"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Hvis du giver tilladelse til det, vil vi anvende cookies til at udarbejde aggregerede, anonyme data om vores besøgendes browsermønstre og adfærd på vores websted. Vi bruger disse data til at forbedre din oplevelse på vores websted.
Rådet (transport, telekommunikation og energi (telekommunikation)), 9. juni 2026
Vigtigste resultater
I løbet af de seneste seks måneder har vi gjort store fremskridt med vores digitale prioriteter og øget Europas konnektivitet, modstandsdygtighed, konkurrenceevne og teknologiske suverænitet. Vi sikrede aftalen fra maj om AI-forordningen og omnibus VII, forbedrede børns beskyttelse mod AI-risici, nåede frem til en generel indstilling til den europæiske virksomhedstegnebog og gjorde fremskridt med cybersikkerhedspakken og forordningen om digitale net, som er centrale søjler under køreplanen "Et marked, ét Europa". Selv om arbejdet ikke er afsluttet, viser disse resultater, hvad vi kan opnå, når medlemsstaterne går sammen med en fælles ambition.
Nicodemos Damianou, Cyperns viceminister for forskning, innovation og den digitale politik
Europæiske virksomhedstegnebøger
Ministrene godkendte Rådets holdning (en generel indstilling) til forordningen om oprettelse af europæiske virksomhedstegnebøger, som er et digitalt værktøj, der skal forenkle og sikre samspillet mellem virksomheder i hele EU, både virksomheder imellem og mellem virksomheder og offentlige forvaltninger.
Med udgangspunkt i eIDAS2-rammen vil europæiske virksomhedstegnebøger gøre det muligt for virksomheder at digitalisere mange aktiviteter, som det i øjeblikket er nødvendigt at udføre personligt. Med en harmoniseret europæisk tilgang vil europæiske virksomhedstegnebøger muliggøre en sikker grænseoverskridende kommunikation og dokumentudveksling for virksomheder.
Forordningen om digitale net og cybersikkerhedspakken
Formandskabet forelagde to situationsrapporter: en om forslaget til forordning om digitale net og en om cybersikkerhedspakken, som bl.a. omfatter forslaget til forordning om cybersikkerhed 2. Begge initiativer er en del af køreplanen "Et Europa, ét marked", der skal omdanne EU's erhvervsklima til et virkeligt gnidningsløst indre marked.
Hovedformålet med forordningen om digitale net er at støtte udviklingen af en robust, hurtig, sikker og banebrydende digital netinfrastruktur for at sætte skub i EU's digitale omstilling. De foreslåede tiltag har til formål at lette grænseoverskridende virksomhed og tilskynde markedsaktørerne til at innovere og investere i avanceret konnektivitet, styrke konkurrenceevnen og modstandsdygtigheden og udvikle sig i retning af et mere integreret indre marked.
Ministrene så generelt med tilfredshed på de fremskridt, der er gjort med forordningen om digitale net, og støttede dens overordnede mål om at styrke det indre marked, øge konkurrenceevnen, forbedre konnektiviteten og forstærke den digitale infrastrukturs modstandsdygtighed og sikkerhed. Forslaget betragtes bredt som et solidt grundlag for det videre arbejde og for at fremme drøftelserne hen imod en generel indstilling. Samtidig er der flere områder, hvor der er behov for yderligere præcisering og finjustering. Delegationerne understregede, at det er vigtigt at sikre retssikkerhed, forenkle reguleringsprocedurerne og tage hensyn til de forskellige nationale forhold og markedsvilkår, især ved overgangen fra kobber- til fibernet.
Drøftelserne fremhævede også vigtigheden af at respektere de nationale kompetencer, især i forbindelse med forvaltningen af radiofrekvenser og spørgsmål vedrørende national sikkerhed, samtidig med at der sørges for en praktisk og forholdsmæssig gennemførelse af de foreslåede foranstaltninger. Det anses for nødvendigt, at der arbejdes videre med spørgsmål som f.eks. proceduren med et enkelt pas.
Forslaget om cybersikkerhedspakken har til formål at bidrage til flere centrale politiske prioriteter, bl.a. EU's strategiske autonomi (især bestemmelserne om IKT-forsyningskæden), modstandsdygtighed (gennem styrkelse af ENISA) og forenklingsdagsordenen (forenkling af certificeringsordningerne og af visse bestemmelser i NIS 2-direktivet).
Medlemsstaterne hilste generelt forslaget til forordning om cybersikkerhed 2 velkommen og støttede dets overordnede mål, især styrkelsen af ENISA's rolle med hensyn til at støtte operationelt samarbejde mellem medlemsstaterne og strømliningen af EU's ramme for cybersikkerhedscertificering. Drøftelserne fremhævede dog en række områder, hvor der kræves yderligere undersøgelse og præcisering, især med hensyn til ENISA's udvidede operationelle ansvar.
De foreslåede tiltag til at øge certificeringsrammens effektivitet hilses generelt velkommen, og medlemsstaterne understreger, at det er vigtigt at fastholde et stærkt nationalt engagement i hele certificeringsprocessen. Certificeringens frivillige karakter får også bred støtte, selv om nogle delegationer er betænkelige ved visse foreslåede tidsfrister.
