Ikkeforskelsbehandling
EU arbejder på at fremme ligestilling og forebygge forskelsbehandling i samfundet gennem sine politikker og initiativer.
EU-lovgivningen beskytter mod forskelsbehandling
EU-lovgivningen forbyder forskelsbehandling af flere grunde, herunder:
- køn
- race eller etnisk oprindelse
- religion eller tro
- handicap
- alder
- seksuel orientering
Disse beskyttede grunde til forskelsbehandling er anført i artikel 19 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
Yderligere grunde findes i artikel 21 i EU's charter om grundlæggende rettigheder, som omfatter ikkeforskelsbehandling.
Racediskrimination
EU-regler gør det ulovligt at forskelsbehandle mennesker på grund af deres race eller etnicitet.
Et rådsdirektiv fra 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse sikrer, at enkeltpersoner beskyttes mod denne form for forskelsbehandling på områder som beskæftigelse, uddannelse og adgang til varer og tjenesteydelser.
Europa-Kommissionen har også udarbejdet EU's handlingsplan mod racisme 2020-2025, som anerkender, at racediskrimination stadig er et vedvarende problem i samfundet.
Planen indeholder tiltag, der har til formål at bekæmpe racisme og fremme bedre inklusion.
Forskelsbehandling af romaer
EU fremhæver vigtigheden af ligebehandling af romaer og af, at de deltager på lige fod i samfundet. Medlemsstaterne er fast besluttede på effektivt at bekæmpe forskelsbehandling af medlemmer af dette mindretal og fremme deres inklusion i samfundet.
EU-Rådet vedtog i 2021 en henstilling om romaernes ligestilling, inklusion og deltagelse.
Henstillingen har til formål at styrke den sociale inklusion af romasamfundet ved at tage fat på de hindringer, de står over for på centrale områder såsom uddannelse, beskæftigelse, bolig og sundhedspleje.
Forskelsbehandling på arbejdspladsen
I november 2000 indførte Rådet generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv.
I henhold til dette direktiv er forskelsbehandling på arbejdspladsen af alle beskyttede grunde, dvs. religion eller tro, seksuel orientering, handicap eller alder, forbudt i alle aspekter af et arbejdsforhold, herunder ansættelse, forfremmelse, arbejdsvilkår og løn.
Disse fem grunde til forskelsbehandling er sammen med forskelsbehandling på grund af køn udtrykkeligt medtaget i Lissabontraktaten, som giver EU beføjelse til at træffe foranstaltninger for at forebygge en sådan forskelsbehandling.
-
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Ligebehandling af mænd og kvinder
EU har også truffet foranstaltninger for at sikre ligebehandling af mænd og kvinder på arbejdspladsen og i adgang til varer og tjenesteydelser.
På arbejdspladsen
I 2006 vedtog EU lovgivning, der sikrer, at mænd og kvinder har ret til ligebehandling på arbejdspladsen, herunder:
- lige løn for lige arbejde
- beskyttelse mod sexchikane
- ret til barsels- og fædreorlov
- adgang til uddannelse og forfremmelse uden kønsskævhed
For at nå dette mål har EU også indført lovgivning, der skal mindske lønforskelle mellem kønnene og fremme kvinders adgang til ledende stillinger.
Ligestilling mellem kønnene
Adgang til varer og tjenesteydelser
Forskelsbehandling på grund af køn er også forbudt i forbindelse med adgang til varer og tjenesteydelser, herunder prissætning af varer og tjenesteydelser. Det sikrer, at mænd og kvinder behandles lige på områder som:
- sundhedsydelser
- boliger
- banktjenester
I henhold til lovgivningen skal medlemsstaterne kræve, at virksomheder standser praksis, der fører til ulige behandling, især i forbindelse med prissætning baseret på køn, med henblik på at beskytte både forbrugere og tjenesteudbydere.
Forskelsbehandling af personer med handicap
EU og dets medlemsstater arbejder på at sikre, at alle personer med handicap:
- kan udnytte deres rettigheder, herunder fri bevægelighed
- kan deltage fuldt ud i samfundet og økonomien
- ikke er udsat for forskelsbehandling
Vigtige resultater
Selv om der stadig er hindringer, har EU gjort fremskridt med hensyn til at forbedre tilgængeligheden og inklusionen for personer med handicap gennem forskellige lovgivningsmæssige foranstaltninger og initiativer.
EU har fastsat tilgængelighedskrav for visse produkter og tjenesteydelser, som sikrer, at personer med handicap har bedre adgang til varer, tjenesteydelser og offentlige rum.
Offentlige organers websteder og mobilapplikationer skal gøres tilgængelige for personer med handicap og fremmer dermed digital inklusion og lige adgang til offentlige onlinetjenester.
Det europæiske handicapkort fungerer som dokumentation for handicapstatus overalt i EU og giver personer med handicap adgang til de samme særlige betingelser som indbyggerne i det land, de besøger.
Ligebehandlingsorganer
EU har oprettet ligebehandlingsorganer for at fremme ligebehandling og ikkeforskelsbehandling i medlemsstaterne.
Der er tale om uafhængige agenturer, der har til opgave at beskytte enkeltpersoners rettigheder og sikre overholdelse af lovgivningen om bekæmpelse af forskelsbehandling.
Deres nøglefunktioner omfatter at:
- tilbyde uafhængig støtte og rådgivning til ofre for forskelsbehandling
- gennemføre undersøgelser og forskning for at vurdere udbredelsen af forskelsbehandling
- offentliggøre rapporter og fremsætte politikanbefalinger om, hvordan ligestillingen kan forbedres
- øge offentlighedens kendskab til rettigheder i forbindelse med ligestilling og ikkeforskelsbehandling
I 2024 vedtog Rådet to direktiver, der styrker ligebehandlingsorganernes rolle ved at fastsætte minimumsstandarder på områder som kompetence, ressourcer og uafhængighed af påvirkninger udefra.
Se også
Ligestilling
Grundlæggende rettigheder i EU
Arbejdstagerrettigheder
Seneste gennemgang: 30. juli 2025