EU's sundhedspolitik
EU bidrager til at forbedre folkesundheden gennem finansiering og lovgivning om håndtering af grænseoverskridende sundhedstrusler, lægemidler, patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, sygdomsforebyggelse og fremme af sundhed.
Hvad er EU's rolle i sundhedspolitikken?
EU's medlemsstater er ansvarlige for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og behandling på sundhedsområdet. EU rolle i sundhedspolitikken er derfor et supplement til de nationale politikker.
EU's folkesundhedspolitikker og -tiltag har til formål at:
- beskytte og forbedre EU-borgernes sundhed
- understøtte moderniseringen af sundhedsinfrastrukturen
- effektivisere sundhedssystemerne i EU
- styrke beredskabs- og indsatsforanstaltningerne over for grænseoverskridende sundhedstrusler
På sundhedsområdet vedtager EU retsakter og henstillinger for at beskytte mennesker, som omfatter f.eks. sundhedsprodukter og patientrettigheder.
Koordinering af folkesundhedsspørgsmål er en nødvendig følge af den frie bevægelighed for personer og varer på det indre marked. EU-samarbejdet i folkesundhedsspørgsmål har til formål at tackle fælles sundhedsudfordringer, der f.eks. skyldes antimikrobiel resistens, kroniske sygdomme, der kan forebygges, og en aldrende befolkning.
Der skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau i alle Unionens politikker og aktiviteter. Artikel 168 i TEUF (retsgrundlaget for EU's sundhedspolitik)
De vigtigste foranstaltninger i EU's sundhedspolitik
EU har bl.a. vedtaget lovgivning inden for:
- patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser
- lægemidler og medicinsk udstyr
- alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler
- kræft, tobak og sundhedsfremme
- organer, blod, væv og celler
Patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser
I henhold til EU-retten har EU-borgere ret til adgang til sundhedsydelser i en hvilken som helst EU-medlemsstat og til at få godtgjort deres udgifter til behandling i udlandet i deres hjemland. Det europæiske sygesikringskort sikrer, at de nødvendige sundhedsydelser leveres på samme vilkår og til samme pris som til personer, der er forsikret i det pågældende land.
Dertil kommer et EU-direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, der fastsætter betingelserne for, hvornår en patient kan rejse til et andet EU-land for at modtage lægebehandling og få godtgørelse.
Det europæiske sundhedsdataområde
21. januar 2025 vedtog Rådet en ny forordning, der gør det lettere at udveksle og få adgang til sundhedsdata på EU-plan.
Forordningen om det europæiske sundhedsdataområde har til formål at forbedre borgernes adgang til og kontrol over deres personlige elektroniske sundhedsdata og samtidig gøre det muligt at videreanvende visse data til forsknings- og innovationsformål til fordel for europæiske patienter.Den indeholder bestemmelser om et sundhedsspecifikt datamiljø, der vil sikre grænseoverskridende adgang til digitale sundhedstjenester og -produkter i EU.
Lettere adgang til sundhedsdata for borgerne
I henhold til de nye regler vil borgerne få hurtigere og lettere adgang til elektroniske sundhedsdata, uanset om de befinder sig i deres hjemland eller i en anden medlemsstat. De vil også have større kontrol over, hvordan disse data bruges. EU-landene vil skulle oprette en digital sundhedsmyndighed til at gennemføre de nye bestemmelser.
Større forskningspotentiale
Det europæiske sundhedsdataområde vil også give forskere og politiske beslutningstagere adgang til specifikke former for anonymiserede, sikre sundhedsdata, så de kan udnytte det enorme potentiale, som EU's sundhedsdata giver, til at give input til den videnskabelige forskning, udvikle bedre behandlinger og forbedre patientplejen.
Sikring af interoperabilitet
I øjeblikket varierer graden af digitalisering af sundhedsdata i EU fra den ene medlemsstat til den anden, hvilket gør det vanskeligere at udveksle data på tværs af medlemsstaternes grænser. Den nye forordning kræver, at alle elektroniske patientjournalsystemer overholder specifikationerne i det europæiske format for udveksling af elektroniske patientjournaler, så det sikres, at de er interoperable på EU-plan.
Lægemidler og medicinsk udstyr
EU regulerer godkendelsen af lægemidler på EU-plan via Det Europæiske Lægemiddelagentur eller på nationalt plan via de kompetente myndigheder i EU-medlemslandene. Der findes særlige regler for godkendelse af:
- lægemidler til pædiatrisk brug
- lægemidler til sjældne sygdomme (til behandling, diagnosticering eller forebyggelse af sjældne sygdomme, der rammer højst 5 ud af 10 000 personer i EU)
- traditionelle plantelægemidler
- vacciner
EU regulerer også de kliniske forsøg, der leverer de data, der ligger til grund for godkendelsen. Formålet er at garantere lægemidlers sikkerhed, virkninger og kvalitet. Efter markedsføringen overvåges et lægemiddels sikkerhed fortsat i hele dets levetid via EU's lægemiddelovervågningssystem.
