Skip to content
  • Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik

Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik (beskæftigelse og socialpolitik)), 1. december 2025

Vigtigste resultater

Økonomisk overkommelige boliger

Det danske formandskab forelagde konklusioner om den kommende europæiske plan for økonomisk overkommelige boliger, som foreløbig er planlagt til offentliggørelse i december 2025. Konklusionerne blev støttet af 26 medlemsstater.

<p>Sophie Hæstorp Andersen, Danmarks social- og boligminister</p>

Det er vitalt for alle europæere at have et hjem, men mange lande i hele EU står over for en boligkrise. Det danske formandskab opfordrer med støtte fra 25 andre medlemsstater Kommissionen til, at der udarbejdes en omfattende plan for økonomisk overkommelige boliger, der prioriterer finansiering, bæredygtigt byggeri, planlægning og social inklusion, og som samtidig støtter den nationale indsats og respekterer mangfoldigheden i medlemsstaternes systemer. Gennem en koordineret indsats kan vi fremme adgangen til sikre og økonomisk overkommelige boliger for alle i EU.

<p>Sophie Hæstorp Andersen, Danmarks social- og boligminister</p>

Sophie Hæstorp Andersen, Danmarks social- og boligminister

Ministrene understregede, at boligpolitik fortsat er medlemsstaternes ansvar, men fremhævede en række områder, hvor Kommissionen kan støtte de nationale, regionale og lokale bestræbelserr, f.eks. ved at lette adgangen til EU-finansiering.

De fremhævede navnlig fire centrale fokusområder: finansiering, byggeri og bæredygtighed, planlægning og social inklusion.

Dagens drøftelse følger op på Det Europæiske Råds topmøde i oktober 2025, hvor EU's ledere opfordrede Kommissionen til at fremlægge en ambitiøs og omfattende plan for økonomisk overkommelige boliger.

Kræftfremkaldende stoffer, mutagener og reproduktionstoksiske stoffer på arbejdspladsen

Ministrene godkendte Rådets forhandlingsholdning vedrørende sjette revision af direktivet om kræftfremkaldende stoffer, mutagener og reproduktionstoksiske stoffer.

<p>Kaare Dybvad Bek, Danmarks beskæftigelsesminister</p>

Ingen bør blive syge af at gå på arbejde. Ved at ajourføre reglerne for eksponering for farlige kemikalier på arbejdspladsen mindsker vi sundhedsrisiciene og støtter arbejdstagernes trivsel og anstændige arbejdsvilkår i hele EU. Det glæder mig derfor, at det i dag er lykkedes os at nå til enighed i Rådet om denne vigtige sag.

<p>Kaare Dybvad Bek, Danmarks beskæftigelsesminister</p>

Kaare Dybvad Bek, Danmarks beskæftigelsesminister

Direktivet om kræftfremkaldende stoffer, mutagener og reproduktionstoksiske stoffer fastsætter foranstaltninger til forebyggelse af og beskyttelse mod risici i forbindelse med eksponering for kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer på arbejdspladsen og indeholder en forpligtelse til at fastsætte grænseværdier, hvor det er muligt.

I sin forhandlingsposition styrkede Rådet de ajourførte regler yderligere ved at tilføje en grænseværdi for erhvervsmæssig eksponering for isopren.

Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen

Rådet nåede til enighed om sin holdning til en forordning, der har til formål at udvide anvendelsesområdet for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen til at omfatte arbejdstagere, der er i overhængende fare for at blive afskediget.

Formålet med EGF er at udvise solidaritet med arbejdstagere og selvstændige, der har mistet deres arbejde som følge af omstrukturering af virksomheder, og hjælpe dem med at vende tilbage til beskæftigelse.

Ifølge den reviderede forordning vil arbejdstagere, der er i overhængende fare for at miste deres job som følge af omstrukturering af virksomheder, også have adgang til støtte fra EGF for at mindske antallet af afskedigelser og hjælpe arbejdstagerne med at skifte til nye roller.

Rådets holdning præciserer anvendelsesområdet for den reviderede forordning. Den sikrer også tilstrækkelige garantier, indskrænker den administrative byrde og fastsætter en øvre finansieringsgrænse på 4 mio. € om året for en given virksomhed.

Forenkling, gennemførelse og håndhævelse

På grundlag af den årlige rapport fra Kommissionens ledende næstformand Mînzatu om forenkling, gennemførelse og håndhævelse på de politikområder, der falder ind under EPSCO-Rådets ansvarsområde, havde ministrene en udveksling af synspunkter om emnet "Resultater med forenkling, gennemførelse og håndhævelse på beskæftigelses- og socialområdet".

Ministrenes debat fokuserede på de bedste metoder til at gennemføre EU's forenklingsdagsorden på både EU-plan og nationalt plan. De foreslog bl.a., hvordan Kommissionen kan opnå en reduktion af den administrative byrde på 25 % inden udgangen af 2030, drøftede EPSCO-Rådets potentielle rolle med hensyn til at sikre, at EU-instrumenterne står i et rimeligt forhold til deres mål, og så på mulige tiltag på nationalt plan og EU-plan, der kan bidrage til at opfylde EU's forenklingsdagsorden.

Direktiv om ligebehandling

Ministrene noterede sig en situationsrapport om det foreslåede direktiv om ligebehandling, som vil forbyde forskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering på områder vedrørende social beskyttelse, sociale goder, uddannelse og adgang til varer og tjenesteydelser, herunder boliger.

Det europæiske semester

Kommissionen fremlagde efterårspakken for det europæiske semester, som omfatter den fælles beskæftigelsesrapport og et forslag til en henstilling om menneskelig kapital i EU.

Ministrene udvekslede også synspunkter om fremme af social inklusion og samhørighed gennem sammenhængende social- og boligpolitikker.

Eventuelt

Under "Eventuelt" blev ministrene orienteret om forskellige spørgsmål, bl.a. status for direktivet om praktikophold og Rådets henstilling om en styrket kvalitetsramme for praktikophold, det sociale trepartstopmøde og EU's talentpulje.

Uformel frokostdebat

Under frokosten havde ministrene en uformel debat om emnet "Fair rekruttering: anstændige arbejdsvilkår for alle udstationerede arbejdstagere og lige vilkår for virksomheder i EU".

Mødedokumenter

Forberedende dokumenter

Resultatdokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik

Se flere møder

Seneste gennemgang: 3. december 2025