EU's sanktioner mod Rusland: spørgsmål og svar
Læs alle svarene på dine spørgsmål om sanktioner, som Den Europæiske Union har vedtaget som reaktion på Ruslands angrebskrig mod Ukraine.
Hvilke sanktioner har EU vedtaget hidtil?
Siden Rusland begyndte sin omfattende invasion af Ukraine 24. februar 2022, har EU indført massive og hidtil usete sanktioner mod Rusland.
Disse foranstaltninger supplerer de sanktioner, der siden 2014 er blevet indført mod Rusland efter annekteringen af Krim og den manglende gennemførelse af Minskaftalerne.
De omfatter økonomiske sanktioner, individuelle sanktioner, diplomatiske foranstaltninger og visumforanstaltninger.
Foranstaltningerne har til formål at nå EU's politikmål om at bringe Ruslands angrebskrig mod Ukraine til ophør ved at maksimere presset på Rusland og anvende alle tilgængelige redskaber for at mindske Ruslands evne til at føre sin ulovlige angrebskrig.
EU's sanktioner er omhyggeligt målrettede, udformet, så de er forholdsmæssige, og er midlertidige. Dette betyder, at de regelmæssigt gennemgås, og at EU kan tilpasse, lette eller afslutte dem, hvis EU's mål eller meningsfulde skridt hen imod disse mål nås.
EU har også vedtaget sanktioner mod Belarus, Iran og Nordkorea som reaktion på deres støtte til Rusland i forbindelse med den militære aggression mod Ukraine.
Desuden har EU indført sanktioner mod enkeltpersoner og enheder i lyset afRuslands hybride trusler og den fortsatte forværring af menneskerettighedssituationen i Rusland og navnlig på grund af Aleksej Navalnyjs død.
Hvem er omfattet af sanktionerne?
EU's restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed, gælder for over 2 900 personer og enheder. Listen over sanktionerede personer omfatter:
- Ruslands præsident, Vladimir Putin
- Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov
- Ukraines tidligere præsident, Viktor Janukovytj
- Roman Abramovitj
- medlemmer af den russiske statsduma (parlamentets underhus)
- medlemmer af det nationale sikkerhedsråd
- medlemmer af Den Russiske Føderations Føderationsråd.
- ministre, guvernører og lokalpolitikere som f.eks. Moskvas borgmester
- højtstående embedsmænd og militærpersonel
- øverstbefalende for Wagnergruppen
- fremtrædende forretningsfolk og oligarker
- propagandamagere, der støtter Kreml og er imod Ukraine
Listen omfatter også personer, der er ansvarlige for eller involveret i:
- såkaldte "folkeafstemninger" i 2022 og "valg" i 2023 i Ukraines territorier
- grusomheder begået i Butja og Mariupol
- missilangreb mod civile og kritisk infrastruktur
- tvangsforflytning og tvangsadoption af ukrainske børn
- militær genopdragelse af ukrainske børn
- rekruttering af syriske lejesoldater til at kæmpe i Ukraine
- fremstilling og levering af droner
- omgåelse af sanktioner
- drift af Ruslands skyggeflåde
- plyndring af Ukraines kulturarv
Personer fra Iran, Belarus og Den Demokratiske Folkerepublik Korea er også opført på listen.
Listen over enheder omfatter:
- politiske partier
- væbnede styrker og paramilitære grupper, herunder Wagnergruppen
- banker og finansielle institutioner
- medieorganisationer med ansvar for propaganda og desinformation
- virksomheder i forsvarssektoren, der er involveret i dronefremstilling
- virksomheder i transport- og energisektoren
- virksomheder inden for luftfart, skibsbygning og maskinbyggeri
- virksomheder i IT-, telekommunikations- og forsikringssektoren
- virksomheder, der er involveret i omgåelse af sanktioner
- virksomheder med tilknytning til skyggeflåde
- PJSC Alrosa, verdens største diamantmineselskab
- bevægelsen Den Alrussiske Folkefront
- organisationer, der er ansvarlige for tvungen assimilering af ukrainske børn
Virksomheder fra tredjelande er også underlagt sanktioner på grund af deres støtte til Ruslands krig.
