Sanktionstyper, som EU vedtager

Mål for EU's sanktioner

EU's sanktioner kan være rettet mod:

• regeringer i lande uden for EU på grund af deres politikker
• enheder (virksomheder), der leverer midlerne til at føre sådanne politikker
• grupper eller organisationer som f.eks. terrorgrupper
• enkeltpersoner såsom terrorister eller personer, der er ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser

Sanktionerne er udformet på en måde, der minimerer de negative følger for dem, der ikke er ansvarlige for de politikker eller handlinger, der har foranlediget vedtagelsen af sanktionerne.

EU arbejder især for at minimere indvirkningen på den lokale civilbefolkning og på lovlige aktiviteter i eller med det pågældende land.

Hvori består sanktionerne?

Størstedelen af EU's sanktionsordninger er rettet mod enkeltpersoner og enheder og består af indefrysning af aktiver og rejseforbud. EU kan også vedtage sektorspecifikke foranstaltninger såsom økonomiske og finansielle foranstaltninger.

Sanktioner i snæver forstand kræver et specifikt retsgrundlag i EU-traktaterne og omfatter:

Våbenembargo

Forbud mod eksport af varer og teknologi, der er omfattet af EU's liste over militært udstyr.

Rejseforbud

De berørte personer må ikke rejse ind i eller passere gennem EU's område.

Indefrysning af aktiver

Alle aktiver tilhørende enkeltpersoner og enheder, der er omfattet af sanktioner, indefryses.

Ingen rådighed over midler

EU's borgere og enheder må ikke stille midler til rådighed for dem, der er omfattet af sanktioner.

Økonomiske sanktioner

Restriktioner inden for sektorerne for handel, forsvar, teknologi, finans, transport og energi.

Diplomatiske sanktioner

Afbrydelse af diplomatiske forbindelser eller tilbagekaldelse af EU's diplomatiske repræsentanter.

FN's og EU's sanktioner

Der findes tre typer sanktionsordninger, som EU kan gennemføre: De Forenede Nationers (FN's) sanktioner, blandede sanktioner og autonome EU-sanktioner.

FN's sanktioner

EU gennemfører alle de sanktioner, der vedtages af FN's Sikkerhedsråd, ved at gennemføre dem i EU-retten. EU indgår i en konstant dialog med FN for bedre at samordne EU-medlemsstaternes respektive tiltag i forbindelse med sanktioner.

• Konsolideret liste over FN's Sikkerhedsråds sanktioner

Blandede sanktioner

EU kan også skærpe FN-sanktioner ved at anvende strengere foranstaltninger i tillæg til dem, som er indført af FN's Sikkerhedsråd.

Autonome EU-sanktioner

Rådet kan på eget initiativ beslutte at indføre sanktioner. Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (HR) eller EU-medlemsstaterne kan foreslå denne type sanktioner. De gælder normalt i 12 måneder.

Restriktive foranstaltninger fastlægges i Rådets FUSP-afgørelser (den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik).

Landebaserede og tematiske sanktioner

Hovedparten af EU's sanktionsordninger vedtages i lyset af en specifik situation i et givet land. Der er f.eks. indført sanktioner i lyset af situationen i Rusland, Belarus, Iran, Nordkorea, Syrien, Den Demokratiske Republik Congo og Venezuela.

Desuden har EU også vedtaget fire tematiske ordninger, der er rettet mod:

• terrorhandlinger
• menneskerettighedskrænkelser
• cyberangreb
• spredning og brug af kemiske våben

Alle retsakter vedrørende EU-sanktioner offentliggøres i EU-Tidende.

Se også

• EU-sanktioner (Tjenesten for EU's Optræden Udadtil)
• EU-sanktioner (Europa-Kommissionen)
• EU's sanktionskort (websted)
• EU's sanktionstracker (Europa-Kommissionen)