Det Europæiske Råd

Vigtigste resultater

EU's ledere er blevet enige om udnævnelser og indstillinger til EU's topjob og har vedtaget den strategiske dagsorden for 2024-2029, en politikplan, der styrer EU's fremtidige retning og mål.

De vedtog også konklusioner om Ukraine, Mellemøsten, sikkerhed og forsvar, konkurrenceevne, migration, Sortehavsregionen, Moldova, Georgien, hybride trusler, bekæmpelse af antisemitisme, racisme og fremmedhad og en køreplan for interne reformer.

Den næste institutionelle cyklus

Udnævnelser til EU-topjob

Lederne traf afgørelse om tre topjob i den kommende institutionelle cyklus. I overensstemmelse med Det Europæiske Råds rolle som fastsat i traktaten om Den Europæiske Union

valgte lederne António Costa som formand for Det Europæiske Råd
indstillede lederne Ursula von der Leyen som kandidat til posten som formand for Europa-Kommissionen
anså lederne Kaja Kallas for at være den rette kandidat til posten som Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

Den indstillede kandidat til posten som formand for Europa-Kommissionen skal dernæst vælges af Europa-Parlamentet med et flertal blandt dets medlemmer. Den formelle udnævnelse af den højtstående repræsentant kræver samtykke fra den valgte formand for Europa-Kommissionen.

Kommissionens formand, den højtstående repræsentant og de øvrige kommissærer skal godkendes samlet ved afstemning i Europa-Parlamentet, inden de formelt udnævnes af Det Europæiske Råd.

Strategisk dagsorden 2024-2029

EU's ledere vedtog den strategiske dagsorden for 2024-2029, en politikplan, som fastlægger EU's retning og mål.

I lyset af den nye geopolitiske virkelighed vil den strategiske dagsorden gøre Europa mere suverænt og bedre rustet til at håndtere fremtidige udfordringer. Den bygger på tre søjler:

et frit og demokratisk Europa
et stærkt og sikkert Europa
et velstående og konkurrencedygtigt Europa

Med udgangspunkt i det uformelle EU-topmøde i oktober 2023 i Granada har formand Charles Michel i de seneste måneder ført drøftelser med EU's ledere om de udfordringer og prioriteter, der skal medtages på den strategiske dagsorden.

Støtte til Ukraine

EU's ledere fordømte på det kraftigste Ruslands nylige optrapning af fjendtlighederne og navnlig de intensiverede angreb mod civile samt civil og kritisk infrastruktur. I denne forbindelse opfordrede lederne til en hurtig styrkelse af støtten til Ukraines energisektor og opfordrede Kommissionen, den højtstående repræsentant og Rådet til at fremskynde forberedelserne til at støtte Ukraine i løbet af vinteren.

De gentog også EU's urokkelige tilsagn om fortsat at yde politisk, finansiel, humanitær og militær støtte til Ukraine og dets befolkning, så længe det er påkrævet, og så intenst som nødvendigt.

Militær bistand og sikkerhedstilsagn

Da Ukraine udøver sin naturlige ret til selvforsvar, har det et presserende behov for luftforsvarssystemer, ammunition og missiler.

Lederne opfordrede til at intensivere ydelsen af militær støtte til Ukraine og gennemgik, hvor der var behov for en yderligere indsats. I denne henseende

opfordrede de Rådet til hurtigt at afslutte arbejdet med bistandsforanstaltninger inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet
hilste de fremskridtene med medlemsstaternes initiativer vedrørende ammunition og missiler, kampfly, luftforsvar og uddannelse velkommen og opfordrede til yderligere styrkelse og fremskyndelse
erklærede de sig rede til yderligere at øge kapaciteten i EU's militære bistandsmission til støtte for Ukraine
hilste de de fælles sikkerhedstilsagn mellem EU og Ukraine og de bilaterale sikkerhedsaftaler, som Ukraine har indgået med medlemsstater, velkommen

Indefrosne aktiver og genopbygning

Efter vedtagelsen af retsakterne om at anvende ekstraordinære indtægter fra Ruslands indefrosne aktiver til gavn for Ukraine, herunder til militær støtte, dets forsvarsindustrielle kapacitet og dets fremtidige genopbygning, ser lederne frem til første udbetaling af disse indtægter i denne sommer.

