EU's handelslovgivning
EU har indført en række tiltag, som skal sikre en fair og retfærdig samhandel med tredjelande.
Fair og retfærdig handel
De seneste år har EU gennemført en grundlæggende reform af vigtige handelsrelaterede regler. De vigtigste områder er:
- bekæmpelse af tvang
- udenlandske direkte investeringer
- bilaterale beskyttelsesforanstaltninger
- defensive handelsinstrumenter, bl.a. antidumping
Formålet med EU's lovgivningsinitiativer er at beskytte Europas producenter og virksomheder mod de potentielle skader, som visse former for handelspraksis fra udenlandske enheders side kan føre med sig.
Screening af udenlandske direkte investeringer
EU har indført regler om screening af udenlandske direkte investeringer (FDI'er) i EU for at gøre det muligt for medlemsstaterne at kontrollere og føre tilsyn med udenlandske investeringer i EU og imødegå eventuelle risici for sikkerheden eller den offentlige orden. Det gør de i samarbejde med andre medlemsstater og Europa-Kommissionen.
11. december 2025 nåede Rådet og Parlamentet til foreløbig enighed om at revidere en forordning fra 2019 om screening af FDI'er.
Den foreløbige aftale vil blive godkendt af Rådet og Parlamentet, inden den formelt vedtages. Reglerne finder anvendelse 18 måneder efter den reviderede forordnings ikrafttræden.
De reviderede FDI-screeningordninger er en del af EU's strategi for at styrke sin økonomiske sikkerhed og beskytte strategiske industrisektorer mod udenlandske investorers risikable investeringer.
- Europæisk økonomisk sikkerhed
- Udenlandske direkte investeringer: politisk enighed mellem Rådet og Parlamentet om at forbedre screeningen af udenlandske direkte investeringer (pressemeddelelse, 11. december 2025)
- Handel: Coreper godkender Rådets forhandlingsposition til revision af screening af FDI'er (pressemeddelelse, 12. juni 2025)
Foreign direct investment screening explained
Foranstaltninger til bekæmpelse af tvang
23. oktober 2023 vedtog Rådet instrumentet til bekæmpelse af tvang. Instrumentet skal afskrække tredjelande fra at anvende økonomisk tvang over for EU og dets medlemsstater gennem foranstaltninger, der påvirker handel eller investeringer.
De foranstaltninger, der kan anvendes over for tredjelande som reaktion på økonomisk tvang, er bl.a. indførelse af handelsrestriktioner, f.eks. i form af:
- forhøjet told
- import- eller eksportlicenser
- restriktioner inden for tjenesteydelser, adgang til udenlandske direkte investeringer eller offentlige indkøb
Instrumentet til bekæmpelse af tvang har til formål at nedtrappe og føre til ophør af tvangsforanstaltninger gennem dialog. Eventuelle modforanstaltninger truffet af EU anvendes kun som en sidste udvej.
Defensive handelsinstrumenter
8. juni 2018 trådte den nye forordning om modernisering af EU's defensive handelsinstrumenter i kraft.
Forordningen har til formål at beskytte EU-producenter mod skadelig illoyal konkurrence og sikre fri og fair handel. Den gør defensive handelsinstrumenter mere forudsigelige, gennemsigtige og tilgængelige, især for små og mellemstore virksomheder (SMV'er).
EU's mål er, at antidumping- og antisubsidieinstrumenter bliver mere effektive og bedre egnede til at beskytte EU's producenter mod udenlandske virksomheders urimelige praksis og mod enhver risiko for gengældelse.
Samtidig bør importører få større forudsigelighed med hensyn til ændring af toldsatser, så de lettere kan planlægge deres forretningsaktiviteter. Hele systemet bør være mere gennemsigtigt og brugervenligt.
Antidumping
4. december 2017 vedtog Rådet nye EU-regler, der skal være med til at beskytte Den Europæiske Union mod urimelig handelspraksis. De trådte i kraft 20. december 2017.
De ajourførte EU-antidumpingregler gælder i situationer, hvor prisen på importerede produkter nedsættes kunstigt ved statslig indgriben.
Den retlige ramme afskaffer den tidligere sondring mellem lande med og uden markedsøkonomi ved beregning af dumping.
Europa-Kommissionen skal desuden bevise, at der foreligger "betydelige markedsforvridninger" mellem et produkts salgspris og dets produktionsomkostninger.
Horisontale bilaterale beskyttelsesforanstaltninger
28. januar 2019 vedtog Rådet en forordning, der gør det muligt at anvende beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med handelsaftaler.
Forordningen omfatter frihandelsaftalerne mellem EU og Japan, EU og Singapore og EU og Vietnam. EU's aftaler med Chile, Kenya og New Zealand er også omfattet af bilaterale beskyttelsesforanstaltninger. Andre handelsaftaler kan føjes til anvendelsesområdet.
Bilaterale beskyttelsesforanstaltninger gør det muligt midlertidigt at tilbagetrække toldpræferencer.
Inden dette initiativ blev denne mekanisme foreslået særskilt i hver enkelt handelsaftale.
Seneste gennemgang: 2. marts 2026