Timeline - Human rights

Rådet besluttede at forlænge mandatet for Kajsa Ollongren som EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder med to år indtil 29. februar 2028. Kajsa Ollongren blev udnævnt første gang i juni 2025.

• EU's særlige repræsentanter: Rådet forlænger mandaterne for EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder og EU's særlige repræsentant for dialogen mellem Beograd og Pristina (pressemeddelelse, 11. februar 2026)

Rådet udnævnte Kajsa Ollongren til EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder.

Den nye særlige repræsentant vil fortsætte sine forgængeres arbejde med at bidrage til gennemførelsen af EU's politik om menneskerettigheder, EU's holdninger om fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret og støtte til den internationale strafferet.

• Menneskerettigheder: EU udnævner tidligere nederlandsk minister som ny særlig repræsentant (pressemeddelelse, 23. juni 2025)

Rådet godkendte konklusioner om Den Europæiske Unions prioriteter i De Forenede Nationers menneskerettighedsfora i 2025.

I konklusionerne understregede Rådet, at for at love og normer kan være stærkere end konflikter, skal alle forpligte sig til multilateralisme og den internationale orden baseret på De Forenede Nationer. Med henblik herpå vil EU fortsat samarbejde med alle regioner i verden og styrke samarbejdet med ligesindede lande.

• FN's menneskerettighedsfora: Rådet godkender EU's prioriteter for 2025 (pressemeddelelse, 27. januar 2025)

EU er alvorligt bekymret over det stigende antal krænkelser af børns rettigheder i forbindelse med væbnede konflikter, som forværres af udbredelsen af krige, bl.a. Ruslands angrebskrig mod Ukraine og landets ulovlige deportation og tvangsoverførsel af ukrainske børn.

De opdaterede EU-retningslinjer skal styrke EU's bidrag til at sikre respekt for samt beskyttelse og overholdelse af børns rettigheder i væbnede konflikter og andre situationer med væbnet vold, som begås af terrororganisationer eller organiserede kriminelle grupper på globalt plan.

• Børn og væbnede konflikter: Rådet opdaterer EU's retningslinjer og godkender konklusioner (pressemeddelelse, 24. juni 2024)

EU forlængede sin handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati, der oprindeligt blev vedtaget for perioden 2020-2024, indtil 2027. Handlingsplanen indeholder retningslinjer for EU's politikker og tiltag, der fremmer menneskerettigheder og demokrati i hele verden.

Med en fornyet forståelse af den presserende karakter bekræfter forlængelsen af handlingsplanen på ny EU's tilsagn om at beskytte og fremme menneskerettigheder og demokrati i sine eksterne forbindelser og forene kræfterne med medlemsstaterne, civilsamfundet, menneskerettighedsforkæmpere, demokratiaktører og internationale organisationer.

• Rådets konklusioner om EU-handlingsplanen om menneskerettigheder og demokrati (27. maj 2024)

Rådet har udnævnt Olof Skoog som EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder som efterfølger for Eamon Gilmore. Han vil fortsætte sine forgængeres arbejde med at bidrage til gennemførelsen af EU's politik om menneskerettigheder, EU's holdninger om fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret og støtte til den internationale strafferet.

Desuden vil han bidrage til at skabe en stærkere europæisk stemme gennem dialog om menneskerettigheder med regeringer i tredjelande og internationale og regionale organisationer samt med civilsamfundsorganisationer og andre relevante aktører.

Den særlige repræsentant vil arbejde tæt sammen med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og EU-institutionerne for at sikre, at EU's menneskerettighedspolitik er effektiv og synlig i eksterne aktioner.

• Menneskerettigheder: EU udnævner ny særlig repræsentant (pressemeddelelse, 26. februar 2024)

Rådet godkendte konklusioner om Den Europæiske Unions prioriteter i De Forenede Nationers menneskerettighedsfora i 2024.

I konklusionerne bekræftede Rådet på ny EU's engagement i menneskerettigheder, multilateralisme og det internationale strafferetssystem i det nuværende vanskelige internationale miljø, der er præget af væbnet konflikt, autoritetsudøvelse, desinformation og et tilbageslag for kønsligestilling.

• FN's menneskerettighedsfora: Rådet godkender EU's prioriteter (pressemeddelelse, 22. januar 2024)

2023 markerer 75-året for verdenserklæringen om menneskerettigheder.

EU

• bekræfter på ny sit utvetydige tilsagn om at respektere, beskytte og overholde alle menneskerettighederne og forsvare deres universalitet
• står sammen som en stærk tilhænger af De Forenede Nationers menneskerettighedssystem og vil fortsat aktivt hævde, forsvare og fremme alle menneskerettigheder som en prioritet i sin optræden udadtil

• Rådets konklusioner om EU's prioriteter i FN's menneskerettighedsfora 2023 (pressemeddelelse, 20. februar 2023)

Rådet anerkender, at mange journalister og andre mediefolk ikke er i stand til at arbejde frit og uafhængigt overalt, som de burde være.