Sanktioner mod personer består af rejseforbud og indefrysning af aktiver. Sanktioner mod enheder består af indefrysning af aktiver.
Rejseforbud forhindrer de personer, der er opført på listen, i at rejse ind i eller passere gennem EU's område ad land-, luft- eller søvejen. Indefrysning af aktiver betyder, at alle konti tilhørende de listeopførte personer og enheder indefryses i EU's banker. Der er også forbud mod at stille enhver form for midler eller aktiver direkte eller indirekte til rådighed for dem.
Hvilke restriktioner er der indført for EU's handel med Rusland?
Som led i de økonomiske sanktioner har EU pålagt Rusland en række import- og eksportrestriktioner. Det betyder, at europæiske enheder ikke kan sælge visse produkter til Rusland (på grund af eksportrestriktioner), og at russiske enheder ikke må sælge visse produkter til EU (på grund af importrestriktioner).
Listen over forbudte produkter er udformet med henblik på at maksimere sanktionernes negative indvirkning på den russiske økonomi og samtidig begrænse konsekvenserne for EU's virksomheder og borgere. Eksport- og importrestriktionerne omfatter ikke produkter, der primært er bestemt til konsum, og produkter, der vedrører sundhed, lægemidler, fødevarer og landbrug, for ikke at skade den russiske befolkning.
Ifølge Europa-Kommissionen har EU siden februar 2022 forbudt over 48 mia. € i eksport af varer og teknologi til Rusland og 91,2 mia. € i vareimport fra Rusland. Det betyder, at 54 % af eksporten og 58 % af importen i øjeblikket er genstand for embargo i forhold til 2021.
Forbuddene gennemføres af EU's toldmyndigheder.
EU har i samarbejde med andre ligesindede partnere vedtaget en erklæring, hvori de forbeholder sig ret til at ophøre med at behandle Rusland som mestbegunstiget nation inden for rammerne af Verdenshandelsorganisationen (WTO). EU har besluttet at handle på dette, ikke ved at øge importtolden, men ved at fastsætte en række restriktive foranstaltninger, der omfatter forbud mod import eller eksport af visse varer. EU og dets partnere har også suspenderet alt arbejde vedrørende Belarus' tiltrædelse af WTO.
Siden december 2023 har der været et forbud mod russiske diamanter som led i en G7-indsats for at udvikle et internationalt koordineret diamantforbud, der har til formål at fratage Rusland denne vigtige indtægtskilde.
Desuden har Rådet indført en liste over enheder, der direkte støtter Ruslands militær- og industrikompleks. Enheder på denne liste er underlagt strengere eksportrestriktioner vedrørende produkter og teknologier med dobbelt anvendelse.
Hvilke varer kan ikke eksporteres til Rusland fra EU?
Listen over produkter, der er genstand for embargo, omfatter:
- avanceret teknologi (f.eks. kvantecomputere og avancerede halvledere, elektroniske komponenter og software)
- særlige produkter og teknologier, der er nødvendige for olieraffinering
- udstyr, teknologi og tjenesteydelser inden for energiindustrien
- produkter og teknologi til luftfarts- og rumindustrien (f.eks. luftfartøjer, flymotorer, reservedele og alle former for udstyr til fly og helikoptere samt jetbrændstof)
- søfartsprodukter og radiokommunikationsteknologi
- en række varer med dobbelt anvendelse (varer, der kan anvendes til både civile og militære formål), f.eks. dronemotorer og ‑software eller krypteringsanordninger
- luksusvarer (f.eks. luksusbiler, ure og smykker)
- våben og alle typer materiel i tilknytning hertil, herunder civile skydevåben og dele hertil
- kemikalier, generatorer og termostater
- IT og elektroniske og optiske komponenter
- kameraer, linser, legetøjsdroner, bærbare computere og harddiskdrev
- andre varer, som kan styrke Ruslands industrielle kapacitet
Hvilke varer kan ikke importeres fra Rusland til EU?
