"Vi anvender cookies for at sikre, at du får en bedre browseroplevelse. Nødvendige cookies er nødvendige, fordi de understøtter væsentlige funktioner på Rådets websted. Valgfrie cookies hjælper os med at udarbejde anonyme og aggregerede statistiske rapporter, så vi bedre kan imødekomme dine behov.
Rådet (udenrigsanliggender) drøftede den russiske aggression mod Ukraine efter et indlæg via videoforbindelse fra Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, som orienterede sine modparter i EU om den seneste udvikling på stedet.
Trods vedvarende angreb fra Rusland gør Ukraine vigtige militære fremskridt, især i Sortehavet. Ikke desto mindre har Rusland optrappet missil- og droneangrebene på civile mål i Ukraine og er fortsat en trussel mod Europa.
Rådets drøftelse fokuserede derfor på behovet for at fortsætte bistanden til Ukraine, bl.a. den militære støtte.
Ministrene var enige om, at tiden ikke er inde til at svække vores støtte til Ukraine, men tværtimod til at gøre en større og hurtigere indsats. Med finansielle ressourcer, militært udstyr, ved at uddanne soldater og [tilvejebringe] alt det, Ukraine har brug for til at forsvare sig selv.
Josep Borrell, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Ministrene drøftede, hvordan man kan hjælpe Ukraine ved at yde større og forudsigelig bistand forud for det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd, der skal finde sted 1. februar. Den højtstående repræsentant udtrykte håb om, at EU vil kunne nå til enighed om yderligere fem mia. EUR til den europæiske fredsfacilitet og oprettelsen af en "bistandsfond for Ukraine", der imødekommer Ukraines mest presserende behov.
Med hensyn til de beslaglagte russiske aktiver kan jeg med en vis sikkerhed sige, at der er politisk enighed om at afslutte arbejdet på grundlag af det forslag, vi fremsatte i december, med fokus på indtægter eller ekstraordinære indtægter.
Josep Borrell, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Situationen i Mellemøsten
Rådet (udenrigsanliggender) drøftede situationen i Mellemøsten og havde separate drøftelser om dette emne med: Israels udenrigsminister, Israel Katz, udenrigsministrene for Saudi-Arabien, Faisal bin Farhan Al Saud, Jordan, Ayman Safadi, og Egypten, Sameh Shoukry, tillige med generalsekretæren for Den Arabiske Liga, Ahmed Aboul Gheit, samt udenrigsministeren for Den Palæstinensiske Myndighed, Riyad al-Maliki.
Under de første drøftelser med Israel Katz blev EU's ministre enige om, at den katastrofale situation i Gaza – det stigende antal dødsfald blandt civile, udbredt hungersnød, en alvorlig mangel på humanitære leverancer og adgang samt de israelere, der er blevet holdt gidsel i over 100 dage – er den absolutte og allervigtigste prioritet.
Mere død, ødelæggelse og modgang for det palæstinensiske folk vil ikke bidrage til at besejre Hamas og dens ideologi. Det vil ikke skabe større sikkerhed for Israel. Tværtimod.
Derfor er vi nødt til at optrappe vores indsats med de internationale partnere, så vi kan bevæge os væk fra en dødelig konfrontation og hen imod en løsning.
Josep Borrell, højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik
Derefter havde EU's ministre en frokostdrøftelse med regionale partnere i forbindelse med fredsdagen – Saudi-Arabien, Jordan, Egypten og Den Arabiske Liga.
De var enige om behovet for at støtte UNRWA (FN's Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten) og talte om Gaza efter krigen, de fælles bestræbelser på at genoplive den politiske proces hen imod en tostatsløsning og arbejdet hen imod en forberedende fredskonference og en omfattende regional fredsplan.
Dernæst havde EU's ministre også en drøftelse med den palæstinensiske udenrigsminister, Riyad al-Maliki, over for hvem de gentog EU's kraftige støtte til det palæstinensiske folk og til Den Palæstinensiske Myndighed.
Endelig udvekslede den højtstående repræsentant og EU-medlemsstaterne idéer til en intern EU-drøftelse om en samlet tilgang til at genstarte fredsprocessen i Mellemøsten på grundlag af det arbejde, der udføres i forbindelse med fredsdagen. Den højtstående repræsentant foreslog, at der især arbejdes hen imod en forberedende fredskonference for at finde en helhedstilgang til den israelsk-palæstinensiske konflikt i fremtiden.
Andre aspekter, som ministrene drøftede, var: det igangværende arbejde med sanktioner mod ekstremistiske og voldelige bosættere på Vestbredden, de vedvarende spændinger ved grænsen mellem Israel og Libanon og i Det Røde Hav og den seneste voldsspiral, der har kostet talrige civile livet i hele regionen og i Sydasien.
Aserbajdsjan og Armenien
Under aktuelle sager kom Rådet (udenrigsanliggender) ind på Aserbajdsjan/Armenien. Rådet udtrykte solidaritet med Frankrig over udvisningen af landets diplomater og de seneste medieangreb. Ministrene var enige om, at Aserbajdsjan skal genoptage substantielle freds- og normaliseringsforhandlinger med Armenien.
Enhver krænkelse af Armeniens territoriale integritet er uacceptabel og vil få alvorlige konsekvenser for forbindelserne med EU.
Rådets konklusioner
Rådet godkendte konklusioner om EU's prioriteter i FN's menneskerettighedsfora i 2024.
Du kan finde generelle oplysninger om akkreditering på denne side.
Medieakkreditering til internationale topmøder, der afholdes uden for Den Europæiske Union, vil blive varetaget af værtslandets offentlige myndigheder.
Ministrene var enige om, at tiden ikke er inde til at svække vores støtte til Ukraine, men tværtimod til at gøre en større og hurtigere indsats. Med finansielle ressourcer, militært udstyr, ved at uddanne soldater og [tilvejebringe] alt det, Ukraine har brug for til at forsvare sig selv.
