Granadaerklæringen

Vi, Den Europæiske Unions ledere, er samlet i Granada for at markere starten på processen med at fastlægge Unionens overordnede politiske retningslinjer og prioriteter for de kommende år og fastsætte en strategisk fremgangsmåde for udformningen af vores fælles fremtid til gavn for alle.

Vi gentager det oprindelige løfte i det europæiske projekt om at sikre fred, stabilitet og velstand for vores borgere styret af vores værdier og principper, grundlæggende rettigheder, demokrati og retsstatsprincippet.

Den strategiske dagsorden, der blev vedtaget i juni 2019, har været retningsgivende for vores tiltag. Pandemien og Ruslands angrebskrig mod Ukraine har sat vores modstandsdygtighed på prøve og vist, at Unionen skal styrke sin suverænitet, og fået os til at træffe store beslutninger for at beskytte vores befolkninger og vores økonomier.

Efter vores møde i Versailles har vi handlet beslutsomt. Truet af energiafpresning har vi i vidt omfang reduceret vores afhængighed og diversificeret vores kilder. Stillet over for strammere forsyningskæder og international konkurrence har vi styrket vores økonomiske grundlag. Med det forsæt at tage et større ansvar for vores egen sikkerhed og vores eget forsvar og bistå Ukraine har vi styrket Europas kapaciteter. Vi vil fortsat støtte Ukraine og dets folk, så længe det er nødvendigt. Vi har også bekræftet, at fremtiden for vores aspirerende medlemmer og deres borgere ligger i Den Europæiske Union.

Der skal gøres mere. I Granada har vi i dag drøftet de vigtigste prioriteter og tiltag, som kræves for et stærkt, dynamisk, konkurrencedygtigt og sammenhængende Europa i en verden i forandring.

På grundlag af det strategiske kompas for sikkerhed og forsvar vil vi styrke vores forsvarsberedskab og investere i kapaciteter ved at udvikle vores teknologiske og industrielle base. Vi vil også fokusere på militær mobilitet, modstandsdygtighed i rummet og på imødegåelse af cybertrusler og hybride trusler og udenlandsk informationsmanipulation i hele Unionen. Den russiske angrebskrig har også yderligere understreget styrken af de transatlantiske forbindelser.

Vi vil arbejde på at øge vores modstandsdygtighed og vores globale langsigtede konkurrenceevne og sørge for, at EU har alle de nødvendige redskaber til at sikre bæredygtig og inklusiv vækst og globalt lederskab i dette afgørende årti. Vi vil adressere sårbarheder og styrke vores kriseberedskab, ikke mindst i forbindelse med de stigende klima- og miljørisici og geopolitiske spændinger. Vi vil foregribe potentielle udfordringer og udnytte de muligheder, vores Union har i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling, for at sikre vores økonomiske models bæredygtighed, uden at nogen lades i stikken. Vi vil navnlig fokusere på energi- og ressourceeffektivitet, cirkularitet, dekarbonisering, modstandsdygtighed over for naturkatastrofer og tilpasning til klimaændringer.

Vi vil fortsætte bestræbelserne på at opbygge et mere sammenhængende, innovationsdrevet og sammenkoblet indre marked, idet vi bevarer dets integritet, dets fire friheder, dets sociale dimension og dets åbenhed, sikrer lige vilkår og mindsker den administrative byrde, navnlig for SMV'er. Vi vil sikre adgang til økonomisk overkommelig energi, øge vores energisuverænitet og mindske den eksterne afhængighed på andre centrale områder, hvor EU må opbygge tilstrækkelig kapacitet til at garantere sin økonomiske og sociale velfærd såsom digitale teknologier og nettonulteknologier, kritiske lægemidler og råstoffer samt bæredygtigt landbrug. Vi vil investere i forskning og uddannelse og fremtidens færdigheder og håndtere demografiske udfordringer. Vi vil styrke vores position som et industrielt, teknologisk og kommercielt kraftcenter og lægge særlig vægt på områder med høj merværdi, hvor vi allerede har en konkurrencefordel eller kan blive frontløber.

Vi vil intensivere samarbejdet med partnere fra alle verdens regioner om at beskytte og styrke den regelbaserede internationale orden med De Forenede Nationer i centrum, skabe mere retfærdighed i det multilaterale system og forhindre yderligere fragmentering heraf. Vi vil mobilisere og udvikle vores udenrigspolitiske instrumenter. Det har aldrig været vigtigere at samarbejde om at styrke og diversificere vores forsyningskæder, fremme partnerskabs-, handels- og investeringsaftaler, støtte bæredygtig udvikling for at opfylde vores aftalte mål om nettonulemissioner og forbedre sundhedskriseberedskabet. Dette arbejde kræver også, at der pustes nyt liv i den globale handel, hvor WTO spiller en afgørende rolle.

Udvidelse er en geostrategisk investering i fred, sikkerhed, stabilitet og velstand. Den er en drivkraft for at forbedre de europæiske borgeres økonomiske og sociale forhold og mindske forskellene mellem landene og skal fremme Unionens værdigrundlag. Hvad angår udsigten til en yderligere udvidet Union, skal både EU og de kommende medlemsstater være klar. Kommende medlemmer skal intensivere deres reformbestræbelser, navnlig på retsstatsområdet, i overensstemmelse med tiltrædelsesprocessens meritbaserede karakter og med EU's bistand. Parallelt hermed er EU nødt til at skabe det nødvendige interne grundlag og forberede reformer. Vi vil fastlægge vores langsigtede ambitioner, og hvordan de kan virkeliggøres. Vi vil adressere centrale spørgsmål vedrørende vores prioriteter og politikker og vores handleevne. Dette vil gøre EU og den europæiske suverænitet stærkere.

Det Europæiske Råd vil fortsætte drøftelserne om vores Unions fremtidige prioriteter i de kommende måneder forud for vedtagelsen af den strategiske dagsorden næste år.