De opfordrede Kommissionen, den højtstående repræsentant og Rådet til at fremme arbejdet med at tilvejebringe yderligere finansiering inden årets udgang, samtidig med at alle relevante retlige og finansielle aspekter behandles. Finansieringen vil tage form af lån med sikkerhed i og tilbagebetalt gennem indtægterne fra de indefrosne aktiver, herunder fremtidige strømme, med henblik på at nå op på i alt ca. 50 mia. € sammen med G7-partnerne. Med forbehold af EU-retten bør Ruslands aktiver forblive indefrossede, indtil Rusland indstiller sin krig mod Ukraine og kompenserer det for de skader, som denne krig har forårsaget.

EU er fortsat fast besluttet på at støtte Ukraines genrejsning, genopretning og genopbygning. Efter den positive vurdering af "planen for Ukraine" (en plan forelagt af den ukrainske regering som en forudsætning for at modtage finansiering fra Ukrainefaciliteten) hilste lederne den hurtige udbetaling af op til 1,89 mia. € i forfinansiering for at hjælpe Ukraine velkommen.

Ukrainefaciliteten (baggrundsinformation)

Humanitær bistand

I betragtning af den forværrede humanitære situation, navnlig i Ukraines frontlinjeregioner, er det vigtigt fortsat at yde humanitær bistand og civilbeskyttelsesbistand og sikre humanitær adgang.

EU er fortsat dybt bekymret over skæbnen for alle de ukrainske børn og andre civile, der ulovligt er deporteret og overført til Rusland og Belarus. I denne forbindelse

opfordrede lederne Rusland og Belarus til omgående at sørge for, at de vender sikkert tilbage til Ukraine
hilste lederne initiativer til at hjælpe med at bringe ukrainske børn hjem velkommen

Sanktioner

EU's ledere så med tilfredshed på vedtagelsen af 14. pakke sanktioner over for Rusland og enigheden om yderligere sanktioner over for Belarus. De påpegede, at fuldstændig og effektiv gennemførelse af disse sanktioner er væsentlig. I denne forbindelse

opfordrede lederne til yderligere foranstaltninger for at modvirke omgåelse af sanktioner, herunder gennem tredjelande
opfordrede lederne indtrængende alle lande til ikke at yde nogen materiel eller anden støtte til Ruslands krig

De gentog også, at de er rede til yderligere at begrænse Ruslands evne til at føre sin krig.

Tiltrædelsesforhandlinger

EU's ledere hilste vedtagelsen af forhandlingsrammen for Ukraine samt afholdelsen af den første regeringskonference 25. juni 2024 velkommen. EU vil fortsat arbejde tæt sammen med Ukraine og støtte dets reformbestræbelser på dets vej mod at blive medlem af EU.

Lederne poserer for et foto i to rækker. — Familiefoto med Ukraines præsident

Mellemøsten

EU's ledere drøftede den seneste udvikling i Mellemøsten og understregede, at de dybt beklager alle tab af civile menneskeliv.

Det Europæiske Råd noterer sig med største bekymring det uacceptable antal civile ofre, især børn, samt de katastrofale sultniveauer og den overhængende risiko for hungersnød forårsaget af, at der ikke kommer tilstrækkelig nødhjælp ind i Gaza.

Det Europæiske Råds konklusioner, 27. juni 2024

I denne henseende opfordrede det alle parter til at tage ethvert gennemførligt skridt for at beskytte civile menneskeliv.

