Skip to content

EU's seneste politiktiltag vedrørende klimaændringer

Klimaomstillingen er en nøgleprioritet for Det Europæiske Råd og EU-Rådet. Lanceringen af den europæiske grønne pagt i december 2019 satte nyt skub i klimapolitikken og klimaindsatsen på EU-plan.

Herunder gives der et overblik over den seneste klimarelaterede EU-lovgivning og politikinitiativer.

Fit for 55

EU arbejder med en revision af sin klima-, energi- og transportrelaterede lovgivning i henhold til den såkaldte "Fit for 55-pakke" for at tilpasse den nuværende lovgivning til EU's klimamål for 2030 og 2050. Pakken omfatter bl.a.:

  • revisionen af EU's emissionshandelssystem (ETS)
  • forordningen om indsatsfordeling
  • direktiverne om vedvarende energi og energieffektivitet
  • forordningen om arealanvendelse og skovbrug
  • forordningen om CO2-emissioner fra personbiler og varevogne

Europæisk klimalov

Målet med den europæiske klimalov som et af elementerne i den europæiske grønne pagt er at udmønte målet om et klimaneutralt EU senest i 2050 i lovgivning. I december 2020 nåede EU's miljøministre til enighed om en generel indstilling til Kommissionens forslag til en europæisk klimalov, herunder et nyt mål for nettoreduktion af EU's drivhusgasemissioner på mindst 55 % senest i 2030 i forhold til 1990 i overensstemmelse med retningslinjerne fra Det Europæiske Råd 10.-11. december 2020.

color: inherit; I april 2021 nåede Rådets og Europa-Parlamentets forhandlere til foreløbig politisk enighed om den europæiske klimalov. Rådet vedtog sin førstebehandlingsholdning i juni 2021, hvorved vedtagelsesproceduren er afsluttet.

Den europæiske klimalov fastsætter et bindende EU-klimamål om en reduktion af nettodrivhusgasemissioner (emissioner efter fratrækning af optag) på mindst 55 % senest i 2030 i forhold til 1990. EU vil også sigte mod at opnå en større mængde nettodræn for kulstof inden 2030.

Ved forordningen oprettes et europæisk videnskabeligt rådgivende organ om klimaændringer, som skal yde uafhængig videnskabelig rådgivning og rapportere om EU's klimaforanstaltninger. Den indeholder også et klimadelmål for 2040, som skal fastsættes i de kommende år.

EU-strategien for tilpasning til klimaændringer

I juni 2021 godkendte EU's miljøministre konklusioner, der godkender den nye EU-strategi for tilpasning til klimaændringer. Strategien skitserer en langsigtet vision for EU om at blive et klimarobust samfund, der er fuldt ud tilpasset klimaændringernes uundgåelige virkninger senest i 2050.

De foranstaltninger, der er fastsat i strategien, er:

  • bedre indsamling og udveksling af data for at øge adgangen til og udvekslingen af viden om klimapåvirkninger
  • naturbaserede løsninger for at bidrage til at opbygge modstandsdygtighed over for klimaændringer og beskytte økosystemer
  • indarbejdning af tilpasning i de makroøkonomiske finanspolitikker

Konklusionerne giver Kommissionen politiske retningslinjer for gennemførelsen af strategien. De udstikker også retningslinjer for fremlæggelse af en EU-meddelelse om tilpasning inden FN's klimakonference (COP26).

I april 2020 vedtog Rådet en ny forordning for at reducere risikoen for mangel på vand til at vande afgrøder med. Reglerne skal hjælpe Europa med at tilpasse sig klimaændringernes konsekvenser. Forordningen, som er i fuld overensstemmelse med den cirkulære økonomi, letter anvendelsen af renset byspildevand til kunstvanding i landbruget og forbedrer dermed tilgængeligheden af vand og bidrager til at forebygge fødevaremangel.

