Skovrydning

Hvorfor skove bør beskyttes

30 % af jordens landområde er dækket af skove. De yder en række tjenester, som har afgørende betydning for menneskers sundhed og trivsel og for miljøet. Skovene er de biodiversitetsområder, der huser de fleste landarter af dyr, planter og svampe på verdensplan.

Herudover sørger skovene for at:

sikre rent vand
levere fornyelige råstoffer
stabilisere jordbunden og beskytte mod naturkatastrofer
skabe arbejdspladser, f.eks. inden for træproduktion, skovforvaltning eller fritidsaktiviteter

Skovene spiller også en central rolle som kulstofdræn og modvirker klimaændringer som følge af deres evne til at absorbere drivhusgasser.

EU-skovene opfanger 10 % af EU's drivhusgasemissioner.

Status for global skovrydning i dag

Hvert minut går et skovområde på størrelse med ti fodboldbaner tabt på verdensplan ifølge World Resources Institute.

Den vigtigste drivkraft for global skovrydning og skovforringelse er udvidelsen af landbrugsjord. Befolkningstilvækst og det stigende fødevarebehov fører til, at skovene omdannes til opdyrket jord, og til, at der bliver større fokus på landbrugsproduktivitet. Det har store omkostninger for skovene og miljøet at producere varer som palmeolie og soja.

Globalt skovtab siden 1990 (i mio. hektar)

Tekstudgave

Et linjediagram, der viser tabet af skove på verdensplan siden 1990. I 2000 udgjorde tabet 78 mio. hektar, i 2010 130 mio. hektar og i 2020 178 mio. hektar.

Hvad gør EU med hensyn til skovrydning?

Flere EU-initiativer og -love bidrager til at bevare og beskytte skovene.

EU's politikker og regler om skovrydning omfatter:

skovrydningsfrie produkter
skovstrategien
biodiversitetsstrategien og forordningen om naturgenopretning
regler om arealanvendelse og skovbrug

Skovrydningsfrie produkter

EU har indført regler, der skal regulere adgangen til EU-markedet og eksporten fra EU af varer, der bidrager til global skovrydning og skovforringelse. Reglerne sikrer, at disse produkter og deres forsyningskæder er "skovrydningsfrie".

Lovgivningen er den første af sin art på verdensplan.

Listen over varer er:

kvæg
kakao
kaffe
palmeolie
gummi
soja
træ

Reglerne gælder også for en række afledte produkter, bl.a. chokolade, møbler, tryksager og udvalgte palmeoliebaserede derivater (som f.eks. anvendes som komponenter i produkter til personlig pleje).

Hvilke af disse varer forårsager mest skovrydning?

Tekstudgave

Et cirkeldiagram, der viser andelen af den globale skovrydning for hver af de syv varer på listen, når de forbruges i EU. Palmeolie er skyld i størstedelen af den EU-drevne skovrydning med en andel på 35 % efterfulgt af soja (33 %), som primært anvendes til dyrefoder, mens træ er skyld i 9 %, kakao 8 %, kaffe 7 %, oksekød 5 % og gummi 3 %.

Formålet med EU-reglerne er at minimere risikoen for skovrydning og skovforringelse, der har forbindelse med forbrug af varerne på listen i EU. Hvis disse regler ikke fandtes, kunne EU være skyld i mere end 248 000 hektar skovrydning om året – et område, der er næsten lige så stort som Luxembourg.

Den nye forordning fastsætter obligatoriske due diligence-reglerfor alle forhandlere, der bringer varerne på listen i omsætning, gør dem tilgængelige eller eksporterer dem fra EU-markedet. Forhandlerne skal spore de produkter, de sælger, tilbage til den jordlod, hvor de er produceret (baseret på satellitbilleder og GPS-koordinater). Dette skal sikre, at disse produkter ikke produceres på jord, der er blevet ryddet eller forringet. Et digitalt system giver myndighederne oplysninger om produkternes oprindelse.

Et benchmarkingsystem tildeler EU- og ikke-EU-lande et risikoniveau i forbindelse med skovrydning og skovforringelse. Risikokategorien skal bruges til at afgøre niveauet af specifikke forpligtelser, der påhviler virksomhederne og medlemsstaternes myndigheder til at foretage inspektioner og kontroller.

