"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Forud for den dystre fireårsdag for Ruslands omfattende invasion af Ukraine drøftede Rådet Ruslands angrebskrig mod Ukraine.
I morgen markerer vi et brutalt og meningsløst jubilæum. Ukraine betaler en høj pris for Ruslands fatale fejlvurdering, samtidig med at Moskva heller ikke har nået nogen af sine strategiske mål. Landets militær er kørt fast, dets økonomi er i hurtig tilbagegang, og ukrainerne yder modstand og holder fast.
Kaja Kallas, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formand for Rådet (udenrigsanliggender)
Ministrenes drøftelse begyndte med et indlæg via videokonference fra Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, som gav et overblik over situationen i Ukraine og Ukraines mest presserende prioriteter.
Den efterfølgende drøftelse blandt EU-27 fokuserede på, hvordan presset på Rusland kan øges yderligere, og Ukraine kan støttes. Arbejdet med en 20. pakke restriktive foranstaltninger over for Rusland er stadig i gang, men Rådet har besluttet at forlænge de restriktive foranstaltninger, der blev vedtaget som reaktion på Ruslands ulovlige annektering af visse ikkeregeringskontrollerede områder i Ukraine, med endnu et år indtil 24. februar 2027. Desuden vedtog Rådet restriktive foranstaltninger over for yderligere otte personer, der er ansvarlige for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i Rusland.
Desuden meddelte den højtstående repræsentant, at hun har besluttet at begrænse den maksimale størrelse af den russiske mission i EU til 40 personer, og hun samarbejder med Europa-Kommissionen om at holde en lang række tidligere russiske soldater uden for Schengenområdet.
Med hensyn til støtte til Ukraine godkendte Rådet en revision af planen for Ukraine for at tage hensyn til to ekstraordinære bidrag fra Sverige til Ukrainefaciliteten, som består af ca. 260 mio. € i ikketilbagebetalingspligtig støtte. Rådet kom også ind på spørgsmålet om støttelånet til Ukraine på 90 mia. € for årene 2026-2027.
Rådet drøftede derefter udviklingen i de amerikanskledede fredsforhandlinger, og spørgsmålet om hvordan EU kan støtte det diplomatiske spor og bidrage til sikkerhedsgarantier.
Europa har en klar og legitim interesse i, hvordan Ruslands krig slutter. For at europæiske interesser ikke bliver en kollateral skade, skal vi være tydelige med hensyn til, hvad vi forventer af Rusland. Respekt for grænserne, ophør af sabotage, betaling af krigsskadeserstatning og tilbagegivelse af ukrainske bortførte børn er ikke langt ude krav, de bør være udgangspunktet.
Kaja Kallas, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formand for Rådet (udenrigsanliggender)
EU's udenrigsministre drøftede situationen i Mellemøsten i lyset af den seneste udvikling vedrørende Gaza og Vestbredden, Iran og Syrien.
Gaza og Vestbredden
Under frokosten udvekslede ministrene synspunkter med den højtstående repræsentant for Gaza, Nickolay Mladenov, om de næste skridt i gennemførelsen af den omfattende plan for at bringe Gazakonflikten til ophør og den rolle, som det nyligt oprettede fredsråd spiller. Drøftelsen bidrog til at klarlægge mulighederne for EU's engagement, herunder med hensyn til forvaltnings- og sikkerhedsordninger, uden at dette berører fremtidige beslutninger.
I starten af den efterfølgende drøftelse fik ministrene også selskab af Alexander De Croo, administrator for De Forenede Nationers Udviklingsprogram (UNDP), som orienterede ministrene om sit nylige besøg i regionen og den alvorlige humanitære situation i Gaza samt UNDP's rolle.
Reelle fremskridt i Gaza afhænger af, at Hamas afvæbnes, og at de israelske styrker trækker sig tilbage. […] Den Europæiske Union støtter en fremtid for Gaza.
Kaja Kallas, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formand for Rådet (udenrigsanliggender)
Ministrene drøftede EU's bidrag til gennemførelsen af den omfattende plan for at bringe Gazakonflikten til ophør i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 2803 efter USA's meddelelse af 14. januar om iværksættelsen af planens anden fase.
