"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Rådet (udenrigsanliggender) drøftede situationen i Mellemøsten og startede med EU's bidrag til sikkerhed og stabilisering i Gaza.
Vores to missioner på stedet kan opskalere operationerne: Den ene bistår ved grænseovergangene og den anden støtter det palæstinensiske politi. Begge kan yde værdifulde bidrag til fredsplanen og den internationale stabiliseringsstyrke, men vi har brug for den israelske sides godkendelse.
Kaja Kallas, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formand for Rådet (udenrigsanliggender)
I den forbindelse fokuserede ministrene på EU's FSFP-missioner, EU BAM Rafah og EUPOL COPPS, reformen af Den Palæstinensiske Myndighed, humanitær bistand og genopbygning, som flere ministre var enige i, at EU bør have større indflydelse på.
Herefter drøftede Rådet situationen i Syrien – et år efter Assadregimets fald. Drøftelsen fokuserede på, hvordan Syriens overgangsproces forløbet, og på, hvordan EU bedre kan støtte regeringsførelsen, reformer i sikkerhedssektoren og handel.
Assadregimet faldt for et år siden, og Syrien står stadig over for enorme udfordringer. Sekterisk vold, manglende inddragelse, mangel på ordentlige institutioner, retsstatsprincippet – disse problemer eksisterer stadig. […] Vi må ikke glemme, at EU var først til at ophæve sanktionerne for at hjælpe landet med genopbygningen. Men det er ikke nok at ophæve sanktionerne for at opnå økonomisk velstand. Investorerne skal kunne stole på retssystemet. Investorerne skal være sikre på, at situationen er stabil og ikke løber løbsk.
Kaja Kallas, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formand for Rådet (udenrigsanliggender)
Ministrene drøftede behovet for at tilpasse EU's sanktionsordning alt efter situationens udvikling, og gå videre med et nyt politisk partnerskab mellem EU og Syrien.
Til slut drøftede Rådet kort situationen i Libanon forud for mødet i Associeringsrådet EU-Libanon.
Under en arbejdsfrokost udvekslede Rådet (udenrigsanliggender) synspunkter om de bilaterale forbindelser mellem EU og Kina, bl.a. om de geoøkonomiske forbindelser og geopolitiske spørgsmål.
Kina bruger i stigende grad økonomiske bånd som våben til at opnå politiske mål. Vi offentliggjorde for nylig vores fælles økonomiske sikkerhedsstrategi med Kommissionen og planlægger at diversificere vores forsyning af kritiske mineraler. I dag drøftede ministrene, hvordan vi bedre kan udbrede vores handelsarsenal for at styrke Europas modstandsdygtighed. Der er ikke noget europæisk land, der alene kan matche Kina. Enhed er styrken her.
Kaja Kallas, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formand for Rådet (udenrigsanliggender)
Rådet (udenrigsanliggender) drøftede den russiske aggression mod Ukraine efter et indlæg via videoforbindelse fra Ukraines udenrigsminister, Andrij Sybiha, som gav et overblik over situationen på stedet, bl.a. de nuværende diplomatiske overvejelser, og Ukraines mest presserende prioriteter.
Vi har to prioriteter: vi skal øge presset på Moskva og øge støtten til Kyiv. Europa yder i år en rekordstor militærstøtte til Ukraine på 27 mia. €, og vi har også opfyldt vores løfte om at levere 2 mio. artillerigranater. Men det står også klart, at det ikke er nu, at vi skal sænke farten. Vi skal gøre mere for at styrke Ukraines forsvar og landets kort i forhandlingerne, når Rusland fortsat siger nej til fred.
Kaja Kallas, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formand for Rådet (udenrigsanliggender)
Den efterfølgende EU-27-drøftelse fokuserede først på EU's sikkerhedsgarantier til Ukraine. Ministrene udvekslede synspunkter om målet med at give Ukraine en styrkeposition i de igangværende diplomatiske forhandlinger.
Ministrene gjorde det klart, at enhver fredsaftale skal omfatte solide sikkerhedsgarantier. Da Ukraine er blevet presset til at opgive NATO-medlemskab, vil det være den eneste garanti, der kan forhindre Rusland i at invadere igen. EU vil gøre, hvad det kan, bl.a. med uddannelse og støtte til forsvarsindustrien.