Listen over produkter, der er genstand for embargo, omfatter:
- råolie og raffinerede olieprodukter
- flydende naturgas (LNG) og flydende gas (LPG)
- kul og andre faste fossile brændstoffer
- stål, jern, råjern, aluminium og andre metaller
- tråd, rør og folie af kobber eller aluminium
- cement, tjære og asfalt
- træ, papir, syntetisk gummi og plast
- helium og andre kemikalier
- fisk og skaldyr, spiritus, cigaretter og kosmetik
- diamanter og guld, herunder smykker
- andre varer, der bidrager til at styrke Ruslands kapabiliteter
Med hensyn til diamanter gælder forbuddet for:
- diamanter med oprindelse i Rusland
- diamanter, der eksporteres fra Rusland
- diamanter, der passerer i transit gennem Rusland
- russiske diamanter, der er forarbejdet i ikke-EU-lande
Hvad betyder olieforbuddet i praksis?
I juni 2022 vedtog Rådet en sjette sanktionspakke, der bl.a. forbyder køb, import og overførsel af råolie og visse olieprodukter transporteret ad søvejen fra Rusland til EU. Restriktionerne gælder fra 5. december 2022 for råolie og fra 5. februar 2023 for andre raffinerede olieprodukter.
Der er indført en midlertidig undtagelse for import af råolie via rørledning til de EU-lande, der som følge af deres geografiske beliggenhed er særligt afhængige af russiske forsyninger og ikke har holdbare alternativer. Undtagelsen for rørledninger ophørte med at gælde for Polen og Tyskland 23. juni 2023 og for Tjekkiet 1. juli 2025.
Kroatien er desuden omfattet af en midlertidig undtagelse vedrørende import af russisk vakuumgasolie.
Effekten af olieforbuddet er betydelig, eftersom omkring halvdelen af Ruslands samlede olieeksport går til EU.
Forbuddet omfatter 90 % af EU's olieimport fra Rusland. Tabet af dette yderst lukrative marked har store strukturelle konsekvenser for Rusland, hvis budget i høj grad er afhængig af disse olieindtægter.
Hvordan virker olieprisloftet?
EU har indført en undtagelse fra forbuddet mod søtransport til tredjelande af russisk olie og russiske olieprodukter og fra forbuddet mod at levere dertil knyttede tjenesteydelser, når de pågældende varer købes til eller under prisloftet.
Prislofterne gælder for råolie, jordolier og olier hidrørende fra bituminøse mineraler, der har oprindelse i eller eksporteres fra Rusland ad søvejen. De nuværende prislofter er fastsat til:
- 47,6 $ pr. tønde for råolie
- 45 $ pr. tønde for olieprodukter med rabat
- 100 $ pr. tønde for olieprodukter med tillæg
EU har fastsat lofterne i tæt samarbejde med Price Cap Coalition. Lofterne gælder fra 5. december 2022 for råolie og fra 5. februar 2023 for olieprodukter. Mens prisloftet for råolie oprindeligt var fastsat til 60 $ pr. tønde, besluttede EU i juli 2025 at sænke det til 47,6 $ pr. tønde.
De aktuelle værdier kan ændres i fremtiden for at afspejle markedsudviklingen og tekniske ændringer.
Denne afgørelse begrænser prisstigninger som følge af ekstraordinære markedsvilkår og reducerer drastisk de indtægter, som Rusland har haft på olie, siden det indledte sin ulovlige angrebskrig mod Ukraine. Det bidrager også til at stabilisere de globale energipriser og samtidig afbøde de negative konsekvenser for energiforsyningen til andre lande.
Siden EU indførte olieprisloftet og andre energirelaterede sanktioner, er Ruslands olie- og gasindtægter faldet med næsten 80 % i forhold til før krigen.
Efter vedtagelsen af den 21. sanktionspakke 23. juli 2026 suspenderes den automatiske justering af olieprisloftsmekanismen indtil 15. juli 2027. Dette skal sikre, at Ruslands fortjeneste fra oliesalg forbliver begrænset på trods af den ekstraordinære markedssituation som følge af lukningen af Hormuzstrædet. Der er planlagt en foreløbig revision af suspensionen, som skal sikre, at mekanismen fortsat er nødvendig og forholdsmæssig.
Hvilke EU-tjenester er det forbudt at levere til Rusland?