Drøftelserne om rammen for en pålidelig IKT-forsyningskæde viste, at der er behov for større klarhed om metoden og procedurerne til identifikation af centrale IKT-aktiver og højrisikoleverandører samt om omfanget og den potentielle virkning af de foreslåede foranstaltninger. Delegationerne understregede også, at det er vigtigt at sikre et passende niveau af inddragelse af medlemsstaterne i rammens gennemførelse og forvaltning.
Ministrene udvekslede synspunkter om "styrkelse af samarbejdet mellem EU og ITU om inkluderende, sikker og bæredygtig digital omstilling" om samarbejdet mellem EU og FN's Internationale Telekommunikationsunion (ITU) i tilstedeværelse af Doreen Bogdan-Martin, ITU's generalsekretær.
ITU's kommende ITU's plenipotentiærkonference vil fastlægge ITU's indsatsområder og aktiviteter for de næste fire år. Organisationens øverste ledelse og medlemmer af forskellige ITU-organer skal også vælges. Under de aktuelle geopolitiske omstændigheder er det vigtigere end nogensinde at styrke EU's samarbejde om ITU-spørgsmål og samarbejdet med ITU selv.
I deres indlæg påpegede medlemsstaterne, at det er vigtigt at styrke samarbejdet mellem EU og ITU, og opfordrede bredt til en fælles europæisk holdning i internationale drøftelser. Flere delegationer understregede, at det øger EU's indflydelse og diplomatiske indflydelse, når der tales med én stemme, især i den aktuelle geopolitiske kontekst.
Der var bred enighed om behovet for at slå bro over den digitale kløft og sikre meningsfuld konnektivitet for alle. EU blev anerkendt som en vigtig partner for ITU med hensyn til at fremme initiativer, der har til formål at udvide den digitale inklusion. Nogle medlemsstater påpegede også, at det er vigtigt at reducere den digitale sektors miljøaftryk og styrke samarbejdet om digital modstandsdygtighed.
Kunstig intelligens blev flere gange fremhævet som en transformativ teknologi, hvis muligheder og risici kræver øget internationalt samarbejde. Mange delegationer understregede, at det er vigtigt med en menneskecentreret tilgang til udvikling, forvaltning og standardisering af AI.
Bevarelsen af ITU's centrale standardiseringsmandat blev generelt betragtet som afgørende, og flere medlemsstater lagde vægt på, at internationale standarder bør baseres på menneskerettigheder og en menneskecentreret tilgang. Det blev også fremhævet, at en model for digital forvaltning med flere interessenter har stor værdi.
De europæiske offentlige forvaltningers teknologiske suverænitet
Ministrene udvekslede synspunkter om Europas offentlige forvaltningers teknologiske suverænitet i forbindelse med EU's strategiske autonomi og målet om at mindske overdreven afhængighed på kritiske områder.
Medlemsstaterne så med tilfredshed på Europa-Kommissionens nylige offentliggørelse af pakken om teknologisk suverænitet. Der var bred konvergens om, at en styrkelse af den digitale suverænitet kræver, at den strategiske afhængighed i hele den digitale værdikæde mindskes, og at åbenhed, innovation og fair konkurrence samtidig bevares.
Delegationerne understregede, at det er vigtigt at sikre modstandsdygtige, pålidelige og tilgængelige offentlige digitale tjenester, samtidig med at evnen til at samarbejde med tredjelandspartnere fastholdes på klare betingelser.
Flere medlemsstater anførte, at digital suverænitet er en nødvendighed som en mulig drivkraft for konkurrenceevne, og lagde vægt på at styrke EU's kapacitet til at udvikle og udrulle avancerede teknologier og sikker digital infrastruktur.
Medlemsstaterne fremhævede i deres indlæg behovet for en risikobaseret tilgang til kritisk afhængighed, interoperabilitet, åbne standarder og portabilitet for at forhindre leverandørfastlåsning og sikre kontinuitet i de offentlige tjenester. Offentlige udbud blev fremhævet som en vigtig løftestang til at stimulere efterspørgslen efter suveræne, sikre og interoperable løsninger sammen med øget brug af open source og grænseoverskridende samarbejde om fælles digital infrastruktur. Der blev lagt særlig vægt på at beskytte følsomme data, sikre kontrol over kritiske systemer og sætte offentlige forvaltninger i stand til at forstå, revidere og om nødvendigt erstatte digitale løsninger.
Eventuelt
Under "Eventuelt" orienterede formandskabet medlemsstaterne om aktuelle lovgivningsforslag såsom den digitale omnibus og Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne. Formandskabet orienterede også medlemsstaterne om indsatsen for at beskytte mindreårige online.
Kommissionen orienterede om en international digital strategi for Den Europæiske Union: status et år senere.
Luxembourg orienterede om resultaterne af D9+-ministermødet.
Det kommende irske formandskab forelagde sit arbejdsprogram.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
