"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Rådet (udenrigsanliggender) drøftede situationen i Israel, Gazastriben og regionen på grundlag af den erklæring, som Rådet enstemmigt havde vedtaget dagen før, og som bl.a. opfordrer til øjeblikkelige humanitære pauser i fjendtlighederne i Gaza og etablering af humanitære korridorer.
Ministrene fokuserede især på den humanitære situation i Gaza og blev orienteret om spørgsmålet af kommissær Janez Lenarčič. Rådet understregede, at åbningen af grænseovergangen i Rafah er en positiv udvikling, men utilstrækkelig til at lette den humanitære situation.
Ministrene understregede behovet for øget transitkapacitet, enten ved åbning af flere landgrænseovergange eller ved etablering af en særlig sejlrute, og anmodede endnu en gang om øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle gidsler og adgang til dem for Røde Kors.
Rådet drøftede derefter behovet for at undgå optrapning og afsmittende virkninger på regionen. Med henblik herpå henvender EU sig til alle relevante regionale aktører, idet der lægges særlig vægt på situationen med Hizbollah ved den nordlige israelske grænse til Libanon.
Endelig fokuserede Rådet på behovet for at arbejde på en mere langsigtet løsning, et postkonfliktscenarie, der kan sikre stabilitet og varig fred i Palæstina, Israel og regionen som helhed.
Denne dramatiske krise, vi gennemlever, har utroligt høje omkostninger med hensyn til menneskeliv – israelske og palæstinensiske – og viser, at det internationale samfund politisk og moralsk har spillet fallit. Vi har ikke fundet en løsning på denne situation. Og det skal nu være en anledning, der får folk til at indse, at en løsning er absolut nødvendig, og at fremtiden indebærer to stater. Det handler ikke kun om at genopbygge Gaza. Det har vi gjort flere gange før. Vi er nødt til at opbygge en stat for palæstinenserne.
Josep Borrell, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Den højtstående repræsentant foreslog ministrene en række betingelser for arbejdet hen imod en løsning i tæt samarbejde med USA og de arabiske stater.
Vi kan ikke have tvangsfordrivelse af det palæstinensiske folk uden for Gaza. Vi kan ikke have en udvisning af palæstinensere, der håber, at de vil blive huset et andet sted. [...] Ingen territorial ændring eller reduktion af Gazas område. Nej til de israelske forsvarsstyrkers genbesættelse på permanent basis. Nej til Hamas' tilbagevenden til Gaza.
Josep Borrell, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Den højtstående repræsentant understregede, at situationen i Gaza ikke fremover kan adskilles fra det overordnede palæstinensiske spørgsmål, men skal være en del af den samlede og varige løsning. De forskellige aktører må forpligte sig til at finde løsninger med en palæstinensisk myndighed i Gaza, hvis mandat og legitimitet nøje skal fastlægges og vedtages af FN's Sikkerhedsråd.
Den højtstående repræsentant understregede også betydningen af en stærkere inddragelse af de arabiske lande og en større inddragelse af Den Europæiske Union i regionen.
EU's udenrigsministre drøftede den russiske aggression mod Ukraine, efter at Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, havde talt til EU's ministre via videokonference og orienteret dem om den seneste udvikling på stedet og Ukraines militære prioriteter og behov.
Rådet gentog sit urokkelige tilsagn om at støtte Ukraine og hjælpe landet med at forsvare sig mod Putins krig. Ministrene drøftede endvidere EU's militære støtte og fremtidige sikkerhedsforpligtelser efter anmodning fra de europæiske ledere i oktober 2023.
Den højtstående repræsentant bekræftede, at den første prioritet er at sikre yderligere militær støtte gennem den foreslåede særlige finansieringsramme inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet – bistandsfonden for Ukraine fra 2024.
Desuden vil EU fortsætte med at uddanne ukrainske soldater gennem EU's rådgivende mission i Ukraine, som allerede har uddannet mere end 30 000 soldater på mindre end et år, og vil uddanne 10 000 flere i den kommende periode.
Endelig vil EU insistere på en anden nøgleprioritet, nemlig Ukraines fredsformel, som Rådet anser for at være det eneste forslag til en retfærdig og varig fred, som skal drøftes på internationalt plan.
Armenien/Aserbajdsjan
Rådet (udenrigsanliggender) drøftede Armenien/Aserbajdsjan i lyset af Aserbajdsjans militæroperation i Nagorno-Karabakh 19.-20. september 2023, den efterfølgende massefordrivelse af over 100 000 armeniere i Karabakh og de igangværende bestræbelser på at normalisere forbindelserne.
Det Europæiske Råd drøftede i oktober 2023, hvordan EU's samarbejde med Armenien kan styrkes yderligere, og hvordan landets demokratisk valgte myndigheder, dets modstandsdygtighed, dets sikkerhed og de fortsatte reformer i landet kan støttes.
På grundlag heraf besluttede Rådet at undersøge muligheden for at yde ikkedødbringende støtte til Armenien inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet og styrke EU-missionen i Armenien for at give mulighed for flere observatører og flere patruljeringer, bl.a. i følsomme områder. Ministrene kom også ind på muligheden for at tillade visumliberalisering for Armenien.
Vi er nødt til at være meget opmærksomme på ethvert forsøg på at destabilisere Armenien, internt og eksternt. Vores budskab til Aserbajdsjan er klart: Enhver krænkelse af Armeniens territoriale integritet er uacceptabel og vil få alvorlige konsekvenser for kvaliteten af vores forbindelser.
Vi opfordrer til en genoptagelse af forhandlingerne mellem Armenien og Aserbajdsjan på grundlag af det arbejde, som formanden for Det Europæiske Råd har udført. Vi har brug for, at fredsaftalen indgås, og vi er fast besluttede på at fortsætte i vores mæglerrolle. Vi besluttede at indbyde den armenske udenrigsminister til et møde i tilknytning til en af de kommende samlinger i Rådet (udenrigsanliggender).
Josep Borrell, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Andre afgørelser
Rådet vedtog også uden debat punkterne på listerne over lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige A-punkter.
Klimadiplomati
EU's udenrigsministre mødtes med den indstillede formand for COP28, Sultan Al Jaber, til en drøftelse om klimadiplomati. Drøftelsen bekræftede, at EU er fast besluttet på at sikre, at FN's klimakonference på trods af den aktuelle geopolitiske uro fortsat fokuserer på den eksistentielle kamp mod global opvarmning og klimaændringer med ambitiøse beslutninger og tilsagn.
Ministermøde mellem EU og Vestbalkan
Efter afslutningen af den formelle samling i Rådet (udenrigsanliggender) deltog EU's ministre i ministermødet mellem EU og Vestbalkan sammen med de seks udenrigsministre fra partnerne på Vestbalkan: Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo*, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien.
Formålet med ministermødet var yderligere at intensivere EU's engagement med Vestbalkan med fokus på fælles sikkerhedsudfordringer såsom udenlandsk indblanding og informationsmanipulation, cybertrusler og konsekvenserne af Ruslands aggression mod Ukraine samt samarbejde i internationale fora.
* Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244/1999 og ICJ's udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Denne dramatiske krise, vi gennemlever, har utroligt høje omkostninger med hensyn til menneskeliv – israelske og palæstinensiske – og viser, at det internationale samfund politisk og moralsk har spillet fallit. Vi har ikke fundet en løsning på denne situation. Og det skal nu være en anledning, der får folk til at indse, at en løsning er absolut nødvendig, og at fremtiden indebærer to stater. Det handler ikke kun om at genopbygge Gaza. Det har vi gjort flere gange før. Vi er nødt til at opbygge en stat for palæstinenserne.