Skip to content

Sundhedsrisici ved andenhåndsrøg og aerosoler

EU tilskynder medlemsstaterne til at ajourføre og udvide den eksisterende lovgivning om røg- og aerosolfrie miljøer.

Tobaksforbrug og andenhåndsrøg

Tobak er fortsat en af de vigtigste forebyggelige årsager til for tidlig død og den primære risikofaktor for kræft, idet 1 ud af 4 kræftdødsfald i EU, Island og Norge er forbundet med rygning.

Andenhåndsrøg, også kaldet passiv rygning, udgør en alvorlig sundhedsrisiko for ikkerygere. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) kan mindst 69 af de 7 000 forbindelser, der findes i tobak, forårsage kræft, og mange er giftige.

Selv om det fulde omfang af de sundhedsmæssige konsekvenser af andenhåndsaerosoler, der afgives af opvarmede tobaksvarer, stadig er uklart, tyder forskning på potentielle skader på særligt hjerte- og lungesundheden, bl.a. i form af luftvejsproblemer og astma.

Ifølge en nylig undersøgelse fra Europa-Kommissionen anslås, at omkring 31 % af europæerne eksponeres for andenhåndsrøg i hjemmet, på arbejdspladsen, i forbindelse med fritidsaktiviteter, i uddannelsesinstitutioner eller i offentlige områder, mens næsten en fjerdedel (24 %) af EU's befolkning på 15 år og derover er rygere.

En Eurobarometerundersøgelse fra marts 2009 viste, at 84 % af EU-borgerne gik ind for røgfrie kontorer og andre indendørs arbejdspladser, 79 % gik ind for røgfrie restauranter og 61 % støttede røgfrie barer og værtshuse.

Sundhedsfordele ved lovgivning om rygeforbud

Undersøgelser fra EU's medlemsstater viser de sundhedsmæssige fordele ved lovgivning om rygeforbud efter Rådets henstilling fra 2009 om røgfrie miljøer.

Disse fordele omfatter betydelige fald i forekomsten af hjerteanfald i den brede befolkning, som det ses i Italien, og færre hospitalsindlæggelser for blodpropper i hjertet og andre akutte hjertetilfælde i lande som Tyskland og Italien.

Danmark, Italien og Malta rapporterede også om nedsat sygelighed i den brede offentlighed.

I Irland blev der konstateret en hurtig forbedring af luftvejssundheden, og i Sverige blev lovgivningen om rygeforbud knyttet sammen med en betydelig reduktion af luftvejssymptomer og sensoriske symptomer, især hos ansatte i spilcentre.

Malta rapporterede om et fald i den årlige dødelighed i den brede offentlighed som følge af mindre eksponering for andenhåndsrøg.

Beskyttelse af europæerne

EU sigter mod at beskytte borgerne, især børn og unge, bedre mod andenhåndsrøg og aerosoler.

3. december 2024 vedtog Rådet en ajourført henstilling om røg- og aerosolfrie miljøer, der har til formål at reducere eksponering for skadelige emissioner i offentlige rum, offentlig transport og på arbejdspladser.

I den opfordres medlemsstaterne også til at medtage nye produkter såsom e-cigaretter og opvarmet tobak i deres nuværende regler.

Henstillingen råder medlemsstaterne til at:

  • udvide røg- og aerosolfrie politikker til at omfatte vigtige udendørsarealer, herunder legepladser, forlystelsesparker og transportstationer.
  • udvide disse bestemmelser til at omfatte nye tobaksvarer, såsom e-cigaretter og opvarmet tobak, som i stigende grad bruges af unge.

Ajourføringen er i overensstemmelse med Europa-Kommissionens initiativ om en tobaksfri generation senest i 2040 – en del af den europæiske kræfthandlingsplan – der har til formål at reducere tobaksforbruget i EU fra 25 % i 2021 til under 5 % i 2040.

Andenhåndsrøg er forbundet med luftvejs- og hjerte-kar-problemer

Voksne og børn, der er eksponeret for andenhåndsrøg, indånder mange af de samme carcinogener som rygere.

Andenhåndsrøg kan forårsage lungekræft hos mennesker, der aldrig har røget, og det kan også være forbundet med andre kræftformer hos voksne (f.eks. brystkræft) og børn.

Personer, der indånder andenhåndsrøg, har 25-30 % højere risiko for at få hjertesygdomme og op til 16 % øget kræftrisiko.

Ifølge WHO er det årlige globale dødstal som følge af andenhåndsrøg mere end 1,2 millioner mennesker. De primære dødsårsager er illustreret i diagrammet nedenfor.

Tekstudgave

Dette diagram viser det samlede globale antal dødsfald som følge af eksponering for andenhåndsrøg, opdelt efter specifikke sygdomme. Hver sygdomstype er anført sammen med det tilsvarende antal dødsfald.