Israel

Lederne gentog deres stærke fordømmelse af Hamas' og andre terrorgruppers brutale terrorangreb 7. oktober 2023 og udtrykte fuld solidaritet med og støtte til Israel og dets befolkning.

Israel skal ved udøvelsen af sin ret til selvforsvar fuldt ud opfylde sine forpligtelser i henhold til folkeretten og den humanitære folkeret under alle omstændigheder. I denne forbindelse understregede lederne, at det er vigtigt at overholde og gennemføre afgørelser truffet af Den Internationale Domstol (ICJ), som er juridisk bindende.

Lederne udtrykte dyb bekymring over konsekvenserne for civilbefolkningen af den igangværende landoperation i Rafah.

Våbenhvile

Lederne glædede sig over vedtagelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 2735, som skitserer en omfattende trefaset våbenhvileaftale for at bringe krigen i Gaza til ophør. De opfordrede til fuld gennemførelse af forslaget uden ophold eller forhåndsbetingelser, herunder:

øjeblikkelig våbenhvile i Gaza
løsladelse af alle gidsler
en betydelig og vedholdende stigning i den humanitære bistand i hele Gaza
en varig våbenhvile og afslutning af krisen, som tilsikrer Israels sikkerhedsinteresser og palæstinensiske civiles sikkerhed

Humanitær bistand

EU-lederne bekræftede på ny det presserende behov for fuld, hurtig, sikker og uhindret adgang til humanitær bistand i større målestok for palæstinensere i nød og for at give humanitære hjælpearbejdere og internationale organisationer mulighed for at operere effektivt inde i Gaza og lette dette.

I denne forbindelse påpegede lederne, at tjenesterne ydet af De Forenede Nationers Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge (UNRWA) er væsentlige. De fordømte ethvert forsøg på at betegne en FN-organisation som en terrororganisation og hilste organisationens handlingsplan velkommen.

De fordømte desuden de nylige angreb, som har skadet bygningerne tilhørende Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) i Gaza, og opfordrede alle parter til at træffe alle gennemførlige forholdsregler og til at give ICRC adgang til tilbageholdelsessteder.

EU's humanitære bistand til palæstinensere (baggrundsinformation)

Bosættervold

Lederne fordømte på det kraftigste den igangværende vold begået af ekstremistiske bosættere på Vestbredden, herunder i Østjerusalem. I denne henseende opfordrede de Rådet til at arbejde videre med yderligere sanktioner over for ekstremistiske bosættere og opfordrede til:

sikker adgang til hellige steder
opretholdelse af status quo
respekt for Jerusalems og dens gamle bydels særlige status samt dens hellige områder og alle dens lokalsamfund

Lederne fordømte den israelske regerings beslutning om yderligere at udvide de ulovlige bosættelser på den besatte Vestbred og opfordrede indtrængende Israel til at omstøde denne beslutning.

Regional stabilitet

Lederne udtrykte bekymring over de stigende spændinger i regionen, navnlig langs tilbagetrækningslinjen på grænsen mellem Libanon og Israel ("den blå linje"), og den stigende ødelæggelse og tvangsfordrivelse af civile på begge sider af grænsen.

I denne henseende opfordrede de indtrængende alle aktører til at udvise tilbageholdenhed, til at forhindre yderligere optrapning og til at tage del i internationale diplomatiske bestræbelser i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1701. Resolutionen opfordrer til fuldstændig indstilling af fjendtlighederne, deployering af libanesiske styrker i det sydlige Libanon, tilbagetrækning af de israelske styrker og afvæbning af væbnede grupper.

Det Europæiske Råd fordømte enhver trussel mod EU-medlemsstater, som også bidrager til optrapning, og bekræftede på ny sin solidaritet med medlemsstaterne.

Lederne opfordrede også Kommissionen og den højtstående repræsentant til at arbejde videre med at styrke EU's støtte til Libanon, herunder de libanesiske væbnede styrker og FN's interimsstyrke i Libanon.