Det Europæiske Lægemiddelagentur blev oprettet i 1995 og er et europæisk netværk med over 40 nationale kontrolmyndigheder. Dette sikrer en løbende udveksling og strøm af oplysninger om den videnskabelige vurdering af lægemidler i EU.
Der findes også en europæisk lovramme for medicinsk udstyr. Den sørger for medicinsk udstyrs sikkerhed og virkning og letter patienternes adgang til udstyr på det europæiske marked.
30. maj 2024 vedtog Rådet nye regler om ajourføring af lovgivningen om medicinsk udstyr for at bidrage til at forebygge mangel og lette overgangen til større gennemsigtighed og adgang til oplysninger. Disse regler ændrede lovgivningen om medicinsk udstyr, herunder medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik, ved
- yderligere at forlænge overgangsperioden for visse former for medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik
- at muliggøre gradvis indfasning af Eudamed, den nye elektroniske database
- at kræve, at fabrikanter påpeger potentiel mangel på kritisk medicinsk udstyr og udstyr til in vitro-diagnostik
Grænseoverskridende sundhedstrusler
EU og dets medlemsstater koordinerer og samarbejder om sundhedssikkerhed. Risiko- og krisestyring er medlemsstaternes ansvar. EU har imidlertid beføjelse til at støtte, koordinere og supplere nationale tiltag.
Overvågning, tidlig varsling, beredskabs- og indsatsforanstaltninger til bekæmpelse af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler er væsentlige elementer i sikringen af et højt sundhedsbeskyttelsesniveau i Den Europæiske Union.
Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) bistår EU-medlemsstaterne med uafhængig videnskabelig rådgivning, bistand og ekspertise vedrørende trusler mod folkesundheden, f.eks. overførbare sygdomme.
En vigtig milepæl i opbygningen af en stærkere EU-ramme for sundhedssikkerhed var afgørelsen i 2013 om at forbedre beredskabet og styrke kapaciteten til en koordineret indsats over for sundhedsmæssige nødsituationer. Denne afgørelse styrker også den rolle, som Udvalget for Sundhedssikkerhed, der er et organ sammensat af repræsentanter for medlemsstaterne, spiller med hensyn til at håndtere alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler.
Erfaringerne med covid-19-pandemien fik EU-landene til at forbedre EU's modstandsdygtighed i forbindelse med reaktionen på fremtidige pandemier.
I 2022 vedtog EU en række forordninger (den såkaldte pakke om den europæiske sundhedsunion) for yderligere at styrke EU's rammer for sundhedssikkerhed og støtte centrale EU-agenturers kriseberedskab og -responsrolle.
Fremme af sundhed og håndtering af sygdomme
Kræft
Kræft er den næststørste dødsårsag, og det er en af hovedårsagerne til for tidlige dødsfald i EU. I 2020 fik ca. 2,7 millioner mennesker i Unionen stillet diagnosen kræft. Desuden skyldes 52 % af de arbejdsrelaterede dødsfald i EU hvert år kræft (kilde: Europa-Kommissionen).
Ud over den direkte indvirkning, som kræft har på enkeltpersoners sundhed og trivsel, har den også indvirkning på sundheds- og socialsystemerne, de offentlige budgetter og økonomiens produktivitet og vækst, herunder en sund arbejdsstyrke.
I 2003 godkendte Rådet en henstilling om kræftscreening, der tilskynder EU-landene til at gennemføre befolkningsbaserede, kvalitetssikrede screeningprogrammer. Efter henstillingens gennemførelsesrapport og de seneste videnskabelige data gennemgik Rådet henstillingen fra 2003 for at sikre, at endnu flere mennesker kan blive omfattet af kræftscreeninger.
Mens den tidligere henstilling om kræftscreening fra 2003 var begrænset til brystkræft, livmoderhalskræft og tyktarms- og endetarmskræft, blev medlemsstaterne i 2022 enige om også at udvide fokus til lungekræft, prostatakræft og mavekræft.
I juni 2024 vedtog Rådet en henstilling, der har til formål at bekæmpe kræftformer, der kan forebygges ved vaccination, i EU ved at øge tilslutningen til vaccinationer mod humane papillomavirus (HPV) og hepatitis B-virus (HBV).
