Beskyttelse af arbejdstagerne: sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

Minimumsstandarder for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

For bedre at beskytte arbejdstagerne i EU mod arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme har EU vedtaget lovgivning for at garantere minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed, der gælder for både private og offentlige arbejdsgivere i hele EU.

Når EU beskytter arbejdstagerne, tager det hensyn til den tekniske sikkerhed, men også den generelle fremme af trivsel, bl.a. i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdet, arbejdsvilkår, sociale relationer og påvirkningen fra faktorer med tilknytning til arbejdsmiljøet.

EU vedtog i 1989 et rammedirektiv om arbejdsmiljø. Med dette direktiv indførte EU en forpligtelse for arbejdsgiverne til at træffe passende forebyggende foranstaltninger for at gøre arbejdet sikrere og sundere og stille information og uddannelse til rådighed for arbejdstagerne med henblik på at fremme sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

Farlige kemiske stoffer på arbejdspladsen

Kræft er den hyppigste årsag til arbejdsrelaterede dødsfald i EU og forårsager 52 % af alle dødsfald årligt (data: Den Internationale Arbejdsorganisation, 2017).

• Den økonomiske dimension af arbejdsmiljøledelse (EU-OSHA)

Arbejdstagere i følgende sektorer er mest udsat for erhvervsbetinget kræft:

• byggeri
• bil-, tekstil-, træbearbejdnings- og møbelindustrien
• fremstilling af kemikalier
• fødevareproduktion
• sundhedspleje

I årenes løb har EU vedtaget regler for at beskytte arbejdstagere i forbindelse med specifikke aspekter af arbejde eller farer. EU har f.eks. regler om begrænsning af skadelige stoffer på arbejdspladsen for at beskytte arbejdstagerne mod risici i forbindelse med eksponering for:

• kræftfremkaldende og mutagene stoffer (bl.a. reproduktionstoksiske stoffer, der kan forstyrre det menneskelige reproduktionssystem)
• bly
• asbest

EU's lovgivning om beskyttelse af arbejdstagere mod farlige stoffer ajourføres regelmæssigt, og eksponeringsgrænserne tilpasses i overensstemmelse med de seneste videnskabelige resultater og tekniske data.

• EU styrker arbejdstageres beskyttelse mod farlige kemikalier (pressemeddelelse, 3. marts 2022)

Direktivet om kræftfremkaldende stoffer og mutagener er, siden det først blev vedtaget i 2004, blevet revideret flere gange og omhandler nu 28 kræftfremkaldende stoffer.

Nye regler skal øge arbejdstagernes beskyttelse

1. december 2025 gik EU's beskæftigelsesministre et skridt videre i retning af at forebygge arbejdsrelaterede sygdomme og beskytte arbejdstagerne mod eksponering for skadelige stoffer, der kan føre til alvorlige sygdomme som kræft og udviklingsforstyrrelser.

Rådet nåede til enighed om sin holdning til sjette revision af direktivet om kræftfremkaldende stoffer, mutagener og reproduktionstoksiske stoffer. Denne revision har til formål at ajourføre reglerne om eksponering for farlige stoffer på arbejdspladsen i overensstemmelse med den seneste videnskabelige udvikling.

Revisionen ventes at forebygge ca. 1 700 tilfælde af lungekræft og 19 000 andre sygdomme over de næste 40 år.

Rådet styrkede også de ajourførte regler yderligere ved at tilføje en grænseværdi for erhvervsmæssig eksponering for isopren i tråd med anbefalingerne fra Det Europæiske Kemikalieagentur.

23. juni indgik Rådet en foreløbig aftale med Europa-Parlamentet om regler, som skal beskytte arbejdstagere i EU mod eksponering for farlige stoffer, der kan forårsage sygdomme som kræft eller astma.

Den foreløbige enighed skal nu godkendes af Rådet og Parlamentet. Den bliver derefter formelt vedtaget af de to institutioner efter jurist-lingvisternes gennemgang.

• Rådet og Parlamentet når til enighed om tiltag til beskyttelse af arbejdstagere mod eksponering for farlige stoffer (pressemeddelelse, 23. juni 2026)
• Eksponering for farlige stoffer på arbejdspladsen: Rådet når til enighed om sin holdning til ajourførte regler (pressemeddelelse, 1. december 2025)

Kræftforebyggelse i EU

Kræftbekæmpelse er en af prioriteterne på Den Europæiske Unions sundhedsområde.

Ud over den direkte indvirkning, kræft har på enkeltpersoners sundhed og trivsel, har den også indvirkning på sundheds- og socialsystemerne, de offentlige budgetter og økonomiens produktivitet og vækst, bl.a. en sund arbejdsstyrke.

I den forbindelse er kræftscreening afgørende for at fastholde en sund befolkning og arbejdsstyrken. I 2003 godkendte Rådet en henstilling om kræftscreening, der tilskynder EU-landene til at gennemføre befolkningsbaserede, kvalitetssikrede screeningprogrammer. Efter rapporten om gennemførelsen af henstillingen og de seneste videnskabelige data drøfter EU's ministre en ajourføring af henstillingen for at sikre, at endnu flere mennesker kan blive dækket af kræftscreeninger.

Asbest

Asbest er et farligt kræftfremkaldende stof. Den Europæiske Union forbød brugen af asbest i 2005, men det findes stadig i mange ældre bygninger og infrastrukturer. På grund af sin mineralsammensætning blev det engang anvendt i vid udstrækning til at forstærke og brandsikre byggematerialer.

