Hvorfor EU vedtager sanktioner

Hvordan og hvornår EU vedtager sanktioner

Restriktive foranstaltninger eller "sanktioner" er et vigtigt redskab i EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP). De giver EU mulighed for at reagere på globale udfordringer og udviklinger, der går imod EU's mål og værdier.

Afgørelser om sanktioner træffes af Rådet for Den Europæiske Union med enstemmighed.

EU's sanktioner er målrettede og er rettet mod dem, der er ansvarlige for de politikker eller tiltag, som EU ønsker at påvirke. De er ikke rettet mod et land eller en befolkning.

Sanktioner har ikke karakter af straf, men søger i stedet at udvirke en ændring i politikken eller adfærden hos dem, de er rettet mod, med henblik på at fremme målene for EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Disse mål omfatter:

at værne om EU's værdier, grundlæggende interesser og sikkerhed

at styrke demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og folkeretten

at bevare freden, forebygge konflikter og styrke den internationale sikkerhed

Sanktioner kan være rettet mod regeringer i lande uden for EU, ikkestatslige enheder, grupper og enkeltpersoner og bestå af indefrysning af aktiver og rejseforbud. EU kan også vedtage økonomiske sanktioner og diplomatiske foranstaltninger.

Alle restriktive foranstaltninger, der vedtages af EU, er i fuld overensstemmelse med forpligtelserne i henhold til folkeretten, bl.a. dem, der vedrører humanitær bistand, menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder.

Retningslinjer for restriktive foranstaltninger

I 2004 vedtog Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité nogle grundprincipper for:

• anvendelsen af sanktioner
• gennemførelsen heraf
• metoder til måling og kontrol af deres indvirkning

Den bedste praksis for effektiv gennemførelse af restriktive foranstaltninger blev sidst ajourført i 2022. Retningslinjerne for gennemførelse og evaluering af restriktive foranstaltninger blev sidst ajourført i 2018.

• Bedste praksis for effektiv gennemførelse af restriktive foranstaltninger (3. juli 2024)
• Retningslinjer for gennemførelse og evaluering af restriktive foranstaltninger (4. maj 2018)
• Grundprincipper for anvendelsen af restriktive foranstaltninger (7. juni 2004)

Humanitære fritagelser

EU's sanktioner er i fuld overensstemmelse med folkeretten, bl.a. den humanitære folkeret.

9. december 2022 vedtog FN's Sikkerhedsråd resolution 2664 (2022), som fastsætter en humanitær dispensation – en stående humanitær fritagelse – fra de foranstaltninger til indefrysning af aktiver, der er indført ved FN's sanktionsordninger.

14. februar 2023 besluttede Rådet at indføre den humanitære fritagelse i henhold til resolution 2664 i FN's sanktionsordninger på EU-plan, og 31. marts 2023 indførte Rådet den humanitære fritagelse i de såkaldte blandede FN-/EU-sanktionsordninger, hvor EU-foranstaltningerne supplerer de sanktioner, som FN's Sikkerhedsråd har indført.

Mellem 2023 og 2024 indførte Rådet yderligere den humanitære fritagelse i visse ordninger for restriktive foranstaltninger, herunder de ordninger, der er oprettet på baggrund af situationen i Bosnien-Hercegovina, Burundi, Guinea, Libanon, Myanmar, Nicaragua, Tunesien, Venezuela og Zimbabwe, og i forbindelse med cyberangreb og terrorisme.

Disse afgørelser viser, at EU er fast besluttet på at undgå utilsigtede negative konsekvenser af sanktionerne for den humanitære indsats, og den betydning, der tillægges fuld overholdelse af folkeretten.

• Humanitær indsats: EU indfører yderligere undtagelser fra sanktioner (pressemeddelelse, 19. februar 2024)
• Humanitær indsats: EU indfører yderligere undtagelser fra sanktioner for at lette leveringen af bistand (pressemeddelelse, 27. november 2023)
• Humanitær indsats: EU indfører undtagelser fra sanktioner for at lette leveringen af bistand (pressemeddelelse, 31. marts 2023)

Overtrædelse af sanktioner er en strafbar handling

28. november 2022 vedtog Rådet en afgørelse om at tilføje overtrædelse af restriktive foranstaltninger til den liste over kriminalitetsområder fastsat af EU, som fremgår af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Dette vil forhindre, at sanktionerne håndhæves i forskellig grad i medlemsstaterne, og at disse foranstaltninger muligvis omgås.

Desuden vedtog Rådet 12. april 2024 nye regler for at sikre, at det er strafbart at overtræde restriktive foranstaltninger.

Takket være disse nye regler betragtes visse handlinger nu som strafbare handlinger i alle medlemsstater, f.eks. hjælp til at omgå et rejseforbud, handle med varer, der er omfattet af sanktioner, eller udføre forbudte finansielle aktiviteter. Det kan også være strafbart at anstifte, medvirke og tilskynde til disse lovovertrædelser.

Medlemsstaterne skal sikre, at overtrædelse af EU-sanktioner kan straffes med strafferetlige sanktioner, der er effektive og står i et rimeligt forhold til overtrædelsen, som varierer afhængigt af lovovertrædelsen. Forsætlige overtrædelser af sanktioner skal dog medføre en fængselsstraf som maksimumsstraf.

• Rådet og Parlamentet når til politisk enighed om at gøre det strafbart at overtræde EU's sanktioner (pressemeddelelse, 12. december 2023)
• Sanktioner: Rådet tilføjer overtrædelse af restriktive foranstaltninger til den liste over kriminalitetsområder, som EU har fastsat (pressemeddelelse, 28. november 2022)
• Rådet giver endelig godkendelse til at indføre strafbare handlinger og sanktioner for overtrædelse af EU-sanktioner (pressemeddelelse, 12. april 2024)