"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Videokonference mellem justitsministrene, 2. december 2020
Vigtigste resultater
Ministrene drøftede de retlige aspekter af terrorbekæmpelse og udviklingen på retsområdet med hensyn til retsstatsforhold. De så også på den seneste udvikling vedrørende forordningen om overdragelse af fordringer og oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed.
Bekæmpelse af terrorisme
Efter de seneste angreb i Frankrig, Østrig og Tyskland drøftede ministrene de retlige aspekter af terrorbekæmpelse og kom ind på en række spørgsmål.
Med hensyn til hadefuld tale på internettet drøftede ministrene deres erfaringer på nationalt plan med indberetning af strafbare handlinger i forbindelse med hadforbrydelser og hadefuld tale og mulige yderligere tiltag. De var generelt enige om, at onlineplatformenes frivillige indsats for effektivt at forhindre spredning af sådant ulovligt indhold ikke er tilstrækkelig, og at der er behov for bindende regler.
Terrorbekæmpelse er også en kamp mod had og foragt for menneskeheden på internettet. Enhver, der tilskynder til vold, skal retsforfølges mere massivt og tidligere i hele Europa. Vi har brug for klare europæiske krav til, hvordan onlineplatforme håndterer hadefuld tale. Hvis disse krav ikke bliver opfyldt, skal der sanktioneres. Frivillige tilsagn er ikke nok, når det drejer sig om dødstrusler og terrorpropaganda. Det er på høje tid, at folk beskyttes effektivt mod bølgerne af had.
Christine Lambrecht, Tysklands forbundsjustitsminister og forbundsminister for forbrugerbeskyttelse
Ministrene drøftede også, om det vil være hensigtsmæssigt at gå videre end til kun at slette indhold og forpligte onlineplatforme til at indberette strafbare handlinger i forbindelse med hadforbrydelser og hadefuld tale til den kompetente myndighed, hvis de får kendskab hertil. Den rette balance i henhold til nødvendigheds- og proportionalitetsprincippet mellem disse bindende forpligtelser og ytringsfriheden blev også fremhævet af nogle ministre.
Ministrene gjorde status over det igangværende arbejde med digitalt samarbejde. Formandskabet fremhævede en undersøgelse fra Kommissionen om grænseoverskridende elektronisk strafferet, som beskriver flere måder at øge brugen af digitalisering på i EU's retlige samarbejde. Ministrene gentog også vigtigheden af pakken om elektronisk bevismateriale, som Rådet vedtog sin forhandlingsposition til i december 2018. Forhandlingerne med Europa-Parlamentet indledes, når det har fastlagt sit eget mandat. Flere medlemsstater gav også udtryk for, at der er behov for at finde en vej frem med hensyn til datalagring, der tager hensyn til de nyeste domme fra EU-Domstolen.
Støtte til ofrene for terrorisme og styrkelse af deres rettigheder er en grundlæggende del af EU's terrorbekæmpelsespolitik. Formandskabet orienterede ministrene om det igangværende arbejde på dette område, hvor koordineringen i sager med grænseoverskridende virkninger fortsat skal forbedres for at fremme akut hjælp til ofre for angreb, uanset hvor det sker.
Formandskabet forelagde også Rådets konklusioner om de aktuelle udfordringer og vejen frem med hensyn til den europæiske arrestordre og udleveringsprocedurerne, der blev vedtaget 1. december 2020.
Ministrene drøftede rapporten fra Eurojust og Folkedrabsnetværket om kumulativ retsforfølgning af fremmedkrigere for centrale internationale forbrydelser og terrorrelaterede strafbare handlinger. Rapporten konkluderer, at retsforfølgning af terrorhandlinger sammen med centrale internationale forbrydelser sikrer, at gerningsmændene holdes fuldt strafferetligt ansvarlige, resulterer i højere straffe og yder ofrene større retfærdighed.
Ministrene udvekslede synspunkter om udviklingen på retsområdet med hensyn til retsstatsforhold, efter at Kommissionen i september havde forelagt sin årlige retsstatsrapport for 2020.
De drøftede retlige aspekter, udviklingen og bedste praksis på retsstatsområdet, især med hensyn til de centrale elementer, nemlig retsvæsenets uafhængighed, effektivitet og bekæmpelse af korruption. De udtrykte også bred støtte til oprettelsen af et diskussionsforum for dommere som et vigtigt redskab til at styrke det fælles grundlag med hensyn til retskultur og forbedre udvekslingen på retsstatsområdet.
Overdragelse af fordringer
Ministrene blev af formandskabet orienteret om status for forslaget til forordning om overdragelse af fordringer.
I de seneste måneder er der gjort betydelige fremskridt med hensyn til en række elementer, bl.a. visse undtagelser fra forordningens anvendelsesområde, definitionen af virkningerne for tredjepart af overdragelse af fordringer og behandlingen af stater med mere end ét retssystem. Der er dog stadig behov for at gøre mere på en række områder, såsom den generelle regel, der skal anvendes, andre aspekter vedrørende forslagets anvendelsesområde og behandlingen af overdragelser af fordringer med sikkerhed i fast ejendom eller registrerede formuegoder.
Arbejdet med dette forslag forventes at fortsætte på teknisk plan under det kommende portugisiske formandskab for Rådet.
Justitsministrene blev af Kommissionen orienteret om status med hensyn til gennemførelsen af EPPO-forordningen. Arbejdet er i gang på flere områder for at sikre, at EPPO er fuldt etableret og operationel hurtigst muligt.
I de seneste måneder er der gjort fremskridt med hensyn til udnævnelsen af de europæiske delegerede anklagere og i Rådet med hensyn til EPPO's forbindelser med tredjelande og med de medlemsstater, der ikke deltager i det forstærkede samarbejde. Med hensyn til dette sidste punkt har formandskabet udarbejdet en omfattende rapport med henblik på en indgående analyse af de relevante retlige instrumenter og retningslinjer for de næste skridt.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Terrorbekæmpelse er også en kamp mod had og foragt for menneskeheden på internettet. Enhver, der tilskynder til vold, skal retsforfølges mere massivt og tidligere i hele Europa. Vi har brug for klare europæiske krav til, hvordan onlineplatforme håndterer hadefuld tale. Hvis disse krav ikke bliver opfyldt, skal der sanktioneres. Frivillige tilsagn er ikke nok, når det drejer sig om dødstrusler og terrorpropaganda. Det er på høje tid, at folk beskyttes effektivt mod bølgerne af had.