Ifølge en rapport fra Europarådet er antallet af indberetninger om alvorlige trusler mod journalisters sikkerhed og mediefriheden i Europa næsten fordoblet siden 2016 (antallet af indberetninger i 2021 var på 282).

Den økonomiske situation for journalister og andre mediefolk forværres også pga. faktorer såsom:

• digital omstilling
• lukning af medieforetagender
• konsekvenserne af pandemien

• Rådet presser på for yderligere tiltag for at beskytte journalister og andre mediefolk (pressemeddelelse, 21. juni 2022)

Rådet opfordrer medlemsstaterne til at forbedre beskyttelsen af børn i nødsituationer, bl.a. ved at:

• indføre modtagelsesprocedurer (indkvartering, som er tilpasset barnets behov, og adgang til grundlæggende tjenester)
• yde bistand til uledsagede børn (værge eller passende repræsentation)
• styrke politikkerne til bekæmpelse af handel med børn (strategier for identifikation af ofre for menneskehandel og øget bevidsthed om risikoen)
• sikre, at nødsituationer ikke udnyttes for så vidt angår værgemål for børn (der bør ikke foretages adoptioner, så længe væbnede konflikter varer)

• Rådet vedtager konklusioner om børns rettigheder (pressemeddelelse, 4. marts 2022)

I konklusionerne beklager Rådet den alarmerende stigning i racistiske og antisemitiske hændelser i EU's medlemsstater.

Det opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde handlingsplaner og strategier inden udgangen af 2022 og gennemføre EU-handlingsplanen mod racisme (2020) og EU-strategien for bekæmpelse af antisemitisme (2021).

• Rådet vedtager konklusioner om bekæmpelse af racisme og antisemitisme (pressemeddelelse, 4. marts 2022)

Rådet godkendte konklusioner om EU's prioriteter i FN's menneskerettighedsfora i 2022. Konklusionerne bekræfter på ny, at EU er fast besluttet på at respektere, beskytte og overholde:

• menneskerettighederne
• demokratiet
• retsstatsprincippet

Og at gøre dette på konsekvent og sammenhængende vis på alle områder af sin optræden udadtil og støtte FN's menneskerettighedssystem som en hjørnesten i EU's optræden udadtil.

EU vil gribe ind over for de seneste nye risici for menneskerettighederne, bl.a.:

• hybride trusler
• den teknologiske udvikling
• klimaændringer
• de vedvarende konsekvenser af covid-19-pandemien

• Menneskerettigheder: EU vedtager konklusioner om EU's prioriteter i FN's menneskerettighedsfora i 2022 (pressemeddelelse, 24. januar 2022)

Med denne handlingsplan bekræfter Rådet på ny EU's stærke tilsagn om i endnu højere grad at fremme universelle værdier for alle.

Selv om der er sket visse fremskridt, er menneskerettighedernes universalitet og udelelighed samtidig blevet anfægtet. Covid-19-pandemien og dens socioøkonomiske konsekvenser har haft en stadig mere negativ indvirkning på:

• menneskerettigheder
• demokrati
• retsstatsforhold

Der er også sket en forværring af de allerede eksisterende uligheder og blevet lagt mere pres på personer i sårbare situationer.

EU og dets medlemsstater vil bruge samtlige deres instrumenter på alle områder i forbindelse med EU's optræden udadtil til at fokusere på og yderligere styrke EU's globale lederskab inden for menneskerettigheder og demokrati og ved gennemførelsen af EU-handlingsplanen.

• Rådet godkender konklusioner om EU-handlingsplanen om menneskerettigheder og demokrati 2020-2024 (pressemeddelelse, 19. november 2020)

Rådet vedtog en afgørelse og en forordning om indførelse af en global ordning for menneskerettighedssanktioner.

EU fastlægger en ramme, der giver det mulighed for at gå efter dem, der er ansvarlige for, involveret i eller har tilknytning til alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i hele verden, uanset hvor de har fundet sted, og hvad enten der er tale om

• enkeltpersoner
• enheder
• organer

De restriktive foranstaltninger vil omfatte et rejseforbud, der gælder for enkeltpersoner, og indefrysning af pengemidler, der gælder for både enkeltpersoner og enheder.

Desuden får personer og enheder i EU forbud mod at stille pengemidler til rådighed, både direkte eller indirekte, for dem, der er opført på listen.

• EU vedtager en global ordning for menneskerettighedssanktioner (pressemeddelelse, 7. december 2020)