"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Rådet drøftede Ruslands angrebskrig mod Ukraine efter en uformel udveksling af synspunkter med Ukraines udenrigsminister, AndrijSybiha, via videokonference.
Ministrenes efterfølgende drøftelse fokuserede på konsekvenserne af krisen i Mellemøsten for Ukraine og Ruslands angrebskrig, navnlig dens militære og energimæssige følger.
Ministrene gjorde det klart, at Ukraine fortsat er Europas højeste sikkerhedsprioritet, og at opmærksomheden på Ukraine ikke vil få lov til at svinde. De droner, der rammer Kyiv, rammer også Golfstaterne, og eftersom Ukraine har det bedste droneforsvar, drøftede vi også kort, hvordan vi kan knytte disse ting sammen.
Kaja Kallas, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formand for Rådet (udenrigsanliggender)
Rådet drøftede også støtten til Ukraine, herunder gennem støttelånet til Ukraine på 90 mia. € for årene 2026-2027, og metoder til yderligere at øge presset på Rusland.
Europa vil opretholde sanktionerne og fortsætte med at bevæge sig væk fra russiske fossile brændstoffer. Hvis vi ønsker, at denne krig skal bringes til ophør, skal Moskva have færre penge til krigen, ikke flere. At øge presset på Ruslands skyggeflåde er et af de bedste redskaber, vi har.
Kaja Kallas, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formand for Rådet (udenrigsanliggender)
Rådet listeopførte ni personer, der er ansvarlige for Butjamassakren i februar og marts 2022.
Det vedtog også yderligere restriktive foranstaltninger over for fire personer, der er ansvarlige for udenlandsk informationsmanipulation og indblanding (FIMI) over for EU og dets medlemsstater og partnere, og godkendte konklusioner om fremme af EU's kapacitet til at imødegå hybride trusler.
EU's udenrigsministre drøftede situationen i Mellemøsten i lyset af den seneste udvikling med hensyn til krigen i Iran og dens virkninger i regionen.
Iran
Ministrene udtrykte dyb bekymring over den fortsatte optrapning og risikoen for en bredere regional konflikt. De fremhævede, at den eneste holdbare vej ud af krisen er indstilling af fjendtlighederne, våbenhvile og tilbagevenden til diplomati.
Ministrene drøftede også konfliktens bredere konsekvenser, herunder risici for den regionale stabilitet, de globale handelsruter, de finansielle markeder og energipriserne. Der blev udtrykt særlig bekymring over sikkerheden på søfartsruterne og behovet for at bevare retten til fri sejlads, herunder i Det Røde Hav og Hormuzstrædet.
Det er en presserende prioritet at genoptage transporten af gødning, fødevarer og energi gennem Hormuzstrædet. [...] EU har allerede etableret flådeoperationer. Vi har ASPIDES, der spiller en central rolle med hensyn til at sikre retten til fri sejlads. Der var under vores drøftelser et klart ønske om at styrke denne operation.
Kaja Kallas, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formand for Rådet (udenrigsanliggender)
Beskyttelse af EU-borgerne i regionen blev fremhævet som en nøgleprioritet. Ministrene noterede sig den igangværende koordinering mellem medlemsstaterne og anvendelsen af EU-instrumenter til at lette hjemsendelser og konsulær bistand.
Dette er ikke Europas krig, men Europas interesser er direkte på spil. I takt med at denne krig udvides, er EU's prioritet fortsat at beskytte vores borgere.
Kaja Kallas, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formand for Rådet (udenrigsanliggender)
Ministrene understregede betydningen af at støtte det iranske civilsamfund og af fortsat samarbejde med regionale partnere, herunder landene i Golfregionen, for at støtte nedtrapningsindsatsen og den regionale sikkerhed.
Rådet besluttede at indføre restriktive foranstaltninger over for yderligere 16 personer og 3 enheder, der er ansvarlige for alvorlige menneskerettighedskrænkelser i Iran.
