Ukraine: Erklæring fra den højtstående repræsentant på Den Europæiske Unions vegne om den ulovlige annektering af Krim og Sevastopol

Syv år efter Den Russiske Føderations voldelige og ulovlige annektering af Den Autonome Republik Krim og byen Sevastopol er Den Europæiske Union fortsat urokkeligt engageret i Ukraines suverænitet og territoriale integritet inden for landets internationalt anerkendte grænser.

Den Europæiske Union gentager, at den ikke anerkender og fortsat fordømmer denne krænkelse af folkeretten. Dette er fortsat en direkte udfordring for den internationale sikkerhed og har alvorlige konsekvenser for den internationale retsorden, som beskytter alle staters territoriale integritet, enhed og suverænitet.

Den Europæiske Union er fortsat fast besluttet på at gennemføre sin ikkeanerkendelsespolitik fuldt ud, bl.a. gennem restriktive foranstaltninger og samarbejde i internationale fora. Den Europæiske Union opfordrer igen FN's medlemsstater til at overveje lignende ikkeanerkendelsesforanstaltninger i overensstemmelse med FN's Generalforsamlings resolution 68/262 af 27. marts 2014. Den Europæiske Union anerkender hverken nu eller i fremtiden Den Russiske Føderations afholdelse af valg på Krimhalvøen.

Den Russiske Føderations stigende militarisering af halvøen, herunder flere militærøvelser og bygning af krigsskibe, påvirker fortsat sikkerhedssituationen i Sortehavsregionen negativt. I strid med humanitær folkeret har Rusland påtvunget beboerne på Krim statsborgerskab og værnepligt i sine væbnede styrker. I overensstemmelse med FN's Generalforsamlings resolution 75/29 af 7. december 2020 minder Den Europæiske Union om de negative virkninger af den ulovlige annektering for den regionale stabilitet, som det fremgår af Ruslands uberettigede anvendelse af militærmagt mod Ukraine den 25. november 2018. Desuden bør Den Russiske Føderation ophøre med at ændre den demografiske struktur på halvøen ved at genbosætte sin egen civilbefolkning på halvøen.

Den Europæiske Union fordømmer opførelsen af Kertjbroen og åbningen af en jernbanestrækning uden Ukraines samtykke. Dette udgør yderligere forsøg på tvangsintegration af den ulovligt annekterede halvø i Rusland og en yderligere krænkelse af Ukraines suverænitet og territoriale integritet. EU forventer, at Rusland sikrer uhindret og fri passage for alle skibe gennem Kertjstrædet til og fra Det Asovske Hav i overensstemmelse med folkeretten. De ulovlige begrænsninger af en sådan passage fortsætter og har negative økonomiske konsekvenser for Ukraines havne ved Det Asovske Hav såvel som for hele regionen.

Siden Den Russiske Føderations ulovlige annektering er menneskerettighedssituation på Krimhalvøen blevet betydeligt forværret. I betragtning af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols skelsættende afgørelse af 14. januar 2021 opfordrer Den Europæiske Union til, at Rusland fuldt ud overholder den humanitære folkeret, internationale menneskerettighedsstandarder og FN's Generalforsamlings relevante resolutioner, herunder 75/192 af 16. december 2020. Beboerne på halvøen oplever systematiske begrænsninger af deres grundlæggende frihedsrettigheder som f.eks. ytringsfriheden, religions- eller trosfriheden, foreningsfriheden og retten til at deltage i fredelige forsamlinger. Journalister, menneskerettighedsforkæmpere og forsvarsadvokater udsættes for indblanding og intimidering i forbindelse med deres arbejde. Krimtatarerne bliver fortsat på uacceptabel vis forfulgt og presset, og deres rettigheder bliver alvorligt krænket. Krimtatarerne, ukrainerne og alle etniske og religiøse samfund på halvøen skal sikres muligheden for at bevare og udvikle deres kultur, uddannelse, identitet og kulturarvstraditioner, som i øjeblikket trues af den ulovlige annektering. Destruktive handlinger mod halvøens kulturarv, herunder arkæologiske skatte, kunstværker, museer eller historiske steder, der fortsætter med uformindsket styrke, skal ophøre.

I overensstemmelse med FN's Generalforsamlings resolution 75/192 af 16. december 2020 er det afgørende, at de regionale og internationale mekanismer til overvågning af menneskerettighederne såvel som de ikkestatslige menneskerettighedsorganisationer har uhindret adgang til Krim og Sevastopol. Alle verserende sager om krænkelser og overtrædelser af menneskerettighederne såsom tvungne forsvindinger, tortur og drab, vold, politisk motiveret retsforfølgning, forskelsbehandling og chikane skal undersøges grundigt. Alle dem, der er tilbageholdt på Krimhalvøen og dømt i strid med folkeretten, herunder Emir-Usein Kuku og hans fem medtiltalte, Oleh Prykhodko, den nyligt dømte Enver Omerov, Riza Omerov og Ajder Dzjapparov, skal omgående løslades. Forbuddet mod aktiviteterne i Mejlis, krimtatarernes selvstyrende organ, skal ophæves. Rusland skal også træffe foranstaltninger til at forbedre miljøsituationen, som er blevet betydeligt forværret siden den ulovlige annektering.

EU ser med tilfredshed på de diplomatiske bestræbelser på at genoprette Ukraines suverænitet og territoriale integritet inden for landets internationalt anerkendte grænser og vil overveje konkrete ukrainske idéer i denne henseende i overensstemmelse med den etablerede ikkeanerkendelsespolitik.

Denne erklæring er udstedt i anledning af syvårsdagen for Den Russiske Føderations ulovlige annektering af Krim og Sevastopol, der markeres af Ukraine den 26. februar 2021.

Kandidatlandene Republikken Nordmakedonien, Montenegro og Albanien¹⁾ og EFTA-landene Island, Liechtenstein og Norge, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt Ukraine, Republikken Moldova og Georgien tilslutter sig denne erklæring.

¹⁾ Republikken Nordmakedonien, Montenegro og Albanien deltager fortsat i stabiliserings- og associeringsprocessen.