"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Rådet (udenrigsanliggender) havde en drøftelse om situationen i Israel og i regionen på grundlag af udenrigsministrenes uformelle videokonference 10. oktober og videokonferencen mellem medlemmerne af Det Europæiske Råd 17. oktober.
Rådet fordømte endnu en gang Hamas' terrorangreb og opfordrede til øjeblikkelig løsladelse af de gidsler, der tilbageholdes af Hamas. EU's ministre bekræftede, at Israel har ret til at forsvare sig i overensstemmelse med den humanitære folkeret.
Vi må fordømme terrorangrebene, og vi skal så vidt muligt undgå en humanitær krise i Gaza. Derfor er det absolut nødvendigt, at vi yder humanitær bistand, og at de mennesker, der har brug for den, har adgang til den.
De første konvojer er ankommet, men ikke mange. Før krigen var der ca. 100 lastbiler om dagen, der krydsede grænsen til Gaza; nu er det ca. 20 om dagen, og behovene er endnu større nu end tidligere.
Disse første konvojer er et positivt signal, men vi skal øge antallet og få dem hurtigere ind i Gaza. Vi skal levere medicin og fødevarer, og ministrene var enige om, at vi også er nødt til at levere det brændstof, der er nødvendigt for at få afsaltningsanlæggene til at fungere.
Josep Borrell, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
EU og dets medlemsstater vil fortsætte deres intensive opsøgende arbejde over for regionale partnere og internationale aktører for at forhindre en bredere regional optrapning. Udenlandsk indblanding og desinformationskampagner bør imødegås.
Endelig fastholdt Rådet sit endelige mål om at opnå en tostatsløsning. Ministrene drøftede det langsigtede fredsperspektiv i regionen og blev enige om, at det vil være afgørende at puste nyt liv i den politiske proces.
Ruslands angrebskrig mod Ukraine
Som opfølgning på deres historiske fælles besøg i Kyiv 2. oktober 2023 drøftede EU's udenrigsministre den russiske aggression mod Ukraine med fokus på kort- og langsigtet støtte.
Rådet drøftede, hvordan Ukraines mest presserende behov bedst kan opfyldes – bl.a. gennem mere luftforsvar og mere ammunition. Derefter var der en udveksling af synspunkter om konkrete forslag til EU's fremtidige sikkerhedsmæssige tilsagn.
Sikkerhedsmæssige tilsagn – der kombinerer traditionel militær bistand med andre elementer med fokus på cybersikkerhed, minerydning og den generelle styrkelse af Ukraines modstandsdygtighed – vil ikke blot hjælpe Ukraine med at forsvare sig, men også med at afskrække fra eventuelle fremtidige angrebshandlinger og modstå destabiliseringsbestræbelser.
Den højtstående repræsentant understregede derefter behovet for at styrke EU's forsvarsindustri ved at øge produktionen af ammunition for at opfylde Ukraines behov og genopbygge EU's lagre. Samarbejdet mellem den europæiske og den ukrainske forsvarsindustri bør også styrkes med fuld respekt for medlemsstaternes sikkerheds- og forsvarspolitik og deres forfatningsmæssige begrænsninger.
Endelig kom ministrene også ind på, hvordan Ukraines fredsplan bedst kan støttes med henblik på at sikre den bredest mulige støtte i FN.
Andre afgørelser
Rådet vedtog en ramme for sanktioner rettet mod dem, der undergraver stabiliteten, demokratiet og retsstaten i Niger.
Rådet godkendte også uden debat punkterne på listen over ikkelovgivningsmæssige A-punkter.
19. ministermøde mellem EU og Centralasien
I tilknytning til samlingen i Rådet (udenrigsanliggender) deltog ministrene i 19. ministermøde mellem EU og Centralasien sammen med udenrigsministrene fra Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan.
Parterne godkendte i fællesskab køreplanen mellem EU og Centralasien med henblik på at uddybe forbindelserne mellem EU og Centralasien og drøftede, hvordan man kan fremme interregionalt samarbejde om fælles sikkerhedsudfordringer, konnektivitet, økonomi og handel, miljø, vand og klima, uddannelse, videnskab og innovation samt mellemfolkelige kontakter og fremme dybere bånd mellem EU og Centralasien.
Ministrene gav udtryk for EU's stærke engagement i Centralasien i forbindelse med udfordringerne som følge af den regionale dynamik med fokus på konsekvenserne af Ruslands angrebskrig mod Ukraine og situationen i Afghanistan.
Udenrigsministermødet i dag bekræfter et nyt niveau af samarbejde mellem vores regioner. I en verden, der står over for krævende udfordringer, men også nye muligheder, ved vi, at vi kan opnå mere, når vi handler i fællesskab.
Josep Borrell, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Parterne bekræftede på ny deres regioners vilje til at overholde FN-pagten og de grundlæggende folkeretlige principper. Ministrene understregede behovet for at samarbejde effektivt for at forhindre omgåelse af EU's sanktioner mod Rusland via centralasiatiske områder.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Vi må fordømme terrorangrebene, og vi skal så vidt muligt undgå en humanitær krise i Gaza. Derfor er det absolut nødvendigt, at vi yder humanitær bistand, og at de mennesker, der har brug for den, har adgang til den. De første konvojer er ankommet, men ikke mange. Før krigen var der ca. 100 lastbiler om dagen, der krydsede grænsen til Gaza; nu er det ca. 20 om dagen, og behovene er endnu større nu end tidligere. Disse første konvojer er et positivt signal, men vi skal øge antallet og få dem hurtigere ind i Gaza. Vi skal levere medicin og fødevarer, og ministrene var enige om, at vi også er nødt til at levere det brændstof, der er nødvendigt for at få afsaltningsanlæggene til at fungere.
