E-handel i EU
Fakta og tal
E-handel – køb af varer eller tjenesteydelser via internettet – er en integrerende del af forbrugernes adfærd i EU.
I 2024 købte 77 % af internetbrugerne varer eller tjenesteydelser online. Andelen af e-shoppere steg fra 57 % i 2010 til 77 % i 2024, hvilket er en stigning på 20 procentpoint.
Personer i alderen 25-44 år er de største onlineshoppere
I 2024 tog unge og midaldrende voksne i EU i vid udstrækning onlinehandel til sig. 89 % af internetbrugerne i alderen 25-34 år handlede på nettet, tæt efterfulgt af 86 % af de 35-44-årige.
Procentdel af internetbrugere, der handler online, efter aldersgruppe i 2024
Procentdel af internetbrugere, der handler online, efter aldersgruppe i 2024:
- 16- til 24-årige: 83 %
- 25- til 34-årige: 89 %
- 35- til 44-årige: 86 %
- 45- til 54-årige: 78 %
- 55- til 64-årige: 67 %
- 65- til 74-årige: 53 %
Jo mere veluddannede, desto mere tilbøjelige til at købe online
89 % af de personer, der har et højt uddannelsesniveau, foretog et køb online i 2024 sammenlignet med 58 % af de personer, der kun har begrænset eller ingen formel uddannelse.
Onlinehandel efter uddannelsesniveau i 2024
- Ingen eller begrænset formel uddannelse (7.-10. klasse): 58 % af internetbrugerne handler online.
- Mellemlang formel uddannelse (gymnasial eller eftergymnasial uddannelse, som ikke er en højere uddannelse): 76 % af internetbrugerne handler online.
- Lang formel uddannelse (uddannelse på universiteter, højere læreanstalter, tekniske uddannelsesinstitutioner og erhvervsskoler): 89 % af internetbrugerne handler online.
Tøj, sko og accessories er de mest købte varer online
I 2024 omfattede de hyppigst købte varer online tøj, sko, accessoires, kulturgoder, transporttjenester og billetter til begivenheder.
Procentdel af personer, der handlede online, opdelt efter type vare eller tjenesteydelse i 2024
E-handel pr. EU-land
Irland, Nederlandene og Danmark har den højeste andel af onlinehandel, og over 90 % af internetbrugerne i disse lande køber varer eller tjenesteydelser online. Lande som Bulgarien, Italien og Rumænien har de laveste tal, da mindre end 60 % af internetbrugerne handler online.
Mellem 2010 og 2024 blev den største vækst i onlinehandel konstateret i Estland (en stigning på 56 procentpoint), Litauen (+55 procentpoint) og Ungarn (+51 procentpoint).
Internetbrugere, der foretog onlinekøb i 2024 sammenlignet med 2010
En graf viser procentdelen af internetbrugere, der foretog onlinekøb i 2024 sammenlignet med 2010.
I 2024 havde Irland (96 %), Nederlandene (94 %) og Danmark (91 %) de højeste andele af onlinehandel, mens Bulgarien (57 %), Rumænien (60 %) og Italien (60 %) registrerede de laveste.
I 2010 havde Danmark (76,1 %), Nederlandene (74 %) og Tyskland (72,7 %) de højeste andele af onlinehandel, mens Rumænien (9,1 %), Bulgarien (11 %) og Litauen (17,3 %) havde de laveste.
Hvordan ændres e-handel af forordningen om digitale tjenester?
Målene i forordningen om digitale tjenester, der blev vedtaget i oktober 2022, er at skabe et sikrere, mere gennemsigtigt og konkurrencedygtigt onlinemiljø for digitale brugere og virksomheder og at beskytte de grundlæggende rettigheder i det digitale landskab.
Forordningen om digitale tjenester medførte flere vigtige ændringer, der påvirker e-handel.
øget gennemsigtighed
sælgerne skal nu give klarere produkt- og tjenesteoplysninger
bedre forbrugerbeskyttelse
forbedrede bestemmelser til at beskytte forbrugerne mod skadeligt indhold og svindel
strengere reklameregler
målrettede annoncer kræver mere gennemsigtighed og giver brugerne mere kontrol
platformes ansvarlighed
markedspladserne skal hurtigt gribe ind over for ulovlige produkter
Se også
Forordningen om digitale tjenester
Forbrugerbeskyttelse
Sådan bekæmper EU skadeligt indhold online
Seneste gennemgang: 19. december 2025