Indbydelse fra formand António Costa til medlemmerne af Det Europæiske Råd

Som jeg allerede har tilkendegivet over for jer, vil jeg invitere jer til et uformelt refleksionsmøde den 3. februar på Château de Limont uden for Bruxelles, som skal omhandle europæisk forsvar.

Jeg mener, at vi ser nogenlunde ens på de trusler, som Europa står over for. Ruslands aggression mod Ukraine har bragt højintensiv krig tilbage til vores kontinent – hvilket krænker folkerettens centrale principper og truer den europæiske sikkerhed – kombineret med stadig flere hybride angreb og cyberangreb på medlemsstaterne og deres økonomier og samfund. Fred i Europa afhænger af, at Ukraine opnår en omfattende, retfærdig og varig fred. Denne geopolitiske kontekst, som også er præget af situationen i Mellemøsten, vil vedblive med at være udfordrende inden for en overskuelig fremtid.

Formålet med dette møde er at gøde jorden for de beslutninger, vi skal træffe, og vejlede Kommissionen og den højtstående repræsentant, når de udarbejder en hvidbog om fremtiden for det europæiske forsvar, som skal omfatte fælles forsvarsinitiativer og de ressourcer, der er nødvendige for at udvikle dem. Som anført i ledernes dagsorden er det min hensigt at vende tilbage til forsvarsspørgsmålet på Det Europæiske Råd i juni 2025.

Jeg foreslår, at vores drøftelse baseres på to hovedprincipper.

For det første skal Europa påtage sig et større ansvar for sit eget forsvar. Det skal være mere modstandsdygtigt, effektivt og uafhængigt og være en mere pålidelig sikkerheds- og forsvarsaktør. Dermed bliver det også en stærkere transatlantisk partner, herunder i NATO-sammenhæng, med fuld respekt for visse medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik og under hensyntagen til alle medlemsstaternes sikkerheds- og forsvarsinteresser.

I de seneste år har medlemsstaterne allerede øget deres nationale forsvarsudgifter. Vi ved imidlertid, at der kræves betydelige yderligere forsvarsinvesteringer for at genopfylde lagre, opgradere vores forsvarsberedskab over for et bredt spektrum af trusler – med fokus på strategiske prioriteter og kritiske kapacitetsmangler – og styrke den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base i overensstemmelse hermed.

For det andet vil medlemsstaterne altid være ansvarlige for deres væbnede styrker. Samtidig har vi en fælles interesse i at arbejde tættere sammen på europæisk plan for at maksimere stordriftsfordelene og reducere omkostningerne, garantere interoperabilitet, sikre stabil og langsigtet efterspørgsel – for at give vores industri større forudsigelighed – og forhindre overlapning. Det investeringsniveau, herunder i forskning og udvikling, der kræves for at styrke vores kapacitet, er ikke økonomisk overkommeligt for de enkelte medlemsstater, hvis de handler hver for sig. Desuden er et effektivt forsvar et "fælles gode" til gavn for alle europæere.

Øgede forsvarsinvesteringer skal også bidrage til at styrke Den Europæiske Unions samlede økonomiske konkurrenceevne og samhørighed gennem en industrisektor, der er i stand til at udvikle sin teknologiske ekspertise i hele Den Europæiske Union og bidrage til jobskabelse. Målet om at styrke det europæiske forsvar bør tages i betragtning i alle relevante EU-politikker.

For at forberede de næste skridt vil jeg foreslå, at vores drøftelse fokuserer på følgende spørgsmål:

• Hvad bør være – og hvordan fastlægger vi – de forsvarskapaciteter, vi skal udvikle på en samarbejdsbaseret måde som en prioritet på grund af deres betydning for EU's kollektive sikkerhed?
• Er vi enige om at bruge flere midler og bruge dem bedre sammen? Hvordan kan vi fremskynde mobiliseringen af privat finansiering og gennem hvilke EU-instrumenter? Hvordan kan vi bedst anvende EU-budgettet på kort, mellemlang og lang sigt? Hvilke andre fælles muligheder kan i betragtning af de betydelige finansieringsbehov overvejes?
• Hvordan kan vi yderligere styrke og uddybe eksisterende partnerskaber? Hvad bør vores mål og prioriteter i forhold til europæiske partnere uden for EU være?

Jeg har indbudt NATO's generalsekretær til at deltage i vores frokost. Det vil være en god lejlighed til at drøfte de mest presserende forsvarsrelaterede spørgsmål, navnlig vores støtte til Ukraine, samt samarbejdet mellem EU og NATO.

Det Forenede Kongeriges premierminister vil deltage i en arbejdsmiddag forud for topmødet mellem EU og Det Forenede Kongerige, der finder sted senere på året. Det bliver første gang premierminister Keir Starmer mødes med alle 27 ledere. Det Forenede Kongerige er en vigtig partner for Den Europæiske Union, navnlig på forsvarsområdet. Jeg forventer, at drøftelsen vil fokusere på den dimension af vores forbindelser.

Hvad angår planlægningen, indleder vi mødet kl. 11.00 med en udveksling af synspunkter med formanden for Europa-Parlamentet. Vi vil derefter have en første drøftelse 27 deltagere imellem efterfulgt af frokosten med generalsekretær Mark Rutte, et andet møde mellem os indbyrdes og middagen med premierminister Keir Starmer.

Endelig vil jeg gerne takke premierminister Donald Tusk for det tætte samarbejde om forberedelsen af dette møde.

Jeg ser frem til vores drøftelser den 3. februar.

• Indbydelse fra formand António Costa