For at ramme Ruslands økonomi, som er stærkt afhængig af import af tjenesteydelser fra europæiske virksomheder, har EU forbudt levering af visse erhvervsrelaterede tjenester til Ruslands regering eller til juridiske personer såsom virksomheder og andre enheder eller organer, der er etableret i Rusland.
Forbuddet vedrører levering af følgende tjenester til Rusland eller russiske personer:
- kryptoaktivtegnebøger, ‑konti- eller ‑depoter
- bogførings- og revisionsvirksomhed samt skatterådgivning
- bygge- og anlægstjenester, arkitekt- og ingeniørtjenester
- cybersikkerhed, IT-konsulenttjenester og juridisk rådgivning
- reklamevirksomhed, markedsanalyse og offentlig meningsmåling
- teknisk bistand, mæglervirksomhed og finansiel bistand (i forbindelse med søtransport af russisk olie)
- intellektuelle ejendomsrettigheder og forretningshemmeligheder (i forbindelse med varer og teknologi, der er omfattet af andre sanktioner)
- software til virksomhedsledelse
- software til industriel design og fremstilling
- software til visse anvendelser i bank- og finanssektoren
- vedligeholdelse af russiske LNG-tankskibe og isbrydere
Siden oktober 2025 har det desuden været obligatorisk med forhåndstilladelse for alle tjenester, der leveres til den russiske regering.
Ifølge Europa-Kommissionen er den samlede værdi af eksportrestriktioner for erhvervstjenester 3,28 mia. € (16 % af EU's eksport til Rusland før invasionen).
Hvilke sanktioner gælder der for transport?
Vejtransport
EU har forbudt russiske og belarusiske vejtransportvirksomheder, påhængsvogne og sættevogne at transportere varer ind i EU, herunder i transit.
Dette forbud har til formål at begrænse russisk industris mulighed for at erhverve vigtige varer og forstyrre vejtrafikken både til og fra Rusland. EU-landene kan dog gøre undtagelser for:
- transport af energi, farmaceutiske, medicinske, landbrugsmæssige og fødevarerelaterede produkter
- humanitære formål
- transport i forbindelse med funktionen af EU's og dets medlemsstaters diplomatiske og konsulære repræsentationer i Rusland eller af internationale organisationer i Rusland, der nyder immunitet i henhold til folkeretten
- overførsel eller eksport til Rusland af kulturgoder, der er udlånt som led i et formelt kultursamarbejde med Rusland
- biler, der har en diplomatnummerplade til at køre ind i EU, eller som anvendes til humanitære formål
- biler tilhørende EU-borgere, der er bosiddende i Rusland, og som rejser ind i EU
Forbuddet berører ikke posttjenester og varer i transit mellem Kaliningrad Oblast og Rusland.
Luftfartssektoren
EU har forbudt adgang til EU's lufthavne og overflyvning af EU's luftrum for russiske luftfartsselskaber af enhver art. Det betyder, at fly, der er registreret i Rusland eller andre steder og leaset eller lejet til en russisk statsborger eller enhed, ikke kan lande i EU's lufthavne og ikke kan overflyve EU-lande. Private fly som f.eks. private forretningsfly er omfattet af forbuddet.
EU har desuden forbudt eksport til Rusland af varer og teknologi fra luftfarts- og rumfartsindustrien. Det betyder, at russiske luftfartsselskaber ikke kan købe fly, reservedele eller udstyr til deres flåde og ikke kan foretage de nødvendige reparationer eller tekniske inspektioner.
Forsikring, vedligeholdelse og teknisk bistand i forbindelse med disse varer og denne teknologi er også forbudt.
Da tre fjerdedele af Ruslands nuværende kommercielle flyflåde er produceret i EU, USA eller Canada, medfører forbuddet sandsynligvis med tiden, at en betydelig del af den russiske flåde af civile luftfartøjer må holdes på jorden, selv ved indenrigsflyvninger.
Skibsfart
EU har lukket sine havne for hele Ruslands handelsflåde på over 2 800 skibe. Foranstaltningen berører dog ikke skibe, der transporterer energi, farmaceutiske, medicinske, landbrugsmæssige og fødevarerelaterede produkter, humanitær bistand, kul, nukleart brændstof og andre produkter, der er nødvendige for civile nukleare kapabiliteter.
