"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Rådet (udenrigsanliggender), 9.12.2019, 9. december 2019
Vigtigste resultater
Josep Borrell, EU's nye højtstående repræsentant siden 1. december, ledede for første gang Rådet for Udenrigsanliggender.
Aktuelle sager
Ministrene drøftede den seneste udvikling vedrørende aftalememorandummet mellem Tyrkiet og Libyen om afgrænsning af den maritime jurisdiktion og om sikkerhed og militært samarbejde og gav udtryk for sin bekymring over dokumentet. Rådet henviste også til den politiske situation i Libyen og navnlig Berlinprocessen, der har til formål at finde en bæredygtig løsning på situationen i landet.
Ministrene kom ind på Ukraine i forbindelse med topmødet i Normandietkvartetten, der finder sted i dag i Paris. De udvekslede også synspunkter om situationen i Iran efter det seneste møde i den fælles kommission (JCPOA) og de nylige protester i landet. Den højtstående repræsentant orienterede om situationen i Bolivia, Hongkong og Moldova.
Udenrigsministrene drøftede forbindelserne mellem EU og Afrika som forberedelse til næste års minister- og topmøder mellem EU og Den Afrikanske Union (AU). Drøftelsen indgår i debatten om en ny samlet strategi for Afrika.
Én ting er sikker: Vi kan ikke have en strategi for Afrika uden Afrika. Europæerne skal føle ansvar for Afrika, men det er først og fremmest afrikanernes anliggende. Vi skal nå ud til vores afrikanske partnere, og jeg har bedt udenrigsministrene om at være fuldt ud engagerede heri.
Josep Borrell, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Rådet drøftede de politiske, økonomiske, sikkerhedsmæssige og demografiske aspekter af forbindelserne. Det kom også ind på vigtige tværgående spørgsmål såsom klimaændringer og digitalisering.
Ministrene understregede, at 2020 bliver et afgørende år i forholdet mellem Afrika og Den Europæiske Union. Det næste topmøde bliver en vigtig milepæl i moderniseringen og opskaleringen af EU's partnerskab med Afrika.
Ministrene så på fremme og beskyttelse af menneskerettighederne i verden forud for menneskerettighedsdagen 10. december.
Ministrene vurderede EU's arbejde med menneskerettigheder, de instrumenter, det har til rådighed, og prioriteterne for de kommende måneder. De bekræftede også på ny EU's lederskab med hensyn til at beskytte og fremme menneskerettighederne i hele verden.
Rådet overvejede, hvordan EU's værktøjskasse om menneskerettigheder kan forbedres, og den højtstående repræsentant meddelte, at det forberedende arbejde med en mulig horisontal sanktionsordning vil blive indledt for at tackle alvorlige krænkelser af menneskerettighederne.
Ministrene fokuserede også på civilsamfundets stadig mindre råderum og den hårde linje over for menneskerettighedsforkæmpere i mange dele af verden. I denne forbindelse blev den nye handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati (2020-2024) drøftet. Den vil fastlægge EU's ambitionsniveau og prioriteter for de næste 5 år.
Ministrene kom også ind på ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder med henblik på Beijing +25.
Arbejdet i fremtiden: prioriteter og mere effektivt samarbejde
Under en arbejdsfrokost drøftede udenrigsministrene uformelt Udenrigsrådets arbejdsmetoder. Den nye højtstående repræsentant gjorde rede for sine prioriteter samt sit syn på, hvordan EU kan arbejde mere effektivt sammen for at levere operationelle resultater.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.