  • iskæmisk hjertesygdom: 414 640 dødsfald
  • slagtilfælde: 280 052 dødsfald
  • kronisk obstruktiv lungesygdom: 266 124 dødsfald
  • infektioner i nedre luftveje: 151 938 dødsfald
  • kræft i luftrør, bronkier og lunger: 97 910 dødsfald
  • brystkræft: 7 518 dødsfald

Mere end 1 ud af 4 dødsfald forårsaget af andenhåndsrygning rammer børn

Diagrammet herunder viser den procentvise fordeling af det årlige globale dødstal som følge af andenhåndsrygning på kvinder, mænd og børn (under 15 år).

Tekstudgave

Cirkeldiagrammet illustrerer procentfordelingen af dødsfald som følge af andenhåndsrøg:

  • Kvinder: 47 %
  • Børn: 28 %
  • Mænd: 25 %

1 ud af 4 personer i EU ryger

En Eurobarometerundersøgelse om tobaksforbrug i EU, offentliggjort i juni 2024, viste, at 24 % af respondenterne ryger cigaretter, cigarer, cigarilloer eller pibe, mens 20 % ikke længere ryger, og 56 % aldrig har røget.

Mænd (28 %) er mere tilbøjelige til at ryge end kvinder (21 %), hvor det højeste antal rygere ses blandt de 25-39-årige (32 %) efterfulgt af de 44-54-årige (28 %) og de 15-24-årige (22 %).

Bulgarien, Grækenland og Kroatien har det højeste antal rygere

Dette kort illustrerer antallet af rygere i EU, herunder tidligere rygere.

Tekstudgave

Diagrammet illustrerer fordelingen af rygevaner i de 27 EU-lande:

  • Belgien: 24 % nuværende rygere, 20 % har røget, men er holdt op, 56 % har aldrig røget.
  • Bulgarien: 21 % nuværende rygere, 21 % har røget, men er holdt op, 58 % har aldrig røget.
  • Tjekkiet: 37 % nuværende rygere, 18 % har røget, men er holdt op, 45 % har aldrig røget.
  • Danmark: 23 % nuværende rygere, 21 % har røget, men er holdt op, 56 % har aldrig røget.
  • Tyskland: 14 % nuværende rygere, 27 % har røget, men er holdt op, 59 % har aldrig røget.
  • Estland: 24 % nuværende rygere, 18 % har røget, men er holdt op, 58 % har aldrig røget.
  • Irland: 25 % nuværende rygere, 25 % har røget, men er holdt op, 50 % har aldrig røget.
  • Grækenland: 16 % nuværende rygere, 18 % har røget, men er holdt op, 66 % har aldrig røget.
  • Spanien: 36 % nuværende rygere, 21 % har røget, men er holdt op, 43 % har aldrig røget.
  • Frankrig: 24 % nuværende rygere, 24 % har røget, men er holdt op, 52 % har aldrig røget.
  • Kroatien: 27 % nuværende rygere, 24 % har røget, men er holdt op, 49 % har aldrig røget.
  • Italien: 35 % nuværende rygere, 17 % har røget, men er holdt op, 48 % har aldrig røget.
  • Cypern: 24 % nuværende rygere, 15 % har røget, men er holdt op, 61 % har aldrig røget.
  • Letland: 29 % nuværende rygere, 14 % har røget, men er holdt op, 57 % har aldrig røget.
  • Litauen: 33 % nuværende rygere, 18 % har røget, men er holdt op, 49 % har aldrig røget.
  • Luxembourg: 29 % nuværende rygere, 22 % har røget, men er holdt op, 49 % har aldrig røget.
  • Ungarn: 19 % nuværende rygere, 24 % har røget, men er holdt op, 56 % har aldrig røget, og 1 % ved ikke.
  • Μalta: 26 % nuværende rygere, 14 % har røget, men er holdt op, 60 % har aldrig røget.
  • Nederlandene: 22 % nuværende rygere, 17 % har røget, men er holdt op, 61 % har aldrig røget.
  • Østrig: 11 % nuværende rygere, 34 % har røget, men er holdt op, 55 % har aldrig røget.
  • Polen: 32 % nuværende rygere, 22 % har røget, men er holdt op, 46 % har aldrig røget.
  • Portugal: 27 % nuværende rygere, 14 % har røget, men er holdt op, 59 % har aldrig røget.
  • Rumænien: 21 % nuværende rygere, 11 % har røget, men er holdt op, 68 % har aldrig røget.
  • Slovenien: 34 % nuværende rygere, 8 % har røget, men er holdt op, 58 % har aldrig røget.
  • Slovakiet: 24 % nuværende rygere, 21 % har røget, men er holdt op, 55 % har aldrig røget.
  • Finland: 27 % nuværende rygere, 19 % har røget, men er holdt op, 54 % har aldrig røget.
  • Sverige: 15 % nuværende rygere, 31 % har røget, men er holdt op, 54 % har aldrig røget.
  • EU-gennemsnit: EU-gennemsnit: 24 % nuværende rygere, 21 % har røget, men er holdt op, 56 % har aldrig røget, og 0,02 % ved ikke.