Foranstaltningen berører heller ikke skibe, der har behov for hjælp og søger et nødområde, eller skibe, der foretager et nødhavneanløb af hensyn til sikkerheden til søs eller for at redde liv til søs.
Forbuddet gælder også for:
- skibe, der forsøger at omgå sanktionerne ved at skifte deres russiske flag eller registrering til et andet lands
- Ruslands skyggeflåde
- skibe, der er ansvarlige for at transportere militært udstyr for Rusland eller stjålet ukrainsk korn
- skibe, som foretager skib-til-skib-omladninger og mistænkt for brud på sanktioner
- skibe, der mistænkes for ulovligt at forstyrre eller deaktivere deres skibsbårne automatiske identifikationssystem, når de transporterer russisk olie
Havnemyndighederne kan identificere et forsøg på at omflage eller skifte registrering ved at kontrollere et skibs IMO-nummer (det unikke identifikationsnummer, der er tildelt på vegne af Den Internationale Søfartsorganisation).
EU har forbudt søtransport af russisk råolie (fra 5. december 2022) og olieprodukter (fra 5. februar 2023) til ikke-EU-lande. EU har også forbudt levering af dertil knyttet teknisk bistand, mæglervirksomhed og finansiel bistand.
Dette forbud gælder ikke, hvis råolie eller olieprodukter købes til eller under olieprisloftet.
Er transaktioner med russiske banker forbudt?
Siden begyndelsen af Ruslands krig mod Ukraine har der været et fuldstændigt forbud mod transaktioner med den russiske centralbank, Russian Regional Development Bank og Belarus' centralbank.
Mellem 2022 og 2025 indførte EU også et SWIFT-forbud mod flere andre russiske og belarusiske banker. SWIFT er en meddelelsestjeneste, der væsentligt letter udvekslingen af oplysninger mellem banker og andre finansielle institutioner. Som følge af forbuddet kan de berørte banker ikke indhente udenlandsk valuta eller overføre aktiver til udlandet.
I juli 2025 besluttede EU at udvide det eksisterende SWIFT-forbud til at være et fuldstændigt transaktionsforbud. Det betyder, at ingen EU-erhvervsdrivende direkte eller indirekte må deltage i nogen transaktioner med de banker, der er opført på listen. EU udvidede efterfølgende transaktionsforbuddet til at omfatte finansielle operatører fra tredjelande, bl.a. udbydere af kryptoaktiver, der hjælper med at omgå sanktioner, støtter Ruslands krig eller er forbundet med Ruslands finansielle betalingsmeddelelsestjeneste.
Dette forbud gælder i øjeblikket for over 100 russiske banker, fire belarusiske banker og ni banker/finansielle operatører fra andre ikke-EU-lande.
System for overførsel af finansielle betalingsmeddelelser
Siden juni 2024 har EU forbudt anvendelsen af "System for Transfer of Financial Messages" (SPFS), en specialtjeneste for finansielle betalingsmeddelelser, som Ruslands centralbank har udviklet for at neutralisere virkningen af de eksisterende EU-sanktioner.
Det betyder, at EU-enheder, der opererer uden for Rusland, har forbud mod at tilslutte sig SPFS eller tilsvarende specialtjenester for finansielle betalingsmeddelelser. Desuden har EU indført et forbud for kredit- eller finansieringsinstitutter, der er etableret uden for Rusland, og som anvender SPFS.
Hvordan anvendes immobiliserede russiske aktiver?
I februar 2022 forbød Den Europæiske Union som led i sin tredje pakke af sanktioner mod Rusland alle transaktioner vedrørende forvaltningen af Ruslands centralbanks reserver og aktiver.
Som følge heraf er Ruslands centralbanks aktiver og reserver, som indehaves af centralbanker og finansielle institutioner i EU, blevet immobiliseret.
21. maj 2024 tilpassede Rådet den retlige ramme for at sikre, at de ekstraordinære indtægter fra immobiliseringen af Ruslands centralbanks aktiver kan anvendes til at støtte Ukraine og dets genopretning og genopbygning samt dets selvforsvar mod den russiske aggression.