Kaja Kallas, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formand for Rådet (udenrigsanliggender)
Ministrene kom ind på spørgsmålet om finansiering til Ukraine i 2026-2027 forud for de kommende drøftelser på Det Europæiske Råds møde i december.
Endvidere fokuserede ministrenes drøftelse på, hvordan presset på Rusland kan øges, navnlig gennem foranstaltninger med det formål at stoppe skyggeflåden og dem, der muliggør dens operationer. I den forbindelse vedtog Rådet restriktive foranstaltninger over for ni aktører, som muliggør skyggeflåden.
Ministrene var enige i, at bekæmpelse af Ruslands skyggeflåde bør være en hovedprioritet for EU, og at arbejdet med at indføre yderligere restriktive foranstaltninger over for både skyggeflåden og dem, der muliggør den, bør fortsætte regelmæssigt.
Endelig indførte Rådet yderligere restriktive foranstaltninger over for tolv personer og to enheder i lyset af Ruslands fortsatte hybride aktiviteter, bl.a. udenlandsk informationsmanipulation og indblanding over for EU og dets medlemsstater og partnere, og udvidede sanktionerne mod Belarus i lyset af de seneste krænkelser af luftrummet i Litauen og andre medlemsstater, der er berørt af Belarus' hybride aktiviteter.
Rådet vedtog en erklæring fra Den Europæiske Union og dens medlemsstater om at gøre fuld brug af havretten vedrørende trusler fra "skyggeflåden" og beskyttelse af kritisk undersøisk infrastruktur.
Under aktuelle sager orienterede den højtstående repræsentant udenrigsministrene om den optrappede vold i den østlige del af Den Demokratiske Republik Congo, herunder situationen i De Store Søers Område.
Under eventuelt orienterede Cypern Rådet om Cyperns kandidatur til OSCE's formandskab. Slovenien nævnte det nylige møde med de vestafrikanske stater i tilknytning til topmødet mellem EU og AU, som Slovenien var formand for på den højtstående repræsentants vegne, og Østrig orienterede om det nylige møde mellem Friends of the Western Balkans i Wien
Rådet vedtog yderligere sanktioner mod tre personer og en enhed, der er ansvarlige for bandevold i Haiti.
Rådet godkendte konklusioner om "fremme af gensidigt fordelagtige partnerskaber gennem bedre finansiering, ligestilling mellem kønnene, global sundhed og handel", som bekræfter på ny EU's engagement i internationale partnerskaber som en hjørnesten i dets optræden udadtil, der bidrager til bæredygtig udvikling, udryddelse af fattigdom, global stabilitet og en regelbaseret international orden.
Ministrene godkendte den samlede tilgang i konklusionerne, navnlig om udviklingsfinansiering, effektiv gennemførelse af EU's globale sundhedsstrategi, fremme af ligestilling mellem kønnene og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder samt styrkelse af handelskapaciteten gennem bistand til handel.
Ved at godkende disse konklusioner bekræftede Rådet, at EU er rede til at tilpasse sin optræden udadtil til et foranderligt globalt miljø og samtidig forblive en pålidelig og principfast partner, bl.a. som den største globale yder af ODA, sammen med medlemsstaterne. Det opfordrede til effektiv gennemførelse, målbar virkning, gennemsigtighed og ansvarlighed inden for alle indsatsområder og til fortsat samarbejde med internationale partnere og institutioner for at fremme bæredygtig udvikling, global sundhedssikkerhed, ligestilling mellem kønnene og inklusiv handel i overensstemmelse med 2030-dagsordenen og andre internationale forpligtelser.
Denne ressource er i øjeblikket kun tilgængelig på følgende sprog:
Rådet vedtog konklusioner med henblik på gennemgangskonferencen i 2026 mellem parterne i traktaten om ikkespredning af kernevåben (NPT), som gentog dets utvetydige støtte til NPT som hjørnestenen i den samlede ordning for ikkespredning af kernevåben, grundlaget for den fortsatte atomnedrustning samt et vigtigt led i udviklingen af anvendelser af kerneenergi til fredelige formål. Forud for gennemgangskonferencen i 2026 står traktaten over for betydelige udfordringer, herunder en genopblussen af atomretorikken, som det ses ved Ruslands handlinger i dets uberettigede og ulovlige omfattende angrebskrig mod Ukraine.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