Reglerne tager hensyn til beskyttelse af menneskerettigheder i forbindelse med skovrydning. De omfatter også bestemmelser om sanktioner over for forhandlere, der ikke overholder reglerne, og støtter et styrket samarbejde med partnerlande.

Reglerne skal:

mindske global skovrydning og skovforringelse
bekæmpe ulovlig skovhugst
beskytte biodiversiteten og skovenes evne til at optage CO₂

Efter den foreløbige aftale om forordningen, som Rådet og Europa-Parlamentet nåede frem til i december 2022, vedtog Rådet reglerne i maj 2023.

I december 2024 vedtog Rådet at udsætte anvendelsen af EU's skovrydningslovgivning med ét år.

Som følge af indvendinger fra medlemsstaterne og interessenterne om, hvorvidt virksomhederne og forvaltningerne er parate, og med hensyn til tekniske spørgsmål i forbindelse med det nye informationssystem fremlagde Europa-Kommissionen i oktober 2025 et forslag til en målrettet revision af forordningen for at afhjælpe situationen.

I november 2025 vedtog Rådet sit forhandlingsmandat vedrørende revisionen.

4. december 2025 nåede Rådets formandskab og Europa-Parlamentet til foreløbig enighed om at revidere EU's forordning om skovrydningsfrie produkter (skovrydningsforordningen) for at forenkle gennemførelsen og udsætte anvendelsen, så virksomhederne og myndighederne har mere tid til at forberede sig.

18. december vedtog Rådet formelt den målrettede revision, som strømliner due diligence-kravene og udsætter forordningens anvendelse indtil 30. december 2026 for alle virksomheder og med en yderligere forlængelse på seks måneder for mikrovirksomheder og små virksomheder.

Revisionen imødekommer de betænkeligheder, som medlemsstater og interessenter har givet udtryk for vedrørende den administrative byrde og IT-systemets parathed, samtidig med at skovrydningsforordningens mål om at forebygge skovrydning og skovforringelse i forbindelse med produkter, der bringes i omsætning på EU-markedet, bevares fuldt ud.

EU-skovstrategien

I juli 2021 offentliggjorde Kommissionen EU's skovstrategi for 2030 som et af hovedelementerne i den europæiske grønne pagt. Strategien skal bidrage til at reducere EU's nettodrivhusgasemissioner med mindst 55 % inden 2030 i forhold til 1990-niveauet.

Strategien skal øge størrelsen og kvaliteten af Europas skove, forbedre deres modstandsdygtighed over for udfordringer som f.eks. klimaændringer og også støtte de samfund, der lever af skovbrug.

I Rådets konklusioner om skovstrategien, der blev godkendt i november 2021, fremhævede EU's landbrugs- og fiskeriministre:

skovenes afgørende betydning for menneskers sundhed, dyrs sundhed og et naturligt miljø
skovenes rolle i omstillingen til en grøn, klimaneutral og konkurrencedygtig cirkulær bioøkonomi
behovet for at sikre balance mellem de miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter af bæredygtig skovforvaltning

Rådet vedtager konklusioner om den nye EU-skovstrategi for 2030 (pressemeddelelse, 15. november 2021)

EU's biodiversitetsstrategi og forordning om naturgenopretning

EU's biodiversitetsstrategi for 2030, som Kommissionen fremlagde i maj 2020 og Rådet godkendte i oktober 2020, indeholder tiltag, der skal bidrage til at bevare skovene og deres biodiversitet.

Forordningen om naturgenopretning, som Rådet vedtog i juni 2024, og som nu er trådt i kraft, har til formål at øge skovenes biodiversitet.

Regler om arealanvendelse og skovbrug

Med Fit for 55-pakken og revisionen af EU's forordning om arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) har EU fastsat et nyt 2030-mål for kulstoffjernelse. Dette vil øge EU's naturlige kulstofdræn, som omfatter træer og planter.

Fit for 55: opfyldelse af klimamål inden for sektorerne for arealanvendelse og skovbrug (infografik)