Som følge af immobiliseringen af Ruslands centralbanks aktiver og reserver akkumuleres der ekstraordinære kontantbeholdninger på værdipapircentralernes (CSD'ers) balancer, hvilket resulterer i ekstraordinære indtægter. Disse indtægter skal ifølge gældende regler ikke stilles til rådighed for Ruslands centralbank, heller ikke efter immobiliseringens ophør.
Ifølge EU-reglerne er kun CSD'er, der besidder reserver og aktiver tilhørende Ruslands centralbank til en samlet værdi af mere end 1 mio. €, omfattet af forpligtelsen til særskilt opbevaring af midlerne.
26. juli 2024 modtog EU den første betaling på 1,5 mia. €, som blev afsat til at yde militær støtte til Ukraines væbnede styrker via den europæiske fredsfacilitet (90 %) og til Ukrainefaciliteten (10 %). Den anden betaling på 2,1 mia. € blev stillet til rådighed i april 2025.
Ifølge EU-regler, der blev vedtaget 25. oktober 2024, vil 95 % af de ekstraordinære indtægter fra immobiliseringen af Ruslands centralbanks aktiver, blive tildelt EU-budgettet og kanaliseret gennem samarbejdsmekanismen vedrørende lån til Ukraine, et instrument, som EU har oprettet for at hjælpe Ukraine med at tilbagebetale EU-G7-lån på ca. 45 mia. €. De resterende 5 % vil blive tildelt den europæiske fredsfacilitet.
12. december 2025 vedtog Rådet et midlertidigt forbud mod enhver overførsel af aktiver, der tilhører Ruslands centralbank, og som er immobiliseret i EU, tilbage til Rusland.
Hvorfor har EU forbudt visse medier?
Den Russiske Føderation har ført en systematisk international kampagne med desinformation, informationsmanipulation og fordrejning af fakta for at styrke sin strategi for destabilisering af både sine nabolande og EU og dets medlemsstater.
For at modvirke dette har EU suspenderet 27 af de Kremlstøttede desinformationsforetagenders TV- og radioaktiviteter og ‑licenser:
- EADaily/Eurasia Daily
- Fondsk
- Izvestia
- Katehon
- Krasnaya Zvezda/Tvzvezda
- Lenta
- New Eastern Outlook
- NewsFront
- NTV/NTV Mir
- Oriental Review
- Pervyi Kanal
- REN TV
- RIA Novosti
- RuBaltic
- Russia Today og dets datterselskaber
- Rossiya RTR/RTR Planeta
- Rossiya 24/Russia 24
- Rossiya 1
- Rossiyskaya Gazeta
- SouthFront
- Spas TV-kanal
- Sputnik og dets datterselskaber
- Strategic Culture Foundation
- Tsargrad TV-kanal
- TV Centre International
- Voice of Europe
Rusland bruger alle disse medieforetagender til bevidst at sprede propaganda og føre desinformationskampagner, bl.a. om landets militære aggression mod Ukraine.
Forbuddet omfatter alle transmissions- og distributionsmidler i eller rettet mod EU's medlemsstater, bl.a. kabel, satellit, internet-TV, platforme, websteder og apps.
I overensstemmelse med EU's charter om grundlæggende rettigheder vil foranstaltningerne ikke forhindre disse medieforetagender og deres medarbejdere i at udføre aktiviteter i EU, der ikke involverer TV- og radioudsendelser, f.eks. research og interview.
EU har også indført sanktioner mod medieorganisationer og personer, der er ansvarlige for propaganda og desinformation.
Hvad gør EU for at adressere omgåelse af sanktioner?
I lyset af omfanget af EU's sanktioner har russiske mål anvendt forskellige teknikker til at omgå dem, f.eks. at anvende komplekse finansielle ordninger, forfalske arten eller oprindelsen af de handlede varer eller at benytte sig af ikke-EU-landes jurisdiktioner.