Tostatsløsning

EU er fast besluttet på at opnå varig og holdbar fred i overensstemmelse med de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd og på grundlag af en tostatsløsning med Israel og et uafhængigt, demokratisk, sammenhængende, suverænt og levedygtigt Palæstina.

I denne henseende bemærkede lederne, at en troværdig vej til Palæstinas status som stat er et centralt aspekt af en politisk proces med henblik herpå. For at genoplive denne proces betonede lederne, at EU

vil fortsætte samarbejdet med internationale partnere
aktivt vil bidrage til en koordineret indsats for at genopbygge Gaza
vil støtte Den Palæstinensiske Myndighed, når den gennemfører de nødvendige reformer

Lederne understregede endvidere, at handlinger, der svækker Den Palæstinensiske Myndighed, skal ophøre, og opfordrede Israel til at frigive tilbageholdte skatte- og toldindtægter og til at tage de nødvendige skridt for at sikre, at korrespondentbanktjenester mellem israelske og palæstinensiske banker opretholdes.

Sikkerhed og forsvar

Lederne behandlede presserende, umiddelbare og mellemsigtede forsvarsbehov og europæiske forsvarsinitiativer. I denne forbindelse opfordrede lederne Rådet, EU-medlemsstaterne og Kommissionen til at arbejde videre med:

kritiske kapacitetsmangler
strategien for den europæiske forsvarsindustri
programmet for den europæiske forsvarsindustri med henblik på vedtagelse heraf senest i midten af 2025

Lederne opfordrede også Kommissionen og den højtstående repræsentant til at forelægge gennemarbejdede finansieringsmuligheder, som skal drøftes i Rådet, for at styrke EU's forsvarsteknologiske og -industrielle base og for at afhjælpe kritiske kapacitetsmangler.

Med hensyn til den sikkerheds- og forsvarshandlingsplan, som Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har vedtaget, opfordrede lederne til hurtig gennemførelse af denne handlingsplan og til, at EIB vurderer og efter behov yderligere tilpasser sin udlånspolitik til forsvarsindustrien, samtidig med at dens finansieringskapacitet sikres.

Konkurrenceevne

Lederne gennemgik fremskridtene med initiativer, der skal:

styrke konkurrenceevnen
sikre økonomisk modstandsdygtighed
realisere det indre markeds fulde potentiale

I denne forbindelse opfordrede EU's ledere Rådet og Kommissionen til at fremskynde arbejdet med alle identificerede foranstaltninger til at skabe integrerede markeder. De gentog betydningen af kapitalmarkedsunionen for at mobilisere de nødvendige private investeringer til at håndtere fremtidige udfordringer.

Migration

Det Europæiske Råd havde en strategisk drøftelse om migration og noterede sig den nylige skrivelse fra formanden for Kommissionen.

EU's migrations- og asylpolitik (baggrundsinformation)

Udenrigspolitik

Sortehavsregionen

EU's ledere bekræftede på ny betydningen af sikkerhed og stabilitet i Sortehavsregionen. Med henblik herpå opfordrede de Kommissionen og den højtstående repræsentant til at udarbejde en fælles meddelelse om, hvordan en strategisk tilgang til Sortehavsregionen kan fastlægges.

Moldova

EU vil fortsat yde al relevant støtte til Moldova for at håndtere de udfordringer, som landet står over for som følge af Ruslands krig mod Ukraine. Dette omfatter støtte til styrkelse af Moldovas modstandsdygtighed, sikkerhed og stabilitet i lyset af Ruslands destabiliserende aktiviteter, ikke mindst i lyset af det kommende valg og den kommende folkeafstemning til efteråret.

Lederne så med tilfredshed på medlemsstaternes bilaterale tilsagn om at støtte EU's partnerskabsmission i Moldova for at øge sikkerhedssektorens modstandsdygtighed.

