Skovenes modstandsdygtighed og beskyttelse

Skovene er udsat for stadig større pres og risici såsom skadegørere, forurening og skovbrande, som alle forværres af klimaændringerne.

At gøre skovene mere modstandsdygtige indebærer at hjælpe dem med at tilpasse sig klimaændringerne og gøre dem mere modstandsdygtige over for trusler såsom skadegørere, tørke og naturbrande.

Det er nødvendigt at beskytte skovene for at bevare biodiversiteten, sikre langsigtet produktivitet og beskytte naturlige levesteder.

EU-regler om skove

Der findes flere EU-initiativer og -love, der skal støtte skovene. De omfatter:

overvågning af skove
regler om forstligt formeringsmateriale
naturgenopretning
regler for skovrydningsfrie produkter
reduktion af emissioner fra arealanvendelse og skovbrug
skovstrategien
skovfinansiering

Skovovervågning

Sammenlignelige skovoplysninger af høj kvalitet er væsentlige for at:

overvåge trusler mod og belastning på skove
forbedre deres modstandsdygtighed over for risici
spore fremskridtene med at nå EU's biodiversitets- og klimamål
træffe evidensbaserede politiske beslutninger og forbedre forebyggelsen af skovkatastrofer

De nuværende data om EU's skove er imidlertid spredte, ufuldstændige og forældede, hvilket resulterer i en betydelig mangel på viden.

Med den nye lovgivning om skovovervågning sigter EU mod at etablere et overvågningssystem af høj kvalitet, der indsamler og deler harmoniserede skovoplysninger på EU-plan, og som dækker alle skove og andre træbevoksede områder.

Systemet vil bygge på nationale opgørelser og rapporteringsordninger ved hjælp af et sæt fælles indikatorer for at sikre rettidige og sammenlignelige skovdata og ajourførte oplysninger om naturlige forstyrrelser og skovkatastrofer.

24. juni 2025 fastlagde Rådet sin holdning til forhandlingerne med Europa-Parlamentet om den nye forordning (generel indstilling). De to EU-lovgivere – Rådet og Parlamentet – skal blive enige om den endelige tekst, før de nye regler kan træde i kraft.

Et forstørrelsesglas fokuserer på et træ og fremhæver dets komplekse detaljer og teksturer.

Forstligt formeringsmateriale

Frø og planter af høj kvalitet eller andet forstligt formeringsmateriale (FRM) er afgørende for at opretholde sunde skove og øge skovenes modstandsdygtighed. De skal være genetisk forskelligartede, sporbare og tilpasset fremtidens klimaforhold.

EU har vedtaget en ny forordning, der erstatter Rådets direktiv fra 1999 om FRM, og som moderniserer, hvordan materialet produceres, markedsføres og anvendes til skovetablering, genplantning af skov og andre træplantningsformål såsom bevarelse af biodiversiteten og tilpasning til klimaændringer.

I betragtning af skovenes lange livscyklusser og deres høje omkostninger har skovbrugerne brug for pålidelige oplysninger om materialets oprindelse og genetik for at sikre, at det er egnet til de lokale forhold.

Forordningen fokuserer på to områder:

sporbarhed: FRM skal komme fra registrerede forældretræer og holdes adskilt under produktionen og markedsføringen.
kvalitetssikring: de kompetente myndigheder vil godkende forældretræernes bæredygtighed og certificere formeringsmaterialet.

21. april 2026 vedtog Rådet de nye regler. Europa-Parlamentet fulgte trop 19. maj 2026.

Forordningens anvendelsesdato er blevet fastsat til fem år, så der er tilstrækkelig tid til at tilpasse over 25 års etableret national praksis, og så det nye kontrolsystem kan gennemføres.

Naturgenopretning

Siden 2024 har EU's første naturgenopretningslov nogensinde, der har til formål at øge biodiversiteten i skovene, været i kraft.

EU-landene skal forbedre skovenes tilstand ved hjælp af særlige indikatorer, der bidrager til at måle skovøkosystemernes sundhed. Dette omfatter målinger af:

mængden af dødt ved, som udgør et levested for mange skovorganismer og bidrager til jordbundsdannelse
antallet af fuglearter

Desuden skal medlemsstaterne bidrage til plantning af mindst tre milliarder træer i EU senest i 2030.

Den nye forordning indgår i EU's biodiversitetsstrategi for 2030.

Skovrydningsfrie produkter

EU har indført regler, der skal regulere adgangen til EU-markedet og eksporten fra EU af varer, der bidrager til global skovrydning og skovforringelse.

Reglerne sikrer, at disse produkter og deres forsyningskæder er "skovrydningsfrie".

Skovrydningsfrie produkter

Reduktion af emissioner fra arealanvendelse og skovbrug

Med forordningen om arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug (LULUCF), som har været i kraft siden 2023, ønsker EU at sikre, at LULUCF-sektoren senest i 2030 fjerner mere CO₂, end den udleder.

Skovene er afgørende for at nå det mål, da de opfanger omkring 10 % af EU's drivhusgasemissioner hvert år og dermed udgør langt det største kulstofdræn i EU.

Forordningen tilskynder derfor til bæredygtige skovforvaltningspraksisser såsom plantning af nye skove (genplantning af skov), udvidelse af skovarealer (skovetablering) og forbedring af forvaltningen af eksisterende skove for at øge CO₂-lagringen.

Forordningen indgår i Fit for 55-pakken, som er en række love, der skal hjælpe EU med at nå sit mål om at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 55 % i 2030 som fastsat i den europæiske klimalovgivning og bringe EU i retning af at opnå klimaneutralitet senest i 2050.

Fit for 55: opfyldelse af klimamål inden for sektorerne for arealanvendelse og skovbrug

Finansiering af skove

Under den fælles landbrugspolitik støtter EU skovene gennem Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne. Ca. 90 % af EU's finansiering til skove kommer fra denne fond. Pengene anvendes til skovinvesteringer og forvaltning, bl.a. foranstaltninger såsom genplantning af skov, forøgelse af skovenes modstandsdygtighed over for klimaændringer og forebyggelse af skader.

For den fælles landbrugspolitiks nuværende periode 2023-2027 kan EU-landene afsætte midler til skovrelaterede foranstaltninger gennem deres strategiske planer under den fælles landbrugspolitik.

EU-skovstrategien

EU-skovstrategien for 2030 skal øge både størrelsen og kvaliteten af Europas skove og samtidig forbedre deres modstandsdygtighed over for udfordringer som f.eks. klimaændringer. Den skal også støtte samfund, hvis eksistensgrundlag afhænger af skovbrug.

Europa-Kommissionen offentliggjorde strategien i juli 2021. I november 2021 godkendte EU's landbrugs- og fiskeriministre strategien gennem Rådets konklusioner, der understregede:

skovenes afgørende betydning for menneskers og dyrs sundhed såvel som for et naturligt miljø
skovenes rolle i omstillingen til en grøn, klimaneutral og konkurrencedygtig cirkulær bioøkonomi
betydningen af at afveje miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter i bæredygtig skovforvaltning

Læs mere

Skove: fakta og tal

Illustration af to hænder, der standser gas fra fabriksskorstene.

Klimaændringer: Hvad EU gør

Hvorfor det er vigtigt med en sund jordbund