EU har truffet adskillige foranstaltninger for at bekæmpe omgåelse, herunder:
- sanktioner mod personer og enheder, der er involveret i omgåelse
- et forbud mod anløb af EU-havne og restriktioner for levering af en bred vifte af maritime tjenester til ikke-EU-skibe, der mistænkes for at overtræde EU's sanktioner, herunder omgåelse af olieprisloftet (Ruslands skyggeflåde)
- restriktioner for eksport af produkter med dobbelt anvendelse og avancerede teknologiprodukter til hundredvis af enheder, herunder mange uden for Rusland, som direkte støtter Ruslands krig
- et transitforbud for varer, teknologier og slagmarkvarer med dobbelt anvendelse, der eksporteres fra EU til ikke-EU-lande via Ruslands område
- et krav om at EU-moderselskaber skal sikre, at deres datterselskaber uden for EU ikke deltager i aktiviteter, der fører til et resultat, som sanktionerne har til formål at forhindre
- et krav om at EU-erhvervsdrivende skal gennemføre due diligence-mekanismer for salg af slagmarkvarer til ikke-EU-lande
- udvidelse af transaktionsforbuddet til at omfatte ikke-EU-operatører, der er etableret uden for Rusland, og som letter omgåelse af olierelaterede restriktioner
For at begrænse omgåelsen af forbuddet mod ydelse af kryptoaktivtegnebogs-, konto- eller depottjenester til russiske personer og personer bosiddende i Rusland har EU indført et forbud mod, at russiske statsborgere eller fysiske personer, der er bosiddende i Rusland, kan eje eller kontrollere juridiske personer, enheder eller organer, der leverer sådanne tjenester, eller bestride stillinger i deres styrende organer. EU har også vedtaget sanktioner rettet mod kryptoudbydere.
Desuden kræves der nu underretninger for pengeoverførsler på over 100 000 € uden for EU fra enhver enhed, der er etableret i EU, og som ejes eller kontrolleres af Rusland.
I december 2022 udnævnte Europa-Kommissionen David O'Sullivan til særlig udsending for gennemførelsen af EU-sanktioner. Den særlige udsendings opgave er at sikre løbende opsøgende arbejde på højt plan og drøftelser med ikke-EU-lande for at undgå unddragelse eller omgåelse af sanktioner mod Rusland og at sikre, at følsomme slagmarkvarer af europæisk oprindelse ikke finder vej til Rusland.
Hvad er klausulen om eksklusion af Rusland?
Klausulen om eksklusion af Rusland er et kontraktmæssigt krav, der tvinger eksportører i EU af følsomme varer (f.eks. avanceret teknologi, flydele, våben og produkter med dobbelt anvendelse) til at forbyde deres købere i tredjelande at reeksportere disse varer til Rusland eller til brug i Rusland.
Klausulen om eksklusion af Rusland, der blev indført som led i antiomgåelsesforanstaltningerne, kræver, at sælgere indfører klausuler med sanktioner for overtrædelser og overvågningsmekanismer med henblik på at forhindre visse produkter, der giver næring til Ruslands krig, i indirekte at nå frem til Rusland.
Hvordan imødegår EU Ruslands skyggeflåde?
Ruslands skyggeflåde er et stort, hemmeligt netværk af ældre tankskibe, der transporterer russisk råolie eller produkter fremstillet af russisk råolie for at omgå sanktioner og olieprisloftet. Deres aktiviteter gør det muligt for Rusland fortsat at skabe kritiske indtægter til sin krigsøkonomi.
Disse skibe bruger undvigende taktikker som at slukke for sporingssystemer, benytte "falske" flag og andre komplekse ejerskabsstrukturer for at skjule deres identitet, oprindelse og last. Ud over at omgå olieprisloftet transporterer Ruslands skyggeflåde også andre produkter såsom militært udstyr, der er omfattet af sanktioner, eller stjålet ukrainsk korn.
Rådet vedtog første gang foranstaltninger til at imødegå de omgåelsesrisici, som Putins skyggeflåde udgør, i 11. og 12. sanktionspakke.
I sin 14. sanktionspakke, der blev vedtaget i juni 2024, indførte EU et forbud mod anløb af EU's havne og mod levering af tjenesteydelser i forbindelse med søtransport til skibe, der er en del af Ruslands skyggeflåde. Pr. 23. oktober 2025 har EU opført over 630 skibe på denne liste.
EU har desuden indført et forbud mod transaktioner med russiske havne, sluser og lufthavne, der anvendes til omgåelse af olieprisloftet og andre EU-sanktioner, og indført sanktioner (indefrysning af aktiver og rejseforbud) mod enheder og enkeltpersoner, der er ansvarlige for eller involveret i driften af Ruslands skyggeflåde.
