Skove: fakta og tal

Hvad skove leverer

Skove er afgørende for menneskers sundhed og trivsel, for miljøet og for klimaet.

Kulstoflagring

Hvert år opsamler EU's skove ca. 10 % af EU's drivhusgasemissioner – i træer, planter og jordbund. Det gør dem til langt det største kulstofdræn i EU.

Rent vand

Skove er naturlige renseanlæg for luft og fungerer som naturlige filtre, der opsamler regnvand og giver det mulighed for at sive gennem jorden og rødderne.

Levested for vilde dyr og planter

Skove er fristeder for biodiversitet. På verdensplan huser de 80 % af alle landarter af dyr, planter og svampe.

Tømmer og råmaterialer

Høstede træprodukter lagrer kulstof og bidrager til at reducere CO₂-emissionerne. Skove leverer også andre råmaterialer end træ, f.eks. fødevarer, lægeurter og kork.

Skovarealer og skovenes sundhedstilstand

I EU

Næsten 40 % af EU's område er dækket af skov, og arealet er vokset med 5,5 % siden 2000 takket være skovrejsning, bæredygtig forvaltning, aktiv genopretning og naturlige processer.

Vores skove er imidlertid i dårlig stand, da deres sundhedstilstand forværres.

Globalt

30 % af jordens landområde er dækket af skov. Det udgør 4,06 mia. hektar eller ca. en halv hektar skov for hver person på planeten.

Hvert år mindskes arealet med 4,7 mio. ha i gennemsnit eller med ca. 6,7 millioner fodboldbaner.

Lagring af drivhusgasser

Skovenes sundhedstilstand og modstandsdygtighed, ændringer i skovøkosystemer som følge af klimaændringer eller skadegørere og øget træhøst kan påvirke skovenes evne til at absorbere og lagre drivhusgasser. I 2022 lagrede EU's skove en tredjedel færre drivhusgasser end i 2000, selv om deres samlede areal er vokset.

EU's skoves potentiale til at lagre drivhusgasser er i tilbagegang

Diagrammet viser den årlige mængde drivhusgasser, der blev absorberet af EU's skove, målt i mio. ton CO₂-ækvivalenter (MtCO₂e).

Trusler mod skovene

Skovene udsættes i stigende grad for pres og risici, hvilket gør det vanskeligere for dem at levere de fordele, der forventes af dem.

Skovrydning og skovforringelse har ødelagt ca. 10 % af verdens skove i løbet af de seneste 30 år.

Desuden indebærer klimaændringer:

• tab af biodiversitet

• skadedyr og sygdomme som barkbilleangreb, der kan skade store skovområder

• forurening som høje ozonniveauer, der reducerer træernes evne til at udføre fotosyntese

• tørke og skovbrande, hvilket fører til yngre skove eller lavere vækstrater

Skovbrande i fremgang i EU

Diagrammet viser det årlige antal skovbrande i EU. I 2022 blev der registreret næsten 8 000 brande, hvilket resulterede i tab af 9 000 km² EU-skov.

EU's skoves sundhedstilstand og modstandsdygtighed over for stress er derfor i tilbagegang. Større brande forurener også luft og vand og bidrager til øget global opvarmning.

Se også