Henstillingen har til formål at støtte medlemsstaterne i at øge vaccinationsraterne og forbedre overvågningen af vaccinationsdækningen.
EU har også flere retsakter til beskyttelse af arbejdstagere mod farlige risici og kemikalier, herunder kræftfremkaldende og mutagene stoffer samt bly.
EU's bekæmpelse af kræft
Kræftbekæmpelse er en af EU's sundhedspolitiske prioriteter.
Den europæiske kræfthandlingsplan omhandler alle faser af sygdomsforløbet, fra forebyggelse til livskvalitet for kræftpatienter og overlevende kræftpatienter, og har fokus på tiltag, der spænder over flere politikområder.
Planen skal vende stigningen i kræfttilfælde i hele EU og skabe en sundere, mere retfærdig og mere bæredygtig fremtid for alle.
EU-ministrene drøftede den europæiske sundhedsunion i december 2021 og opfordrede til yderligere styrkelse af sundhedsfremme samt forebyggelse, tidlig påvisning og behandling af kræft.
- Konklusioner om styrkelse af den europæiske sundhedsunion, 7. december 2021
- Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik), 6.-7. december 2021
Den europæiske kræfthandlingsplan vil blive støttet af tiltag, der spænder over politikområder, fra beskæftigelse, uddannelse, socialpolitik og ligestilling over markedsføring, landbrug, energi, miljø og klima til transport, samhørighedspolitik og beskatning. Læs mere om kræfthandlingsplanen for Europa.
Tobak
Tobaksforbrug er den største enkeltstående sundhedsrisiko, der kan undgås, og den vigtigste årsag til for tidlige dødsfald i EU, som hvert år tegner sig for næsten 700 000 dødsfald. Omkring 50 % af rygerne dør for tidligt (gennemsnitligt 14 år tidligere end ikkerygere).
Direktivet om tobaksvarer fastsætter regler for fremstilling, præsentation og salg af tobak og relaterede produkter for at beskytte forbrugerne i EU. Et andet direktiv om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak indførte høje afgifter på tobaksvarer med det formål at reducere tobaksforbruget, navnlig blandt unge.
Rådets henstilling fra 2009 om røgfri miljøer opfordrer EU's medlemsstater til at beskytte mennesker mod at blive udsat for tobaksrøg på offentlige steder og på arbejdspladsen.
Antimikrobiel resistens
Antimikrobiel resistens (AMR) forekommer, når mikrober som bakterier udvikler resistens over for et eller flere lægemidler. Antimikrobiel resistens er stigende på grund af overforbrug af antibiotika og ukorrekt bortskaffelse af medicin. Det forårsager omkring 35 000 dødsfald om året i EU (data fra 2020). Denne situation forværres yderligere af den manglende udvikling af nye antimikrobielle lægemidler.
13. juni 2023 vedtog Rådet en henstilling, der tager sigte på at intensivere EU's indsats for at bekæmpe antimikrobiel resistens (AMR) på områderne for menneskers og dyrs sundhed samt miljøet.
Fem grunde til at bekymre sig om antimikrobiel resistens (AMR) (Infografik)
Vaccinationer
Vaccinationspolitikken henhører under medlemsstaternes kompetence. EU bistår medlemsstaterne med at koordinere deres politikker og programmer.
I december 2018 vedtog Rådet en henstilling for at styrke EU-samarbejdet om sygdomme, der kan forebygges ved vaccination. Dette initiativ udstikker retningslinjer for håndtering af vaccinationsskepsis, forbedring af vaccinationsdækningen, fremme af koordineret indkøb af vacciner og støtte til forskning og innovation. Det tilskynder også medlemsstaterne til at udvikle og gennemføre nationale vaccinationsplaner.
I december 2022 godkendte EU's sundhedsministre Rådets konklusioner om vaccination som et af de mest effektive redskaber til forebyggelse af sygdomme og forbedring af folkesundheden. De fremhæver, at medlemsstaterne kan drage fordel af en endnu mere koordineret EU-tilgang til vaccination for at forebygge og begrænse spredningen af epidemier og sygdomme, der kan forebygges ved vaccination. Konklusionerne fokuserer på to indsatsområder: bekæmpelse af vaccineskepsis og forberedelse til kommende udfordringer gennem EU-samarbejde.
Sikkerhed ved stoffer af menneskelig oprindelse
Mange behandlinger af alvorlige lidelser afhænger af tilgængeligheden af blod, væv og celler.