Nye tobaksvarer og andre nye produkter

Nye tobaksvarer og relaterede produkter som e-cigaretter og opvarmede tobaksvarer forøger risikoen for nikotinafhængighed og kan tilskynde til brug af traditionelle tobaksvarer.

Ifølge WHO efterligner opvarmede tobaksvarer og e-cigaretter det at ryge traditionelle cigaretter.

Selv om nye tobaksvarer og relaterede produkter ofte markedsføres som sikre alternativer til cigaretter, indeholder emissionerne skadelige og vanedannende forbindelser og kemikalier, såsom nikotin, som brugerne indånder.

Ud over at være afhængighedsskabende kan nikotin have sundhedsskadelige virkninger, herunder for hjerneudviklingen hos børn og unge.

3 % af befolkningen i EU bruger e-cigaretter

Diagrammet viser angivet brug af e-cigaretter blandt respondenterne i de 27 EU-lande.

Tekstudgave

Diagrammet viser angivet brug af e-cigaretter blandt respondenterne i de 27 EU-lande.

Dataene er inddelt i følgende kategorier: nuværende bruger af e-cigaretter, har tidligere brugt e-cigaretter, men er holdt op, har prøvet e-cigaretter en eller to gange, har aldrig brugt e-cigaretter og ved ikke.

1. Nuværende bruger:

  • I hele EU bruger gennemsnitligt 3 % af respondenterne i øjeblikket e-cigaretter
  • Irland har den højeste procentdel af nuværende brugere af e-cigaretter (9 %), mens Malta og Sverige har den laveste (1 %)

2. Tidligere bruger:

  • I gennemsnit har 3 % af respondenter brugt e-cigaretter, men er siden holdt op
  • Polen har den højeste procentdel af tidligere brugere af e-cigaretter (9 %), mens Rumænien og Slovenien har den laveste (1 %)

3. Har prøvet en eller to gange:

  • I gennemsnit angav 8 % af respondenterne, at de havde prøvet e-cigaretter en eller to gange
  • Sverige har den højeste procentdel af personer, der har prøvet e-cigaretter (14 %), mens Slovenien har den laveste (2 %)

4. Har aldrig brugt:

  • Flertallet af respondenterne, gennemsnitligt 85 %, har aldrig brugt e-cigaretter
  • Litauen har den laveste procentdel af ikkebrugere (68 %), mens Rumænien har den højeste (96 %)

5. Ved ikke:

  • I gennemsnit svarede 1 % af respondenter ved ikke til deres brug af e-cigaretter.
  • Letland og Litauen har den højeste andel af ved ikke (5 %), mens nogle lande som f.eks. Irland ikke angav "ved ikke".

2 % af befolkningen i EU bruger opvarmede tobaksvarer

Dette diagram viser til brugen af opvarmede tobaksvarer i EU.

Tekstudgave

Dette diagram handler om brugen af opvarmede tobaksvarer i EU.

1. Nuværende bruger

I gennemsnit bruger 2 % af respondenterne i øjeblikket opvarmede tobaksvarer. Forbruget varierer fra land til land:

  • Der ses et højere forbrug i Cypern og Litauen (5 %) og Spanien (3 %)
  • I nogle lande, som Tyskland og Slovenien, er det nuværende brug ikkeeksisterende eller ikke angivet

2. Tidligere bruger

Omkring 1 % af respondenter har brugt opvarmede tobaksvarer tidligere, men er siden holdt op:

  • Det højeste antal angives i Polen (7 %)
  • De fleste andre lande angiver 1-2 % i denne kategori

3. Har prøvet en eller to gange

I gennemsnit angav 4 % af respondenterne, at de havde prøvet opvarmede tobaksvarer en eller to gange:

  • Den højeste forsøgsrate ses i Bulgarien (10 %), Spanien (10 %) og Litauen (9 %)
  • Laveste forsøgsrate angives af Tyskland og Slovenien (1-2 %)

4. Har aldrig brugt

Flertallet af respondenterne, gennemsnitligt 92 %, har aldrig brugt opvarmede tobaksvarer:

  • Andelen er højest i Tyskland og Nederlandene (96 %) og ligger konsekvent over 90 % i mange lande, herunder Estland, Irland og Frankrig
  • Den laveste andel af ikkebrugere findes i Letland (79 %) og Polen (80 %)

Ved ikke

En lille procentdel (1 %) af respondenterne i hele EU angiver "ved ikke" ved brug af opvarmede tobaksvarer:

  • Den højeste andel "ved ikke" angives i Tyskland (4 %) og Letland (6 %)
Emner

Seneste gennemgang: 3. december 2024