EU's ledere hilste også vedtagelsen af forhandlingsrammen for Moldova samt afholdelsen af den første regeringskonference 25. juni 2024 velkommen. EU vil fortsat arbejde tæt sammen med Moldova og støtte dets reformbestræbelser på dets vej mod at blive medlem af EU.

Georgien

Det Europæiske Råd udtrykte alvorlig bekymring over den nylige udvikling i Georgien, navnlig på baggrund af vedtagelsen af loven om gennemsigtighed i udenlandsk indflydelse. Denne lov er et tilbageskridt i forhold til de skridt, der er anført i Kommissionens henstilling om Georgiens status som kandidatland, hvilket de facto fører til standsning af tiltrædelsesprocessen.

I denne henseende opfordrede lederne de georgiske myndigheder til:

at præcisere deres hensigter ved at ændre den nuværende handlemåde
at sikre, at det kommende parlamentsvalg til efteråret er frit og retfærdigt

Lederne

tilskyndede også til omfattende kort- og langsigtet valgovervågning foretaget af partnere
opfordrede desuden til at bringe det stigende antal intimiderende handlinger over for, trusler mod og fysiske overfald på repræsentanter for civilsamfundet, civile, politikere og journalister til ophør

Det Europæiske Råd gentog sin urokkelige støtte til Georgiens territoriale integritet. Det bekræftede på ny sin standhaftige solidaritet med det georgiske folk og sin beredvillighed til fortsat at støtte georgierne på deres vej mod en europæisk fremtid.

I lyset af Georgiens fremtidige vej mod EU mindede lederne om, at respekt for EU's grundlæggende værdier og principper er væsentlig for ethvert land, som ønsker at blive medlem.

EU's forbindelser med Georgien (baggrundsinformation)

Hybride trusler

EU's ledere fordømte kraftigt alle former for hybride aktiviteter rettet mod EU og dets medlemsstater og partnere, herunder:

intimidering
sabotage
undergravende virksomhed
udenlandsk informationsmanipulation og indblanding
desinformation
ondsindede cyberaktiviteter
tredjelandes instrumentalisering af migranter

De fremhævede også det forhold, at Rusland har intensiveret sin kampagne med nye aktive operationer på europæisk jord.

EU og dets medlemsstater vil imødegå sådanne handlinger med en fælles og beslutsom reaktion.

Som reaktion på Ruslands destabiliserende handlinger udadtil opfordrede EU's ledere Rådet til at indføre en ny sanktionsordning. EU vil også fortsat arbejde med sine partnere om at afsløre og bekæmpe tredjelandes hybride aktiviteter, herunder falske narrativer og desinformation.

Bekæmpelse af antisemitisme, racisme og fremmedhad

EU's ledere gentog deres fordømmelse af alle former for antisemitisme, had, intolerance, racisme og fremmedhad, herunder antimuslimsk had.

Interne reformer

EU's ledere vedtog en køreplan for det fremtidige arbejde med interne reformer. Den skitserer de reformer, som EU bør gennemføre for at kunne opfylde sine langsigtede ambitioner, og omfatter centrale spørgsmål om prioriteter og politikker i lyset af den nye geopolitiske virkelighed.

EU's ledere opfordrede Kommissionen til senest i foråret 2025 at forelægge dybtgående politikgennemgange, herunder operationelle elementer, med hensyn til følgende fire områder:

værdier, herunder redskaber og processer til beskyttelse af retsstatsprincippet
politikker for at sikre EU's langsigtede konkurrenceevne, velstand og lederskab på verdensplan og styrke dets strategiske suverænitet
budget, også med henblik på forhandlinger om EU's langsigtede budget
forvaltning

I juni 2025 vil lederne gennemgå fremskridtene på de fire områder og give yderligere vejledning efter behov.

Arbejdet med interne reformer vil foregå sideløbende med EU's udvidelsesproces for at forberede både EU og fremtidige medlemsstater på tiltrædelsestidspunktet.