Forenkling af EU's fælles landbrugspolitik

Hvad betyder forenkling?

Forenkling af den fælles landbrugspolitik indgår i EU's overordnede strategi for bedre regulering. EU ønsker at forenkle og begrænse EU-lovgivningen ved, hvor som helst det er muligt, at reducere bureaukratiet og mindske regelbyrden for virksomheder, borgere og den offentlige forvaltning.

Den første handlingsplan om forenkling af den fælles landbrugspolitik blev offentliggjort i 2006. Siden da er den fælles landbrugspolitik løbende blevet forenklet. Der er desuden iværksat betydelige reformer af den fælles landbrugspolitik, senest i 2013. Reformerne sikrer, at den fælles landbrugspolitik tager hensyn til landbrugssektorens udfordringer. Den omfattende reform i 2013 fokuserede på tre prioriteter:

levedygtig fødevareproduktion
bæredygtig forvaltning af naturressourcerne
afbalanceret udvikling af landdistrikterne

EU-kommissæren for landbrug og udvikling af landdistrikter, Phil Hogan, har gjort forenkling af den fælles landbrugspolitik til en EU-topprioritet med særlig fokus på gennemførelse af politikken.

Rådets rolle er at sikre, at der tages hensyn til EU-landenes feedback, og at landene inddrages i forenklingsprocessen.

Hvorfor er der brug for forenkling?

Reformen af den fælles landbrugspolitik i 2013 forbedrede de reguleringsmæssige rammer for landbrugssektoren. Dette var første gang, at der blev vedtaget en reform efter den almindelige lovgivningsprocedure, hvor Rådet lovgiver sammen med Europa-Parlamentet på lige fod. På grund af de store ændringer, der blev indført med reformen, og reformens omfang krævede det tid og arbejde at gennemføre de nye regler korrekt. Det gælder især for visse områder såsom "forgrønnelse" af landbrugsbetalinger, som indførte miljømæssigt forsvarlige driftsmetoder, f.eks. afgrødediversificering, og bevarelse af miljømæssigt rige landskabstræk og minimumsområder med permanente græsarealer.

EU-institutionerne vil nu gennemgå, hvad der er blevet aftalt og gennemført, og se, hvor der kan foretages forbedringer på kort eller mellemlang sigt, og også, hvad der kan gøres bedre næste gang. I første omgang vil der primært blive fokuseret på delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter – de retsakter, der fastlægger de nærmere bestemmelser for, at den reformerede fælles landbrugspolitik kan gennemføres.

En enklere ramme for alle aktører inden for den fælles landbrugspolitik bør øge konkurrenceevnen i EU's landbrugssektor. En forenklet regulering af den fælles landbrugspolitik vil også spare tid og reducere omkostningerne for de landbrugere, virksomheder og offentlige myndigheder, der skal overholde eller forvalte den fælles landbrugspolitik og samtidig overholde princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning.

Flere oplysninger

I starten af 2015 iværksatte kommissær Phil Hogan en grundig gennemgang af den gældende ret på hele landbrugsområdet for at finde frem til, hvilke muligheder der er for forenkling af politikken. Efter den indledende gennemgang sagde kommissæren, at han ville gennemgå reglerne om miljømæssige fokusområder og alle andre aspekter af grundbetalingsordningen, der vil kunne forbedre landbrugeres liv. Han pegede desuden på, at der var over 200 andre kommissionsforordninger, som det også ville blive overvejet at forenkle.

Følgende principper blev også fremhævet:

Alle nye forslag og forslag under behandling bør føre til forenkling.
Kommissionens forordninger om gennemførelse af den fælles markedsordning bør revideres for at begrænse antallet af dem.
Reglerne om miljømæssige fokusområder under ordningen med direkte betalinger bør gennemgås efter første anvendelsesår.
Reglerne for geografiske betegnelser bør nøje gennemgås for at sikre, at de er så effektive og enkle som muligt.

Mange EU-lande angav også "forgrønnelse" af den fælles landbrugspolitik som en prioritet i forbindelse med forenklingen.

Rådets rolle

Rådet forsøger at sikre, at de nationale landbrugsministre og -delegerede inddrages i forenklingsarbejdet, særligt med henblik på den mere udbredte anvendelse af delegerede retsakter ved gennemførelsen af den reformerede fælles landbrugspolitik.

Den første drøftelse om forenkling fandt sted på samlingen i Rådet (landbrug og fiskeri) 15.-16. december 2014. Kommissionen orienterede derefter om hovedelementerne på forenklingsdagsordenen.

Rådet (landbrug og fiskeri), 15.-16.12.2014

Rådet havde desuden en orienterende debat om forenklingen af den fælles landsbrugspolitik på samlingen i Rådet (landbrug og fiskeri) 16. marts 2015 og vedtog konklusioner på samlingen i Rådet (landbrug og fiskeri) 11. maj 2015. Disse konklusioner fokuserede på potentialet for at forenkle de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakterne.

Siden maj 2015 har der fundet flere debatter sted på rådsniveau om status for forenklingen af den fælles landbrugspolitik 16. november 2015 og 17. maj 2016, hvor Kommissionen forelagde de forenklingsforanstaltninger, der allerede er truffet, og de foranstaltninger, der planlægges for de kommende måneder, med undtagelse af "forgrønnelse".

På samlingen i Rådet (landbrug og fiskeri) 18. juli 2016 fremlagde Kommissionen sin rapport om det første år af gennemførelsen af foranstaltningerne vedrørende "forgrønnelse", herunder resultaterne af den offentlige høring. Fremlæggelsen blev fulgt op af en meningsudveksling blandt ministrene.

6. marts 2017 drøftede Rådet den fælles landbrugspolitiks fremtid. Ministrene udvekslede især idéer om, hvordan prioriteterne i den fremtidige fælles landbrugspolitik, der er nævnt i formandskabets oplæg, kan nås, og om, hvorvidt der bør ske en omfordeling af direkte støtte og udvikling af landdistrikterne.

Forenkling blev overordnet set fremhævet som en generel prioritet for fremtidige politikker med henblik på at frigøre det fulde økonomiske potentiale i EU's landbrugs- og landdistrikter. Andre emner angivet som prioriteter var:

opbygning af modstandskraft
reaktion på miljømæssige udfordringer
investeringer i landdistrikternes bæredygtighed og levedygtighed
sikring af generationsfornyelse
fastholdelse af en markedsorientering
styrkelse af landbrugernes stilling i fødevareforsyningskæden