Som opfølgning på det konstituerende møde i fredsrådet 19. februar i Washington D.C. udvekslede ministrene synspunkter om mulige EU-bidrag på tværs af planens humanitære, forvaltningsmæssige, sikkerhedsmæssige og genopbygningsmæssige aspekter, samtidig med at de mindede om deres betænkeligheder med hensyn til rådets charter.
De udtrykte også dyb bekymring over den alvorlige humanitære situation i Gaza, herunder spørgsmålet om NGO'ers registreringer, og kom desuden ind på det øgede FSFP-engagement, navnlig gennem redeployering af EU BAM Rafah og opskalering af EUPOL COPPS til støtte for uddannelse af det palæstinensiske politi og strafferetlige aktører.
Med hensyn til Vestbredden drøftede Rådet de seneste foranstaltninger, som den israelske regering har vedtaget for at ændre procedurerne for registrering og erhvervelse af jord. Ministrene udtrykte alvorlig betænkelighed med hensyn til, om disse afgørelser udgør en overtrædelse af folkeretten og yderligere undergraver bestræbelserne på at nå frem til en fredelig løsning og en tostatsløsning.
Ministrene bekræftede også på ny EU's støtte til Den Palæstinensiske Myndighed og understregede samtidig vigtigheden af fortsatte reformbestræbelser.
Udenrigsministrene gjorde også status over situationen i Iran i lyset af de igangværende forhandlinger mellem USA og Iran og EU's nylige beslutning af 19. februar 2026 om at opføre Den Islamiske Revolutionsgarde (IRGC) på listen over terrororganisationer. Ministrene gentog deres bekymring over Irans atomprogram og bekræftede samtidig behovet for at holde dialogkanalerne åbne for at undgå risikoen for militær optrapning eller intern destabilisering.
Vinduet for diplomati vindue er meget smalt. Vi har selvfølgelig mange betænkeligheder med hensyn til Iran, dets atomprogram, dets ballistiske missiler og støtte til terrorister, som også er en trussel mod Europa. Men enhver militær intervention risikerer at få konsekvenser, der er vanskelige at kontrollere.
Kaja Kallas, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formand for Rådet (udenrigsanliggender)
Ministrene drøftede situationen i Syrien i lyset af den igangværende overgangsproces, herunder den nylige aftale mellem overgangsmyndighederne og de syriske demokratiske styrker, og understregede samtidig sikkerhedssituationens skrøbelighed.
Rådet bekræftede, at det er parat til at støtte en inkluderende politisk overgang og bæredygtig genopbygning, herunder gennem øget EU-engagement. Ministrene drøftede også den nylige optrapning af volden i den nordøstlige del af landet og fremhævede de fortsatte sikkerhedsrisici i forbindelse med lejre og detentionsfaciliteter, der har modtaget tidligere Da'esh-krigere og deres familier. De understregede behovet for at skabe betingelserne for flygtninges sikre tilbagevenden og betydningen af EU's bidrag til rehabiliterings- og reintegrationsprogrammer.
Forud for samlingen i Rådet (udenrigsanliggender) blev der holdt et morgenmadsmøde med en uformel udveksling om hybride trusler og udenlandsk informationsmanipulation og indblanding (FIMI).
Moderne krige bekæmpes ikke kun med kampvogne og droner, men også med løgne og algoritmer. FIMI er et våben, der er rettet mod kernen i vores demokratier. […] Vi har ikke råd til at tabe kampen om information. […] I dag bekræftede ministrene igen, at der er behov for tydeligere kommunikation om vores værdier, og om hvad Europa står for, for skærpelse af sanktionerne mod FIMI-netværk og styrkelse af samarbejdet med de retshåndhævende myndigheder.
Kaja Kallas, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formand for Rådet (udenrigsanliggender)
Rådet forlængede mandatet for EU's maritime sikkerhedsoperation med henblik på at sikre retten til fri sejlads i forbindelse med krisen i Det Røde Hav (EUNAVFOR ASPIDES) indtil 28. februar 2027.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