Ministrene drøftede situationen i Libanon og udtrykte bekymring over risikoen for, at landet inddrages yderligere i konflikten, og de humanitære konsekvenser af de igangværende fjendtligheder og omfattende fordrivelser.
Ministrene understregede behovet for nedtrapning og opfordrede til afvæbning af Hizbollah og opfordrede samtidig indtrængende Israel til at udvise tilbageholdenhed og undgå handlinger, der kan destabilisere landet yderligere. De fremhævede også betydningen af fortsat støtte til Libanons stabilitet og statslige institutioner.
EU vil yde 100 mio. € i humanitær bistand til Libanon. Vi støtter også fortsat Libanons væbnede styrker i forbindelse med at afvæbne Hizbollah.
Kaja Kallas, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formand for Rådet (udenrigsanliggender)
Gaza og Vestbredden
Ministrene understregede, at den igangværende optrapning i regionen ikke bør aflede opmærksomheden fra situationen i Gaza og på Vestbredden. De udtrykte alvorlig bekymring over de forværrede humanitære forhold i Gaza og den utilstrækkelige strøm af humanitær bistand og påpegede behovet for at sørge for fuld, sikker og uhindret humanitær adgang i overensstemmelse med den humanitære folkeret. De gentog også behovet for at gøre fremskridt med gennemførelsen af den omfattende plan for at bringe Gazakonflikten til ophør i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 2803.
Ministrene udtrykte desuden bekymring over den eskalerende vold på Vestbredden, herunder angreb fra voldelige bosættere, og understregede behovet for at beskytte civile, sikre ansvarlighed og forhindre yderligere optrapning. De gentog betydningen af at bevare tostatsløsningens levedygtighed og støtte Den Palæstinensiske Myndigheds reformbestræbelser.
EU vil fortsat presse på for forbedret humanitær adgang, nedtrapning samt støtte til de palæstinensiske myndigheders reformer.
Kaja Kallas, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formand for Rådet (udenrigsanliggender)
Ministrene udvekslede synspunkter om EU's forbindelser med de sydlige nabolande og gjorde status over gennemførelsen af pagten for Middelhavsområdet, der blev iværksat i oktober 2025.
Ministrene fremhævede betydningen af at styrke EU's partnerskab med de sydlige nabolande for at fremme stabilitet, økonomisk udvikling og velstand i hele Middelhavsområdet. De understregede behovet for at gå videre med gennemførelsen af pagten og opnå håndgribelige resultater gennem konkrete initiativer og projekter.
Forud for samlingen i Rådet (udenrigsanliggender) var der under morgenmaden en uformel udveksling om den europæiske sikkerhedsstrategi.
Det er klart, at sikkerhedsmiljøet ændrer sig hurtigt, og vi kan ikke reagere alene med hastetopmøder. Vi har brug for en langsigtet politik.
Kaja Kallas, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og formand for Rådet (udenrigsanliggender)
Under frokosten fik ministrene selskab af Indiens udenrigsminister, Subrahmanyam Jaishankar, til en uformel drøftelse om bilaterale forbindelser og den internationale udvikling.
Andre punkter
På samlingen rejste Tyskland og Frankrig spørgsmålet om Georgien i lyset af den nylige vedtagelse af lovgivningspakken om udenlandsk finansiering og politisk aktivitet.
Estland, Letland og Litauen orienterede ministrene om Ruslands påstande over for de baltiske stater om manglende overholdelse af den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination (CERD).
Italien og Malta orienterede ministrene om den eskalerende maritime og miljømæssige trussel i Middelhavet, der involverer det russiske LNG-tankskib Arctic Metagaz.
Andre afgørelser
Rådet vedtog en afgørelse om at støtte afrikanske lande i at styrke deres mineindsatskapacitet og dermed bidrage til målet om et minefrit Afrika.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
