REPowerEU-plan: energipolitik i EU-landenes genopretnings- og resiliensplaner

Hvad er REPowerEU-planen?

Ruslands angrebskrig mod Ukraine har haft ødelæggende konsekvenser for Ukraine. Den har også i alvorlig grad påvirket EU's økonomi og samfund. I marts 2022 blev EU-lederne enige om gradvist at udfase EU's afhængighed af import af russisk gas, olie og kul, ved:

• at mindske den samlede afhængighed af fossile brændstoffer hurtigere
• at diversificere forsyninger og ruter
• at videreudvikle et brintmarked i EU
• at fremskynde udviklingen af vedvarende energikilder
• at forbedre sammenkoblingen af de europæiske el- og gasnet
• at styrke EU's beredskabsplanlægning med henblik på forsyningssikkerhed
• at forbedre energieffektiviteten og fremme cirkularitet

• Uformelt møde mellem stats- og regeringscheferne, Versailles, 10.-11. marts 2022

De opfordrede Europa-Kommissionen til at udarbejde en plan for hurtigt at mindske EU's alt for store afhængighed af russiske fossile brændstoffer. Kommissionen forelagde REPowerEU-planen 18. maj 2022.

Ud over at styrke EU's strategiske autonomi i energisektoren fokuserer planen på at støtte omstillingen til ren energi og forene kræfterne for at opnå et mere modstandsdygtigt energisystem.

REPowerEU er en plan for:

• energibesparelser
• produktion af ren energi
• diversificering af EU's energiforsyning
• kombination af investeringer og reformer på en intelligent måde

REPowerEU-planen bygger på den fulde gennemførelse af Fit for 55-pakken. Pakken fastsætter målet om at opnå mindst -55 % nettodrivhusgasemissioner senest i 2030 og klimaneutralitet senest i 2050 i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt.

Hvordan gennemfører EU-landene REPowerEU-planen?

EU-landene tilføjer særlige kapitler til deres nationale genopretnings- og resiliensplaner under Next Generation EU med henblik på at finansiere vigtige investeringer og reformer, som vil bidrage til at nå REPowerEU-målene. Disse mål omfatter energibesparelser, diversificering af energiforsyningen og fremskyndet udbredelse af vedvarende energi.

Reformerne og investeringerne bør navnlig fokusere på at:

• forbedre energiinfrastrukturen og ‑faciliteterne for at opfylde det umiddelbare behov for forsyningssikkerhed vedrørende gas, bl.a. flydende naturgas (LNG), navnlig for at muliggøre diversificering af forsyningen i hele EU's interesse
• fremme energieffektiviteten i bygninger
• dekarbonisere industrien
• øge produktionen og udbredelsen af bæredygtig biomethan og vedvarende eller fossilfri brint
• øge andelen af og fremskynde udbredelsen af vedvarende energi
• bekæmpe energifattigdom
• tilskynde til reduktion af energiefterspørgslen
• afhjælpe interne og grænseoverskridende flaskehalse i energitransmissionen og -distributionen og støtte nulemissionstransport og dens infrastruktur, bl.a. jernbaner
• støtte oplagring af elektricitet

Kapitlerne om REPowerEU skitserer nye reformer og investeringer, der er påbegyndt fra 1. februar 2022 og fremefter, og/eller de opskalerede aspekter af reformer og investeringer, som allerede indgår i de vedtagne genopretnings- og resiliensplaner, med deres tilhørende milepæle og mål.

Kommissionen foreslog de nødvendige ændringer af forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten i maj 2022. I december 2022 nåede Rådet og Parlamentet til politisk enighed om finansiering af REPowerEU, der gør det muligt for EU-landene at tilføje særlige kapitler til deres nationale genopretnings- og resiliensplaner. 21. februar 2023 vedtog Rådet formelt ændringsforordningen.

• EU's genopretningsplan: Rådet vedtager REPowerEU (pressemeddelelse, 21. februar 2023)

Hvordan finansieres REPowerEU-planen?

Genopretnings- og resiliensfaciliteten er den vigtigste finansieringskilde for REPowerEU. Nærmere bestemt finansieres REPowerEU-kapitlerne hovedsagelig af resterende lån, som udgør 225 mia. €.

Medlemsstaterne skal sikre synergier og komplementaritet mellem foranstaltninger, der allerede finansieres inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten, og initiativer, der støttes via andre nationale midler eller EU-midler.

Medlemsstaterne kan anmode om forfinansiering på op til 20 % af de midler, der er afsat til REPowerEU-kapitler, som udbetales i højst to trancher.

Finansieringen af tilskud på op til 20 mia. € kommer fra Innovationsfonden (60 %) og salg af kvoter i emissionshandelssystemet (ETS) (40 %).

Tilskudsbeløbet for hver medlemsstat tildeles ved hjælp af en formel, der tager hensyn til:

• samhørighedspolitiske kriterier
• medlemsstaternes afhængighed af fossile brændstoffer
• stigningen i investeringspriserne

Medlemsstaterne kan også overføre op til 5,4 mia. € i midler fra brexittilpasningsreserven og fondene under samhørighedspolitikken til REPowerEU-foranstaltninger.

Hvad er de vigtigste resultater af REPowerEU-planen?

Foranstaltninger, der er truffet i henhold til REPowerEU-planen har beskyttet EU-borgere og -virksomheder mod energimangel, samtidig med at de har fremskyndet omstillingen til ren energi og styrket EU's strategiske autonomi. De har også bidraget til at diversificere forsyningskilderne og -ruterne.

Mere specifikt har EU i henhold til planen iværksat tiltag ved at:

• vedtage foranstaltninger til at reducere gasefterspørgslen
• indføre regler for gaslagring
• fremme investeringer i vedvarende energi
• etablere fremskyndede tilladelsesprocedurer for vedvarende energi
• fremme fælles indkøb af gas

Desuden dykkede importen af russisk gas fra 45 % i 2021 til 13 % i 2025. Hvad angår import af andre fossile brændstoffer, blev al import af russisk kul forbudt efter vedtagelsen af EU's sanktioner mod Rusland, og olieimporten er blevet reduceret fra 27 % til under 3 % i 2025.

For at sætte en fuldstændig stopper for den resterende import af russisk olie og gas fremlagde Kommissionen REPowerEU-køreplanen i maj 2025 som opfølgning på REPowerEU-planen. Et af de vigtigste resultater er en ny forordning, der sætter en fuldstændig stopper for importen af russisk gas til EU.

I december 2025 nåede Rådet og Parlamentet til foreløbig enighed om den nye forordning, der blev vedtaget 26. januar 2026. Den omfatter et trinvist forbud mod både LNG og rørledningsgas fra Rusland, idet et fuldstændigt forbud skal gælde fra henholdsvis udgangen af 2026 og efteråret 2027.

• Import af russisk gas: Rådet giver endeligt grønt lys for et trinvist forbud (pressemeddelelse, 26. januar 2026)

Se også

• REPowerEU (Europa-Kommissionen)