skal

• fastlægge et fælles EU-klassifikationssystem for bæredygtige økonomiske aktiviteter ("taksonomi")
• forbedre oplysningskravene for, hvordan institutionelle investorer integrerer miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold (ESG-faktorer) i deres risikoprocesser
• oprette en ny kategori af benchmarks, der skal hjælpe investorer til at sammenligne CO2-aftrykket af deres investeringer.

• Forslag til forordning om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer
• Forslag til forordning om offentliggørelse af oplysninger om bæredygtige investeringer og bæredygtighedsrelaterede risici
• Forslag til forordning for så vidt angår benchmarks for lille CO2-effekt og benchmarks for positiv CO2-effekt
• Kommissionens lovgivningsforslag om bæredygtig finansiering