Asbest forårsager alvorlige sygdomme som kræft med meget lave overlevelsesrater. Alene i 2019 kostede asbest over 70 000 menneskeliv i EU. Det er afgørende at mindske kontakten med asbest for at beskytte arbejdstagernes sundhed og redde liv.

Den nye EU-lovgivning øger arbejdstagernes beskyttelse ved at reducere grænseværdien for eksponering for asbest på arbejdspladsen og modernisere den måde, som asbest måles på.

Reducerede eksponeringsgrænser for asbest

De nye regler reducerer den maksimale grænseværdi for asbest, som en arbejdstager må udsættes for, så den bliver ti gange lavere (fra den nuværende maksimale luftkoncentration på 0,1 asbestfibre pr. cm³ til 0,01 fibre pr. cm³).

En mere følsom målingsteknologi

Efter en overgangsperiode på højst seks år skal målingen af asbestniveauer foretages med en mere moderne og følsom teknologi, som kan spore fibre, nemlig med elektronmikroskopi



. De nye regler omfatter også nye sikkerhedsforskrifter, som skal give en mere solid beskyttelse af arbejdstagerne. Der skal f.eks. indhentes særlige tilladelser til fjernelse af asbest, og det skal kontrolleres, om der er asbest i ældre bygninger, inden nedrivnings- eller vedligeholdelsesarbejde påbegyndes.

Den nye eksponeringsgrænse for asbest forventes at reducere arbejdstagernes risiko for at udvikle asbestrelaterede sygdomme, herunder kræft, betydeligt. Det er så meget desto vigtigere i betragtning af EU's mål om at fremme energirenovering i EU, hvilket kan resultere i, at 35 mio. bygninger bliver renoveret inden 2030.

• Asbest: Rådet og Parlamentet indgår aftale om nye regler til beskyttelse af arbejdstagerne (pressemeddelelse, 27. juni 2023)
• Beskyttelse mod asbest under arbejdet: Rådet stemmer for at reducere eksponeringsgrænserne (pressemeddelelse, 23. oktober 2023)

Fjernelse af asbest

Som led i bestræbelserne på at mindske risikoen for eksponering for asbest nåede Rådet også til enighed om en fælles holdning til den foreslåede revision af EU-reglerne om bygningers energimæssige ydeevne i oktober 2022. I dette forslag tilskyndes der til gennemgribende renoveringer af bygninger, hvilket ses som en god mulighed for også at tage hånd om fjernelse af asbest.

• Fit for 55: grønnere bygninger i EU (infografik)

Bly og diisocyanater

Langvarig eksponering for bly vides at påvirke forplantningsfunktionerne og fosterudviklingen samt at skade nervesystemet, nyrerne, hjertet og blodet. EU har derfor siden 1982 haft regler, der begrænser erhvervsmæssig eksponering for bly.

26. februar 2024 vedtog Rådet et direktiv, der reviderede grænseværdierne for erhvervsmæssig eksponering for bly og dets uorganiske forbindelser, og værdierne er nu fem gange lavere.

Lovgivningen fastsætter også grænseværdier for diisocyanater, en gruppe skadelige stoffer, som 4,2 millioner arbejdstagere i øjeblikket eksponeres for, og som kan forårsage astma og hudsygdomme.

Bly

De nye regler reducerer grænseværdien for erhvervsmæssig eksponering for bly: fra 0,15 mg/m³ til 0,03 mg/m³. De reducerer også den biologiske grænseværdi for bly fra 70 µg/100ml til 15 µg/100ml.

Diisocyanater

De nye regler fastsætter også den første overordnede grænseværdi for erhvervsmæssig eksponering for diisocyanater nogensinde.

Grænseværdien er fastsat til 6 µg NCO/m³. Dette svarer til den maksimale koncentration i luften, som en arbejdstager indånder i løbet af en arbejdsdag på 8 timer. Grænsen for kortvarig eksponering på 12 µg NCO/m³ svarer til den gennemsnitlige eksponering i en periode på 15 minutter.

Overgangsperiode

Rådet og Europa-Parlamentet blev også enige om en overgangsperiode for den nye biologiske grænseværdi for bly for at sikre, at medlemsstaterne kan nå at opdatere produktionsprocesserne på en effektiv måde og gennemføre de nødvendige forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger. De nye grænser træder i kraft 31. december 2028.

• Bly og diisocyanater: EU vil beskytte arbejdstagerne mod eksponering (pressemeddelelse, 14. november 2023)
• Beskyttelse af arbejdstagerne mod bly og diisocyanater: Rådet godkender aftale om nye grænseværdier (pressemeddelelse, 26. februar 2024)

EU's sundhedspolitik

EU-landene er ansvarlige for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og behandling på sundhedsområdet. EU's rolle i sundhedspolitikken er derfor et supplement til de nationale politikker.

EU's samarbejde skal fremme sundhed og håndtere både overførbare og ikkeoverførbare sygdomme som kræft. Desuden vedrører det fælles sundhedsudfordringer, der f.eks. skyldes antimikrobiel resistens, og miljø- og livstilsfaktorer.

EU har kompetence til at vedtage lovgivning på området sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i henhold til artikel 153 i TEUF for at supplere og støtte national lovgivning. I Rådet bliver disse spørgsmål drøftet af ministrene i Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) (EPSCO).

• EU's sundhedspolitik (baggrundsinformation)