Den særlige udsending for gennemførelsen af EU-sanktioner, der blev udnævnt i december 2022, foretager opsøgende arbejde over for tredjelandes flagstater og opfordrer dem indtrængende til at håndhæve sanktioner og forhindre tankskibe, der er opført på listen, i at sejle under deres flag med henblik på at omgå EU's sanktioner.
Skyggeflåden medfører alvorlige risici, bl.a. for potentielle miljøskader samt risici for sikkerheden til søs, integriteten af international handel ad søvejen, kritisk undersøisk infrastruktur og overholdelse af internationale maritime regler og standarder. Rådet vedtog en erklæring i denne henseende i december 2025.
Påvirker EU's sanktioner verdenshandelen med fødevarer og landbrugsprodukter?
Nej, EU's sanktioner mod Rusland har aldrig været rettet mod international handel med fødevarer og landbrugsprodukter. De er ikke rettet mod eller begrænser eksporten af landbrugsprodukter eller fødevarer mellem Rusland og resten af verden og omfatter kun bilateral handel mellem EU og Rusland.
Rusland har eneansvaret for forstyrrelserne af fødevaresikringen i verden. Før Ruslands aggression gik 90 % af Ukraines landbrugseksport til verden gennem Ukraines havne ved Sortehavet. Da Rusland indledte sin krig, iværksatte det en blokade af Ukraines eksport.
Fødevaresikring og prisoverkommelighed er en nøgleprioritet for EU og dets medlemsstater. EU har konsekvent støttet bestræbelserne på at øge fødevaresikringen i verden, f.eks. gennem solidaritetsbanerne mellem EU og Ukraine og FN's Sortehavsinitiativ vedrørende korn.
I juli 2023 besluttede Rusland ensidigt at indstille gennemførelsen af Sortehavsinitiativet vedrørende korn, der blev oprettet i juli 2022.
Koordinerer EU sanktionerne med andre partnere?
Sanktioner er mere effektive, hvis en bred vifte af internationale partnere inddrages. EU har i de seneste år arbejdet tæt sammen med ligesindede partnere om at koordinere sanktionerne.
EU samarbejder med Verdensbankgruppen, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og andre internationale partnere for at forhindre, at Rusland modtager finansiering fra disse institutioner.
For at koordinere den internationale indsats giver Taskforcen for Russiske Eliter, Stedfortrædere og Oligarker EU mulighed for at samarbejde med G7-landene – Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Det Forenede Kongerige og USA – og Australien, så det sikres, at sanktionerne gennemføres.
Selv om EU samarbejder tæt med mange partnere, beslutter hvert af disse tredjelande selvstændigt, hvilke sanktioner de vil pålægge.
Er EU's sanktioner omfattet af folkeretten?
Ja. Alle EU's sanktioner er i fuld overensstemmelse med forpligtelserne i henhold til folkeretten og respekterer samtidig menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder.
Når der er opnået politisk enighed mellem EU's medlemsstater, udarbejdes de nødvendige retsakter af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og/eller Europa-Kommissionen og forelægges for Rådet til vedtagelse.
Rådets forordninger og afgørelser er som almengyldige retsakter bindende for enhver person eller enhed under EU's jurisdiktion. dvs. enhver person eller enhed i EU, enhver EU-borger uanset opholdssted og alle virksomheder og organisationer, der er registreret i henhold til en EU-medlemsstats lovgivning.
Se også
Russia's war against Ukraine: EU sanctions
Krænkelser af menneskerettighederne i Rusland: EU-sanktioner
Ruslands hybride aktiviteter: EU-sanktioner
- Sanktioner vedtaget efter Ruslands militære aggression mod Ukraine (Europa-Kommissionen)
- EU's restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands angrebskrig mod Ukraine (EU-Tidende)
- EU-sanktioner over for Belarus
- EU's sanktioner mod Iran
- EU-sanktioner mod Nordkorea
- Hvorfor EU vedtager sanktioner
- EU's solidaritet med Ukraine
Seneste gennemgang: 23. juli 2026