"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Udenrigsministrene drøftede Golfregionen, Det Østlige Partnerskab, Etiopien, Nicaragua og aktuelle sager
Golfregionen
Rådet havde en strategisk drøftelse om EU's tilgang til Golfregionen og om, hvordan EU's tilstedeværelse i regionen kan styrkes.
Ministrene anerkendte, at partnerlandene i Golfregionen kan spille en central rolle i udenrigspolitiske spørgsmål som f.eks. krisen i Afghanistan. De drøftede behovet for aktivt at støtte og følge op på den positive fremdrift i regionen på områder, der kan bidrage til at opbygge tillid, og samtidig bidrage til EU's globale dagsorden (f.eks. grøn omstilling, det digitale område og handel). Rådet fokuserede også på behovet for at støtte socioøkonomiske reformer og åbent drøfte spørgsmål, hvor der er uenighed, f.eks. menneskerettigheder.
Ministrenes drøftelse vil indgå i forberedelserne til en fælles meddelelse om et partnerskab med Golfregionen, som forventes vedtaget i første kvartal af 2022. Der vil også blive afholdt et møde i Det Fælles Råd EU-GCC i starten af 2022.
Det Østlige Partnerskab
Udenrigsministrene udvekslede synspunkter om EU's forbindelser med Det Østlige Partnerskab (Østpartnerskabet) som forberedelse til det ministermøde, der finder sted i november, og topmødet i Østpartnerskabet i december i Bruxelles.
Ministrene drøftede den vanskelige geopolitiske situation, som visse partnerlande i regionen befinder sig i, og var enige om, at EU fortsat skulle fremme grundlæggende værdier som demokrati, menneskerettigheder, retsstatsprincippet og bekæmpelse af korruption. Samtidig vil EU fortsat fokusere på langsigtet socioøkonomisk genopretning og sikre sig, at den er bæredygtig og inklusiv og giver konkrete resultater for befolkningen.
EU vil også støtte partnere med vacciner, vaccinecertifikater og bekæmpelse af desinformation.
Etiopien
Under frokosten drøftede Rådet (udenrigsanliggender) situationen i Etiopien i lyset af den seneste udvikling i landet og i Tigrayregionen, et år efter at konflikten startede.
Tigrayregionen er blevet ødelagt af systematiske krænkelser af menneskerettighederne begået af væbnede grupper, der anvender krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden som våben. Humanitær bistand er blevet forhindret i at nå frem. Med henblik på den kommende FN-rapport om menneskerettigheder, der forventes 1. november, forbereder vi en passende reaktion, som kan begynde med udarbejdelse af sanktioner. Så snart rapporten om krænkelser af menneskerettighederne foreligger, pålægger jeg mine tjenestregrene at arbejde videre med dette.
Josep Borrell, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Ministrene blev enige om at fortsætte den humanitære bistand til Etiopien og støttede den kommende mission for EU-kommissæren med ansvar for internationale partnerskaber, Jutta Urpilainen, som rejser til Etiopien sammen med EU's særlige repræsentant for Afrikas Horn, Annette Weber. De vil på EU's vegne sende et klart budskab om, at det er nødvendigt endelig at gennemføre en våbenhvile og indlede en politisk proces, der omfatter alle aktører.
Nicaragua
Under frokosten drøftede Rådet (udenrigsanliggender) også situationen i Nicaragua. Siden 2018 har voldelig undertrykkelse af protester været skyld i mindst 328 dødsfald.
Ministrene overvejede især, om der er behov for at tilpasse EU's politikker med henblik på det kommende parlamentsvalg i landet 7. november 2021, hvor udsigterne til en troværdig og legitim valgproces er meget dårlige.
EU vil fortsat insistere på demokratiet, menneskerettighederne og retsstatsprincippet, f.eks. løsladelse af politiske fanger eller internationale menneskerettighedsorganisationers tilbagevenden og afholdelse af frie og retfærdige valg.
Aktuelle sager
Rådet (udenrigsanliggender) drøftede den forværrede humanitære og økonomiske situation i Afghanistan. De var enige om, at en minimal EU-tilstedeværelse i Kabul er nødvendig for at støtte det afghanske folk og sørge for sikker passage for de afghanere, der er i fare, men at dette ikke er lig med en anerkendelse fra EU's side.
Tunesien blev også drøftet i lyset af den seneste udvikling. Ministrene understregede betydningen af at fastholde et demokratisk regelsæt, respektere delingen af beføjelser og vende tilbage til institutionel normalitet. Den nylige udnævnelse af en ny regering blev betragtet som et første positivt skridt, som EU vil blive ved med at følge nøje.
Ministrene kom derefter ind på Vestbalkan som opfølgning på det nylige topmøde i Brdo og på baggrund af de seneste spændinger i det nordlige Kosovo. EU vil fortsætte sit stærke politiske samarbejde med regionen, følge op på de vigtige udenrigs- og sikkerhedspolitiske opgaver efter topmødet og lette dialogen om en omfattende normalisering af forbindelserne mellem Kosovo og Serbien.
Rådet drøftede klimadiplomati med henblik på FN's kommende klimakonference (COP26). Ministrene understregede betydningen af, at alle lande øjeblikkeligt forelægger afbødningsplaner og langsigtede nulemissionsstrategier.
Ministrene blev dernæst orienteret om den seneste udvikling i Varoshaområdet og udtrykte stærk solidaritet med Grækenland og Cypern vedrørende den tyrkiske intervention mod fartøjer, der opererer i deres eksklusive økonomiske zoner. Den højtstående repræsentant understregede, at den eneste varige løsning på spørgsmålene er en løsning på Cypernproblemet i overensstemmelse med de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd og de principper, som EU bygger på.
Rådet havde også en lang drøftelse om Belarus og spørgsmålet om migranter, der skubbes mod EU's grænse. Ministrene advarede mod, at det belarusiske regime anvender migranterne politisk, og understregede, at kontakterne med oprindelses- og transitlandene vil fortsætte, og at der arbejdes på en passende EU-reaktion.
Inden samlingens afslutning drøftede Rådet også Mali. Ministrene så på EU's finansielle og politiske indflydelse, herunder muligheden for at overveje restriktive foranstaltninger, til støtte for Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Staters (ECOWAS') indsats og i overensstemmelse med de konklusioner, som Det Europæiske Råd vedtog i maj for så vidt angår de personer, der hindrer overgangsfasen.
Rådets konklusioner
Rådet godkendte konklusioner om Bosnien-Hercegovina/operation EUFOR ALTHEA.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.