EU's klimatilpasningsstrategi vil hjælpe EU med at blive bedre forberedt på at håndtere virkningerne af klimaændringerne.

CO2-emissioner fra transport

I april 2019 blev der vedtaget strengere emissionsgrænser for personbiler og varevogne for at sikre, at nye køretøjer fra 2030 og fremefter i gennemsnit udleder mindre CO2 i forhold til 2021-niveauerne:

  • personbiler – 37,5 % mindre CO2
  • varevogne – 31 % mindre CO2

I juni 2019 blev der vedtaget grænser for lastbiler og andre tunge køretøjer. Ifølge de nye regler vil fabrikanterne være forpligtet til at reducere CO2-emissionerne fra nye lastbiler i forhold til niveauet i 2019 med:

  • 15 % fra 2025
  • 30 % fra 2030

EU's emissionshandelssystem

I februar 2018 vedtog EU reviderede regler for EU's emissionshandelssystem (ETS). Det blev oprettet i 2005 og er verdens første omfattende kulstofmarked og er fortsat det største. Det fastsætter et loft for, hvor meget CO2 sværindustrien og kraftværker må udlede. Den samlede mængde af tilladte emissioner fordeles til virksomhederne i form af tilladelser, der kan handles.

I december 2019 blev EU og Schweiz enige om at sammenkoble deres emissionshandelssystemer. Denne aftale vil være til gensidig gavn for EU og Schweiz, da en sammenkobling af lofts- og handelsordningerne kan give flere reduktionsmuligheder og gøre emissionshandel mere omkostningseffektiv.

Indsatsfordeling

Drivhusgasemissioner fra sektorer, der ikke er omfattet af EU's emissionshandelssystem, reguleres af den såkaldte forordning om indsatsfordeling, som fastsætter bindende mål for årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne for 2021-2030.

Forordningens mål er at sikre, at disse sektorer bidrager til at reducere drivhusgasemissionerne. Sektorerne omfatter bygninger, landbrug (ikke-CO2-emissioner), affaldshåndtering og transport (undtagen luftfart og international søtransport).

Arealanvendelse og skovbrug

I maj 2018 blev der vedtaget en ny forordning om bedre beskyttelse og forvaltning af arealer og skove. Med denne forordning indarbejdes drivhusgasemissioner fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) i klima- og energirammen for 2030.

Ren energi

Tre fjerdedele af EU's drivhusgasemissioner skyldes produktion og forbrug af energi. EU arbejder hen imod dekarbonisering af energisektoren – et centralt element i den grønne omstilling.

I december 2020 vedtog Rådet konklusioner om de strategier for havenergi og brint, som Kommissionen havde foreslået. På deres uformelle videokonference samme måned drøftede EU's energiministre integration af energisystemer.

EU-medlemsstaterne skal fremlægge og regelmæssigt ajourføre deres nationale energi- og klimaplaner for at rapportere om deres bidrag til målene for energieffektivitet og vedvarende energi samt emissionsreduktion. Planerne blev indført som led i strategien for energiunionen, og de første omfatter perioden 2021-2030.

Rådet har også iværksat yderligere politiktiltag vedrørende bekæmpelse af klimaændringerne og som led i strategien for den europæiske grønne pagt. Disse omfatter mekanismen for retfærdig omstilling, "fra jord til bord" -strategien, biodiversitetsstrategien og EU-industristrategien.

Billede af tørke

Forrest i kampen mod klimaændringerne

EU er fast besluttet på at gå forrest i den globale kamp mod klimaændringerne. EU's ledere stræber efter det ambitiøse mål om at gøre Europa klimaneutralt senest i 2050 i overensstemmelse med Parisaftalen. Ved at arbejde sammen i de næste årtier ønsker EU-landene at sikre, at drivhusgasemissionerne reduceres til et minimum, og at der træffes foranstaltninger til at kompensere for eventuelle resterende emissioner.

Emner