Det europæiske semester i 2019
-
1. januar Denne side indeholder en tidslinje med begivenheder og dokumenter vedrørende det europæiske semester i 2019 i omvendt kronologisk rækkefølge.
-
2019
-
9. juli Rådet vedtager formelt de landespecifikke henstillinger for 2019
Rådet udstedte sine landespecifikke henstillinger og udtalelser for 2019 til EU-landene om deres økonomi-, beskæftigelses- og finanspolitikker og afsluttede herved dette års europæiske semester. Henstillingerne blev forinden drøftet af Det Europæiske Råd i juni og godkendt af EPSCO-Rådet i juli.
Trods den globale usikkerhed og mindre gunstige forhold ventes alle medlemslandes økonomier at vokse i 2020, og arbejdsløsheden er rekordlav. I den sammenhæng fokuserer de landespecifikke henstillinger på at gennemføre effektive strukturreformer, sætte skub i investeringsstrategierne og tilskynde til en ansvarlig finanspolitik.
-
20. juni Det Europæiske Råd drøfter landespecifikke henstillinger
Det Europæiske Råd havde en drøftelse på grundlag af en horisontal rapport om landespecifikke henstillinger.
-
5. juni Europa-Kommissionen udsteder landespecifikke henstillinger for 2019
5. juni 2019 udstedte Europa-Kommissionen forslag til Rådets henstillinger for hvert EU-land.
Når Rådet har drøftet og vedtaget de foreslåede henstillinger, forventes EU-landene at afspejle dem i deres nationale politikker de næste 12 måneder.
-
17. maj Conclusions on outcomes of in-depth reviews and implementation of the 2018 country-specific recommendations
The Economic and Financial Affairs Council adopted conclusions on the outcomes of the in-depth reviews and the implementation of the 2018 country-specific recommendations.
-
12. marts Fremlæggelse af landerapporter og dybdegående undersøgelser
På samlingen i marts i Rådet (økonomi og finans) fremlagde Kommissionen en oversigt over landerapporterne og de dybdegående undersøgelser som led i proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer. Ministrene drøftede gennemførelsen af investeringsrelaterede landespecifikke henstillinger.
-
22. januar Rådet udsender konklusioner om makroøkonomisk og finanspolitisk vejledning og om rapporten om varslingsmekanismen
Rådet (økonomi og finans) vedtog konklusioner om pakken vedrørende det europæiske semester og godkendte et udkast til henstilling om euroområdets økonomiske politikker.
-
2018
-
21. november Rådet modtager dokumenter om det europæiske semester 2019
Kommissionen offentliggjorde sin efterårspakke med dokumenter om det europæiske semester 2019. Pakken er baseret på Kommissionens økonomiske prognose fra efteråret 2018 og bygger på prioriteterne i kommissionsformandens tale om Unionens tilstand.
Årlig vækstundersøgelse 2019
Undersøgelsen skitserer de økonomiske og sociale prioriteter, som EU som helhed og dets medlemslande skal fokusere på i 2019.
Den fastslår, at selv om den europæiske økonomi er på vej ind i sit sjette år med uafbrudt vækst, kommer væksten imidlertid ikke alle borgere og lande til gode på samme måde og er fortsat sårbar over for global ustabilitet og udfordringer på mellemlang og lang sigt. Samtidig er de eksterne risici og udfordringer voksende, hvilket kræver et stærkere og mere forenet europæisk svar.
Udkast til den fælles rapport om beskæftigelsen
Udkastet til den fælles rapport om beskæftigelsen anvender den "sociale resultattavle", der vurderer medlemslandenes resultater på grundlag af 14 overordnede indikatorer. Rapporten tager også højde for de nationale politiske reformer i forhold til ambitionerne i den europæiske søjle for sociale rettigheder.
I forbindelse med fremgangen på arbejdsmarkederne og faldet i fattigdom registrerede 13 ud af den sociale resultattavles 14 overordnede indikatorer i gennemsnit en fremgang i løbet af sidste år. Den økonomiske genopretning kommer imidlertid fortsat ikke alle borgere og lande til gode på samme måde.
Det nuværende økonomiske opsving gør det muligt at optrappe reformerne med henblik på at forbedre inklusiviteten, resiliensen, retfærdigheden på arbejdsmarkederne og socialsikringssystemerne og fremmer således konvergensen i retning af
bedre leve- og arbejdsvilkår i EU.Ledigheden er faldet til niveauet før krisen, men er stadig høj i en række medlemslande. Ledighedssatserne er faldet til 6,9 % i anden halvdel af 2018 og ligger nu på det laveste niveau i ti år. I euroområdet er ledighedssatsen på 8,3 % i andet kvartal i 2018 fortsat et procentpoint højere end det laveste, der blev registreret i 2008.
Rapport om varslingsmekanismen 2019
Rapporten om varslingsmekanismen indleder den årlige procedure for makroøkonomiske ubalancer. Dens formål er at afdække og om nødvendigt rette op på ubalancer, der kan hindre en velfungerende økonomi i EU.
I 2019 vil Kommissionen gennemføre dybdegående undersøgelser i 13 EU-lande: Bulgarien, Cypern, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Nederlandene, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige og Tyskland.
Udkast til henstilling til euroområdet for 2019
Henstillingerne vedrørende euroområdet indeholder skræddersyet rådgivning til euroområdets medlemslande om spørgsmål, der er relevante for euroområdets funktion som helhed, f.eks. politikker vedrørende korrektionen af makroøkonomiske ubalancer, den finanspolitiske kurs i euroområdet og fuldførelsen af Den Økonomiske og Monetære Union.
Udkastet til henstillinger til euroområdet for 2019 består af fem dele:
- Udbygge det indre marked, skabe bedre rammer for erhvervslivet og forfølge produkt- og tjenestemarkedsreformer, som øger resiliensen.
- Genopbygge finanspolitiske stødpuder i eurolande med høje offentlige gældsniveauer, understøtte offentlige og private investeringer og forbedre kvaliteten og sammensætningen af de offentlige finanser i alle lande.
- Flytte skatten væk fra arbejde og styrke uddannelsessystemerne og investeringerne i færdigheder samt sikre, at de aktive arbejdsmarkedspolitikker og socialsikringssystemerne i hele euroområdet er effektive og tilstrækkelige.
- Gøre bagstopperen for Den Fælles Afviklingsfond driftsklar, indføre en europæisk indskudsforsikringsordning og styrke de europæiske lovgivnings- og tilsynsmæssige rammer. Fremme en kontrolleret afvikling af store private gældsbeholdninger. Hurtigt nedbringe niveauet af misligholdte lån i euroområdet og forhindre, at de hober sig op, bl.a. ved at afskaffe de skattemæssige fordele ved gældsstiftelse.
- Gøre hurtige fremskridt med fuldendelsen af Den Økonomiske og Monetære Union