Skip to content
  • Rådet for Udenrigsanliggender

Rådet (udenrigsanliggender), 26. juni 2023

Vigtigste resultater

Ruslands angrebskrig mod Ukraine

Rådet (udenrigsanliggender) udvekslede synspunkter om den russiske aggression mod Ukraine.

I begyndelsen af Rådets drøftelser kom EU's ministre med deres vurdering af den seneste udvikling i Rusland med hensyn til Wagnergruppens oprør.

Josep Borrell, EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Situationen er fortsat kompleks og uforudsigelig. Vi forbliver årvågne og fast besluttede på en stærk koordinering med vores partnere, de 27 medlemsstater og nabolandene. Disse begivenheder har vist, at den russiske stats og Putins personlige troværdighed er svækket. Det politiske system har slået revner. Tidligere havde vi at gøre med et Rusland, der var farligt, fordi det udgjorde en trussel, fordi det har magt og kapacitet til at invadere fredelige naboer – som det gjorde. Risikoen ligger nu i den interne politiske ustabilitet og denne store atomkrafts skrøbelighed. Det er nu vigtigere end nogensinde at fortsætte støtten til Ukraine.
Josep Borrell, EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Josep Borrell, EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, talte derefter til EU's ministre via videokonference og orienterede dem om den seneste udvikling på stedet og Ukraines militære prioriteter og behov, både på kort og lang sigt.

EU's ministre bekræftede på ny EU's tilsagn om at støtte Ukraine under modoffensiven med hensyn til både udstyr og uddannelse. Hvad angår dette orienterede den højtstående repræsentant Rådet om, at EU's militære bistandsmission til støtte for Ukraine (EUMAM Ukraine) allerede har uddannet 24 000 ukrainske soldater, hvilket vil sætte EU i stand til at nå målet om 30 000 længe inden udgangen af 2023.

Rådet vedtog et supplement på 3,5 mia. € til den europæiske fredsfacilitet (EPF) for at sikre EPF's finansielle holdbarhed og forudsigelighed på længere sigt og yde fortsat støtte til Ukraine, samtidig med at facilitetens globale geografiske anvendelsesområde bevares.

Endelig drøftede Rådet den globale outreachindsats, som EU har iværksat for at fremme planerne om en omfattende, retfærdig og varig fred for Ukraine i overensstemmelse med principperne i FN-pagten.

Forbindelserne mellem EU og Latinamerika og Caribien

Rådet (udenrigsanliggender) drøftede en styrkelse af EU's partnerskab med Latinamerika og Caribien forud for det kommende topmøde mellem EU og CELAC 17.-18. juli i Bruxelles.

Ministrene udvekslede især synspunkter om den "nye dagsorden for forbindelserne mellem EU og Latinamerika og Caribien", som Kommissionen og den højtstående repræsentant fremlagde 7. juni 2023.

De drøftede også prioriteterne for topmødet mellem EU og CELAC, og hvordan det kan blive en katalysator for en positiv omstilling af den overordnede EU-LAC-dagsorden.

EU vil arbejde på at opnå en regelmæssig og struktureret biregional dialog for at sikre opfølgning og gennemførelse af konkrete tiltag på områder af fælles interesse.

Digitalt diplomati

Rådet havde sin årlige drøftelse om digitalt diplomati og godkendte Rådets konklusioner om spørgsmålet.

EU's ministre var enige om, at EU bør spille en central rolle som den, der udformer det globale digitale regelsæt for kritiske teknologier – lige fra GDPR til kunstig intelligens – og som en førende teknologisk magt.

EU bør desuden bruge sin Team Europe-tilgang for bedre at kunne forsvare sin menneskecentrerede digitale model der, hvor der træffes afgørelse om digitale regler i multilaterale organer såsom FN, ITU, UNESCO og OECD.

EU ønsker at arbejde sammen med betroede partnere og kombinere fremme af EU-modellen gennem lovgivningsmæssig konvergens og kapacitetsopbygning med investeringer i digital infrastruktur og bekæmpelse af digitale uligheder. Global Gateway vil være et vigtigt instrument i den henseende.

Aktuelle sager

Rådet (udenrigsanliggender) havde en udveksling om dialogen mellem Beograd og Pristina. Den højtstående repræsentant orienterede EU's ministre om de møder, han holdt med Serbiens præsident Aleksandar Vučić og Kosovos* premierminister Albin Kurti 22. juni i Bruxelles for at finde løsninger på den aktuelle krise. Medlemsstaterne understregede deres dybe bekymring over de fortsatte spændinger i det nordlige Kosovo og understregede, hvor vigtigt det er, at parterne omgående nedtrapper dem i overensstemmelse med de retningslinjer, der blev fremlagt i EU's erklæring af 3. juni.

Vi udtrykte tilfredshed med løsladelsen af de tre kosovoske politifolk, der var blevet tilbageholdt i Beograd. Medlemsstaterne vil om nødvendigt træffe foranstaltninger for at øge Den Europæiske Unions indflydelse og støtte dialogen om normalisering. Lad mig understrege, at der skal afholdes valg i alle fire kommuner i den nordlige del af landet, som kosovoserberne skal deltage i uden betingelser, og at begge parter skal vise, at de er rede til at opfylde deres dialogforpligtelser. Medlemsstaterne er fortsat rede til at træffe yderligere foranstaltninger, hvis der ikke sker fremskridt. Og de understregede med rette, at vi forventer en europæisk opførsel fra fremtidige medlemmer af Den Europæiske Union. Josep Borrell, EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

* Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244/1999 og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.

Rådet udvekslede synspunkter om Tunesien på baggrund af Europa-Kommissionens formands og de italienske og nederlandske premierministres besøg for nylig. Ministrene var enige om, at EU fortsat vil bidrage til tackling af den vanskelige sociale og økonomiske situation, som landet står i. For at sikre stabiliteten i Tunesien tilbød EU en omfattende samarbejdspakke, som nu skal godkendes af Rådet.

Endelig henviste den højtstående repræsentant til det arbejde, som formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, udfører med henblik på en normalisering af forbindelserne mellem Armenien og Aserbajdsjan.

Rådets konklusioner og andre afgørelser

Rådet godkendte konklusioner om Somalia og Den Internationale Straffedomstol på 25-året for Romstatutten.

Rådet vedtog også niende pakke af restriktive foranstaltninger vedrørende yderligere 7 personer, der er ansvarlige for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Iran, og afgørelser om forlængelse af mandatet for EUBAM Libya, EUBAM Rafah og EUPOL COPPS.

Rådet vedtog også uden debat punkterne på listen over ikkelovgivningsmæssige A-punkter.

Mødedokumenter

Resultatdokumenter

Pressemeddelelser

Presseinformation

Pressekontakter

Hvis du ikke er journalist, bedes du sende din forespørgsel til informationsafdelingen.

Akkreditering og pressearrangementer

Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.

Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.

Hold dig opdateret

Øvrige samlinger: Rådet for Udenrigsanliggender

Se flere møder

Seneste gennemgang: 5. februar 2025