Bedre skov- og arealforvaltning i EU skal bidrage til at nedbringe drivhusgasemissionerne og opfylde Parisforpligtelserne

13. oktober nåede Rådet (miljø) til enighed om sin forhandlingsposition (generel indstilling) til en forordning om fastsættelse af nye regnskabsregler og bindende forpligtelser for medlemsstaterne for at sikre, at anvendelsen af arealer og skove i hele EU bliver mere bæredygtig og klimavenlig i perioden 2021-2030. Dette vil sikre, at drivhusgasemissionerne reduceres og klimaet beskyttes bedre.

Sektoren for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) omfatter anvendelsen af jordbund, træer, planter, biomasse og tømmer og har det særlige kendetegn, at den ikke blot udleder drivhusgasser, men også er i stand til at absorbere CO₂ fra atmosfæren.

Denne forordning skal sikre, at alle emissioner og absorptioner fra LULUCF-sektoren bliver bogført i EU's overordnede mål om at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 40 % senest i 2030 som aftalt i klima- og energirammen for 2030 og Parisaftalen.

LULUCF vil sammen med andre sektorer, der ikke er omfattet af EU's emissionshandelsordning, skulle bidrage til dette mål ved at reducere emissionerne med 30 % senest i 2030 sammenlignet med 2005-niveauerne.

Med denne generelle indstilling er Rådet parat til at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet for at nå til enighed om en endelig tekst.

Vores skove og jord har et enormt potentiale til at afbøde virkningerne af klimaændringerne. Lad os udnytte dem på en intelligent og klimavenlig måde. Denne forordning vil gøre det muligt at beskytte vores skove bedre og forbedre forvaltningen af vores grønne ressourcer. Dette er af afgørende betydning for vores planet og vil bringe os tættere på vores Parisklimaforpligtelser. Vi er parate til at indlede drøftelser med Parlamentet.

Siim Kiisler, Estlands miljøminister

Rådets holdning støtter de to vigtigste aspekter i Kommissionens forslag, nemlig de opdaterede regnskabsregler for at sikre, at alle emissioner og absorptioner for denne periode er medtaget, og medlemsstaternes forpligtelse til, at emissionerne ikke overstiger optaget ("no debit rule").

Rådet mener ligesom Kommissionen, at det er vigtigt at sikre, at hvert EU-land fastholder en balance mellem sine samlede emissioner fra denne sektor og mængden af CO₂-absorption, der genereres ved f.eks. nyplantning eller gennem bedre tilsyn med de nationale skove, dyrkede arealer og græsarealer. Rådet har i sin generelle indstilling også medtaget den fleksibilitet, der er foreslået for at hjælpe EU-landene med at overholde denne regel.

Rådet ønsker imidlertid at se nationale skovreferenceniveauer fastsat på grundlag af den historiske referenceperiode fra 2000 til 2009 i modsætning til perioden fra 1990 til 2009 som oprindeligt foreslået af Kommissionen.

Desuden har Rådet vedtaget at indføre en ny fleksibilitet for forvaltet skovbrugsland i form af en kompensationsmekanisme på op til 360 mio. tons CO₂-ækvivalenter over en periode på 10 år, hvilket svarer til det gennemsnitlige årlige dræn i perioden 2000-2009. Hovedformålet er at bistå de medlemsstater, der kan få vanskeligheder med at overholde "no debit rule" på trods af tidlige bestræbelser på at opretholde eller øge drænet i deres skove.

Alle medlemsstater kan nyde godt af denne mekanisme i perioden 2021-2030. Der er dog visse ufravigelige betingelser. F.eks. skal "no debit rule" være opfyldt for EU som helhed, før mekanismen kan anvendes. På denne måde vil ambitionsniveauet i EU's klimapolitik blive bibeholdt fuldt ud.

EU-landene har tilladelse til at modtage kompensation, på betingelse af at deres nationale skove stadig genererer et dræn og op til en på forhånd fastsat mængde, der beregnes for hver medlemsstat på grundlag af dens gennemsnitlige dræn i perioden 2000-2009. Denne betingelse sikrer mekanismens miljømæssige integritet.

Rådet tog højde for de særlige forhold i Finland og tildelte landet en yderligere kompensation på 10 mio. tons CO₂-ækvivalenter for perioden 2021-2030.

Tidsplan og næste skridt

I sine konklusioner fra oktober 2014 tilsluttede Det Europæiske Råd sig 2030-rammen for klima- og energipolitikken og fastsatte klare retningslinjer for at reducere emissionerne i EU. På dette grundlag fremlagde Europa-Kommissionen forslag til to forordninger om de sektorer, der ikke er omfattet af ETS: LULUCF og indsatsfordeling.

Drøftelserne om ikke-ETS-sektorerne er foregået sideløbende i Rådet på grund af de mange forbindelser mellem de to forslag. Der blev holdt en orienterende debat på samlingen i Rådet (miljø) 17. oktober 2016, og EU's miljøministre blev ajourført om status 19. december 2016. I juni 2017 drøftede Rådet (miljø) de hidtidige fremskridt med disse sager.

Europa-Parlamentet vedtog sin holdning til LULUCF på et plenarmøde 13. september 2017.

Med vedtagelsen af denne generelle indstilling kan forhandlingerne med Europa-Parlamentet begynde.

• Generel indstilling til forordningen om arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF)
• Kommissionens forslag om LULUCF - oprindeligt dokument
• Den nuværende afgørelse om regnskabsregler for LULUCF