I 2002 og 2004 vedtog EU lovgivning for at beskytte patienter, der modtager blod, væv og celler, og fastsatte minimumskrav til kvalitet og sikkerhed i alle trin fra donation til behandling og opfølgning. Denne EU-lovgivning har garanteret sikkerheden for millioner af patienter, der får foretaget blodtransfusion og transplantation.
27. maj 2024 vedtog Rådet nye regler, der har til formål at forbedre sikkerheden ved og kvaliteten af blod, væv og celler, som anvendes i sundhedssektoren, og lette udbredelse af disse substanser på tværs af grænserne i EU.
De nye regler styrker den eksisterende retlige ramme og øger samtidig fleksibiliteten for at holde trit med den videnskabelige og tekniske udvikling. Enigheden om de nye regler udvider anvendelsesområdet til at omfatte mere end blot blod, væv og celler og medtager også modermælk og tarmmikrobiota.
Mental sundhed
God mental sundhed er en tilstand af trivsel, hvor folk kan realisere deres evner, håndtere stress, arbejde og bidrage til samfundslivet. Byrden af mentale sundhedsproblemer i EU er dog meget høj.
Bedre mental sundhed er en social og økonomisk nødvendighed for EU og dets medlemsstater, hvilket er blevet tydeligere siden covid-19-pandemien.
I 2023 vedtog Rådet under det spanske formandskab konklusioner om at prioritere mental sundhed og trivsel med særligt fokus på de mest presserende spørgsmål og de mest sårbare grupper såsom personer med usikre ansættelsesforhold og unge.
E-sundhed
Europa-Kommissionen har medtaget e-sundhed som en af nøglesektorerne i sin dagsorden for digital transformation. Med e-sundhed henvises der til værktøjer og tjenester, der anvender informations- og kommunikationsteknologi (IKT) til at forbedre forebyggelse, diagnosticering, behandling, overvågning og håndtering af sygdomme.
Covid-19-krisen har vist betydningen af digitaliseringen i sundheds- og plejesektoren. Digitaliseringen kan styrke sundhedssystemernes modstandsdygtighed, deres effektivitet og deres overordnede reaktion på pandemien.
Hen imod et digitalt Europa (Infografik)
EU's indsats over for covid-19-pandemien
Fra pandemiens begyndelse af samarbejdede EU med medlemsstaterne om at styrke de nationale sundhedssystemer og begrænse spredningen af virusset. EU koordinerede indsatsen på EU-plan baseret på den bedste tilgængelige viden og rettede henstillinger til EU-landene om folkesundhedsmæssige foranstaltninger.
- øget kapacitet til fremstilling af en sikker og effektiv vaccine gennem EU's vaccinestrategi
- sikring af forsyningen af medicinsk udstyr og personlige værnemidler ved:
- opretholdelse af varernes frie bevægelighed i det indre marked
- fælles indkøb og etablering af et fælles europæisk lager inden for rammerne af RescEU
- støtte til forskning og innovation med henblik på behandlinger og vacciner
EU's katastrofeberedskab mod covid-19-pandemien (Infografik)
Finansiering: EU4Health-programmet
EU4Health er det nye EU-program på sundhedsområdet for perioden 2021-2027. Covid-19-pandemien har stor indvirkning på patienter, læge- og sundhedspersonale og sundhedssystemer i Europa. Programmet er en resolut reaktion på covid-19-pandemien, men samtidig fastholdes fokus på EU's langsigtede indsats på sundhedsområdet. Det har til formål at forbedre folkesundheden i EU og sætte Unionen bedre i stand til at håndtere fremtidige sundhedskriser.
Programmet investerer 5,3 mia. € og sikrer dermed finansiering til støtteberettigede enheder, sundhedsorganisationer og NGO'er fra EU-lande eller lande uden for EU, der er associeret med programmet.
Programmets mål er:
- at forbedre og fremme sundheden i EU
- at beskytte mennesker mod alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler
- at give adgang til lægemidler til en overkommelig pris
- at styrke sundhedssystemerne, deres modstandsdygtighed og ressourceeffektivitet
Rådets rolle i EU's sundhedspolitik
Som på andre politikområder fastlægger Det Europæiske Råd også EU's overordnede politiske retningslinjer og prioriteter inden for sundhedspolitikken.
På sundhedsområdet forhandler og vedtager Rådet for Den Europæiske Union EU's love og koordinerer medlemsstaternes politikker. For så vidt angår lovgivning handler Rådet i de fleste tilfælde i fællesskab med Europa-Parlamentet. Rådet kan også rette henstillinger om folkesundhed til EU's medlemsstater.
Sundhedsspørgsmål drøftes i Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik (EPSCO)).
Seneste gennemgang: 14. april 2026