"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Videokonference mellem transportministrene, 4. juni 2020
Vigtigste resultater
På deres tredje uformelle videokonference drøftede EU's transportministre en bæredygtig og digital genopretning af transportsektoren efter covid-19-udbruddet.
Mødet blev ledet af Oleg Butković, Kroatiens minister for havspørgsmål, transport og infrastruktur. Kommissionen var repræsenteret af kommissær Adina Vălean.
Under drøftelsen blev ministrene opfordret til at overveje
hvilke initiativer og investeringer der er mest presserende med henblik på en bæredygtig og digital genopretning, og som kan gøre sektoren mere modstandsdygtig, og
hvilke redskaber der er bedst til at nå disse mål på kort, mellemlang og lang sigt.
I vores arbejde hen imod genopretning har vi nu mulighed for at fremskynde forgrønnelsen af vores transportsektor, hvilket vil sætte skub i vores industri. Desuden er den finansielle genopretningspakke, som Kommissionen har fremlagt, den største nogensinde, og det er vigtigt, at der i vidt omfang tages hensyn til transportsektoren i drøftelserne om det nye budget. Vores sektor er afgørende for den europæiske økonomi og verdenshandelen, men også for de overordnede klimaambitioner på EU-plan.
Oleg Butković, Kroatiens minister for havspørgsmål, transport og infrastruktur
Under drøftelsen bekræftede ministrene på ny betydningen af en koordineret tilgang, både med hensyn til at indføre foranstaltninger for at standse virussets spredning og anvende exitstrategien og med hensyn til at sikre genopretning.
De glædede sig over den turisme- og transportpakke, som Kommissionen fremlagde i maj, og som indeholder nyttige retningslinjer for transportsektoren. Ministrene understregede, at der er behov for harmoniserede sundhedsprotokoller for at sikre grænseoverskridende tjenester.
Ministrene bekræftede, at der er behov for globalt opsøgende arbejde for at løse problemerne med udskiftning af besætningsmedlemmer, så søfolk fra både EU og ikke-EU-lande kan vende sikkert hjem eller tage afsted på nye rejser fra havne både i og uden for EU.
Medlemsstaterne var enige om, at transport, der som sektor har været ekstremt hårdt ramt af pandemien, har brug for finansiel støtte. Et stort antal ministre mente, at offentlige investeringer i transportsektorens genopretning bør ske med tilsagn fra branchen om renere og mere bæredygtig mobilitet.
Med hensyn til spørgsmålet om bæredygtighed blev medlemsstaterne enige om, at dette ikke bør begrænses til at gøre sektoren mere grøn, men også skal omfatte sociale og økonomiske aspekter af transportindustrien.
En række ministre påpegede, at nogle af de nuværende lovgivningsforslag, såsom revisionen af jernbanepassagerers rettigheder og eurovignet, vil bidrage til transportens bæredygtighed. Fuldførelsen af arbejdet med forslaget om det europæiske år for jernbanetransport (2021) vil synliggøre fordelene ved togbrug for passagerer og virksomheder.
Ministrene fra 23 medlemsstater udsendte en erklæring, hvori de opfordrer til at oprette en platform for at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne og med ikke-EU-lande i tæt samarbejde med Kommissionen med henblik på at forbedre international persontransport med jernbane. Platformen vil skulle arbejde tæt sammen med jernbanesektoren og passagerorganisationer.
Flere ministre nævnte øget brug af bæredygtige flybrændstoffer som afgørende for en mere bæredygtig luftfart.
Ministrene understregede betydningen af, at EU gennemfører CORSIA i pilotfasen, som skal starte næste år.
Ministrene mente, at krisen har givet momentum til et skift til flere digitale tjenester og administrative processer, hvilket vil mindske afhængigheden af overflødigt fysisk papirarbejde.
Ministrene glædede sig over den kommende vedtagelse af udkastet til Rådets konklusioner om kulstofneutral, automatiseret og konkurrencedygtig vandvejstransport med nul ulykker. En skriftlig procedure for Rådets vedtagelse af disse konklusioner blev indledt i går.
Ministrene opfordrede sluttelig til en koordineret og afbalanceret strategi for genopretning af transport, der kombinerer den bydende nødvendige beskyttelse af folkesundheden med operationel og økonomisk genopretning. Denne strategi skal konkretiseres i de kommende uger.
Formandskabet har udarbejdet et sammendrag af drøftelsen.
Under "Eventuelt" forelagde det kommende tyske formandskab sit arbejdsprogram på transportområdet for andet halvår af 2020.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.